Hotel Sisimiut ligger centralt placeret i byen Sisimiut, der er rig på natur, kultur og oplevelser! Hotellet byder på meget mere end overnatning med bl.a. konferencelokaler, byens bedste køkken og en Arktisk Spa.


Sisimiut er Grønlands anden største by, med sine 5500 indbyggere. (Det gamle danske navn var Holsteinsborg). Byen blev grundlagt i 1756, men Sisimiut har været beboet af forskellige kulturer de sidste 4500 år. Dermed er byen meget historisk, og man kan idag stadig se gamle bopladser samt gravsteder. 

Hotel Sisimiut

Sisimiut set nede fra museet af, hvor en gammel tørvehytte ligger tæt op af byens kirke.

Der er så mange oplevelser, som  bare venter lige udenfor døren, bogstavelig talt! Det kæmpe bagland er nemt at kan komme til, på gåben, ATV, hundeslæde eller snescooter, og det er ubeskrivelig smukt, og bør opleves både sommer og vinter.

Hotel Sisimiut

Hotel Sisimiut er ikke bare et hotel. Det har selvfølgelig værelser til overnatning, men har meget mere end det. Når man kommer ind af døren, er der en skøn atmosfære - en god start - og så er der ellers en masse flotte og spændende grønlandske dekorationer, både til pynt og til salg.

Bare det lille stykke op til receptionen, fik jeg vidst nået at dreje rundt et par gange for at se på dekorationerne. Hotellet kan også beskrives med god service, rent, varmt og hyggeligt.

Derudover er der også et konferencelokale, et udendørs spa, og ikke mindst deres rigtig fine restaurant og brasserie, som tilbyder grønlandske råvarer, tilberedt meget lækkert. Det er byens bedste køkken, synes jeg!

Hotel Sisimiut

Ved receptionen kan man booke oplevelser, men for at være i god tid og være sikker på plads, kan man også gøre det før man ankommer via dette link: Sisimiut.

Hvis man har rejst langt, skal man selvfølgelig også ud og se noget i Sisimiut. Her kan receptionisten hjælpe med at fortælle om de forskellige uforglemmelige oplevelser som hundelædeture, vandreture, nordlysture, skiture, bådture mm. 

Med forlængelse til receptionen finder man også Grønlands rejsebureau, så det er nemt hvis man rejser gennem dette bureau og har spørgsmål omkring sin rejse. 

Hotel Sisimiut

Hotellet har 40 værelser, som er dekoreret meget enkelt og fint , samt 8 hotellejligheder. 

Hotel Sisimiut

Jeg fik den fornøjelse af at opleve Arctic Spa, på Hotel Sisimiut i starten af marts. Det var meget koldt udenfor, ca -15 grader, og når man sådan går og småfryser dagen lang, er det meget rart at kunne hoppe i et opvarmet kar.

Endnu bedre er det, at man samtidig kan nyde Sisimiuts smukke fjelde og en solnedgang mens man sidder der i varme vand.

Der er tilknyttet en sauna til den arktiske Spa, så man kan hoppe lidt frem og tilbage som det passer én i 1,5 time. Der er mulighed for skab, bruser, toiletprodukter mm. al efter hvilken spa-pakke man køber. Priserne pr person ligger imellem 100-150 kr. 

Hotel Sisimiut

På hotellet kan man også leje langrend ski, så man på egen hånd kan komme ud og nyde den smukke natur.

Sisimiut ligger lidt nord for polarcirklen, og er vært for et af verdens hårdeste langrends skiløb kaldet Arctic Circle Race. Dette arrangeres hvert år, hvor mange fra hele verden kommer og deltager i skiløbet som er 160 km langt fordelt over tre dage. 

Photo Lars IngemannFoto Lars Ingemann / ACR 

Verified locals on Guide to Greenland can get free travel services to review.  This is a product feature of Hotel Sisimiut

Contact Laali