Hyttetur i Grønland

Der er ikke noget bedre end at komme ud i naturen og stilheden!
Bare at komme lidt væk fra byen, og den stressende dagligdag - ikke fordi niveauet er lige så højt som vi kender den i Danmark, men det er nu altid rart og sundt at koble lidt af indimellem. 

I Grønland tager vi det nemligt lidt som det kommer, da alt er afhængigt af vind og vejr. Hvis det er godt vejr tager man ud og sejler, fisker og går på jagt, mens man bliver hjemme og hygger i dårligt vejr.  

Hyttetur i Grønland

Om sommeren bruger man hytter oftere end vinter. Her sejler/går man tit til og holder weekend med venner og familie. Så er der ren kvalitets hygge uden tv og internet. 

Hyttetur i Grønland

På vejen kan man lige samle lidt is, som man kan smelte og drikke, samt lave te af.

Ude i fjorden kan man også finde floder og vandfald, lige til at fylde vandflasken med, så man ikke behøver litervis med i tasken hjemmefra når man skal på vandretur.

Der sælges også vand i flasker, som tappes i Disko øen, Qeqertarsuaq. 

Hyttetur i Grønland

Grønland er også en god fiskedestination. Her er der mulighed for at fiske med langline, fiske med almindelig fiskestang samt fluefiskeri, og man kan endda fange dem med net eller med sine bare hænder.

Det er en stor oplevelse at kunne fange sin egen aftensmad! 

Contact Laali