Morten Skovlund

Traveler

Languages

English, Danish

Countries visited

Belgium, Denmark, Greenland, Netherlands

Hej, mit navn er Morten Skovlund. 

Vi er en familie på fem, 2 voksne og 3 børn på hhv. 5, 10 og 14 år, der gennem vores børns opvækst, har søgt de gode oplevelser med ture i børnehøjde.

På et tidspunkt var jeg arbejdsmæssigt var i Grønland i en periode, og forelskede mig i landet.

Da jeg også fremover kommer til Grønland med jævne mellemrum, ville hele familien med derop.

Vi har været på rundrejse i Nordvest Grønland - 3 byer og 2 bygder, med alle de oplevelser vi kunne få. Ikke fancy, men blandt de lokale - og i børnehøjde.

Det blev vendepunktet for vores familie, for vi fandt ud af, hvormeget disse fælles oplevelser betød for os - og ja, udlængselen mod mere er stor.

I december 2018 tog vi endnu engang til Grønland hele familien, for at holde jul i mørket i Ilulissat. Igen en af de ubeskrivelig store oplevelser - som flere burde kaste sig ud i.

Lige nu har vi flere rejser undervejs. Uummannaq og Nuuk blandt andet, og en større rundrejse i Grønland om sommeren med kystskibet.

I sommerferien besluttede vi, at vi gerne vil formidle vores oplevelser til andre. Vi har ofte som familie med børn, manglet vinklen på, at rejse med børn.

Samtidig har vi også oplevet, at flere venner og bekendte har været meget interesseret i vores rejsefortællinger på Facebook (Jeg har en side ifm. at jeg er folkevalgt i min kommune).

Flere af disse overvejer lige nu, om de skal kaste sig ud i en tur til Grønland - særligt med det positive der er i at rejse med børn deroppe.

Og ja, så er der også noget berigende i, at formidle et andet og langt tættere billede af et smukt land, en gæstfri befolkning og en stolt kultur.

Derfor er vi startet op som bloggere.