Mange beskæftiger sig med at komme i bedre form op til sommeren, og være strandklar... og starter forfra igen med kostplaner og motion efter ferien. En rejse herop til Grønland behøver nødvendigvis ikke ende i kalorietællere efter ferien! Her er der nemlig masser af muligheder for aktive oplevelser.

Mange forbinder Grønland med is, sne og kulde. Men om sommeren er der ikke så koldt, der kan være 5 til 15 grader og nogle gange endda varmere, og det føles også varmere da vores luft er meget tør. 

Derfor kan det være en god ide også at pakke lidt sommertøj i kufferten samt solcreme, og solbriller, da solen skinner døgnet rundt nord for polarcirklen, mens den kun går ned få timer syd for cirklen.

Pak også gerne noget du kan bevæge dig i, da der er masser af muligheder for motion!

Aktiv sommerferie i Grønland

I flere byer er der firmaer som lejer cykler ud, så man kan køre rundt på sightseeing, på egen hånd. Så styrer man selv retning samt fotostoppene. 

Aktiv sommerferie i Grønland

Man kan både se indlandsisen fra rundflyvninger, men man kan også vælge at vandre dertil, og det er der muligheder for flere steder i landet. Det er en vidunderlig oplevelse! 

Aktiv sommerferie i Grønland

Man kan også vælge at vandre igennem buske og fjelde.

Billedet foroven er taget ved Kuannit i Qeqertarsuaq. Her er der meget frodigt, og i baggrunden ses også basaltfjelde.

I Qeqertarsuaq er der flere vandreruter, som bla også går til toppen af byen på Lyngmarksbræen, samt ud til et virkelig smukt vandfald.

Aktiv sommerferie i Grønland

Der er mange vandreruter, som er guidede, men der er også mange der er så godt markeret at man kan gå dem selv uden problemer.

F.eks. er billedet foroven taget i Ilulissat, på en af de godt markerede ruter. Denne blå rute starter og slutter indenfor bykortet, som man kan få mange steder i byen. Man kan starte ved stenbruddet, eller ved den gamle heliport, hvor man så følger disse blå markeringer. Denne smukke tur tager dig igennem den gamle boplads Sermermiut, samt langs den smukke isfjord, som kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2004. 

Aktiv sommerferie i Grønland

En skøn aftentur på kayak kan jeg også varmt anbefale!

Jeg ved dette er muligt mange steder i landet. Jeg tager selv ud hvert sommer i Ilulissat, og her er der flere der udbyder kajakture, så der er rig mulighed for at komme ud imellem isfjeldene. 

Aktiv sommerferie i Grønland

Løbesko og løbetøj fylder ikke meget, og det er jo en hurtig og nem måde at komme rundt på, samt holde dig i form ;-)

Jeg elsker selv at løbe i ny og næ, og midnatssolen samt naturen heroppe i Ilulissat, får mig oftere ud og løbe end jeg ville gøre andre steder i verden. Love it! 

 

Contact Laali