The Sound of the Arctic

En gletsjer popper, knitrer, klikker og rumler, men efter flere dage indser jeg, at der er endnu mere lyd i den end det

Kan man optage lyden af stilhed? Jeg står og tænker over dette, mens jeg beundrer udsigten. Langt væk kan jeg se et bjerg glimte i varmedisen, mens der rundt om mig er et enormt amfiteater af fjorde, der løber sammen i én dyb safir-blå fjord, hvori en blandet masse af isbjerge flyder lang-somt igennem. Alt er stille, alligevel er der tegn på liv over det hele.
Blomsterne venter på, at insekterne skal bestøve dem; Et frisk spor fra en enlig moskusokse er trykt ned i den sumpede jord foran mig; på en klippeø dækket af frodigt mos ligger en lille snehvid fjer.
Intet rører sig. Det er, som om verden har taget en pause for at holde vejret. Jeg står tryllebundet i et par minutter, mens jeg venter på, at stilheden skal blive brudt, men den højeste lyd, jeg kan høre, er mit eget hjerteslag.
Vægten fra mit lydudstyr, der tynger min skulder, minder mig om, at der er arbejde, der skal gøres, og jeg må flå mit blik væk fra udsigten for at vende tilbage til vores lejr.

The Sound of the Arctic

Isbjergsfabrikken
Klippefremspringet, hvor vi har valgt at slå lejr, huser 23 BBC kollegaer og videnskabsmænd, der skal bo her de næste fire uger, mens vi filmer.
Multifarvede telte er sat op på det eneste flade stykke land i mange kilometers omkreds, og alle teltene er nøjsomt placeret med den rette afstand til hinanden, sådan at ingen bliver forstyrret af hinandens snorken.
Selvom vi allerede er 400 meter over vandet, tårner klipperne sig op over os. Klipperne der er 4.2 millioner år gamle og er nogle af de ældste klipper i verden, er dog ikke grunden til, at vi er her.  
Det, der har tiltrukket os, ligger i vandet nedenfor os. Men den gør meget mere end bare at ligge. Den dominerer landskabet med en storslået rugende tilstedeværelse.
Det er et af de største, mest kraftfulde og destruktive fænomener på jorden – en gletsjer.
»Store Gletsjer« er ikke den bredeste eller længste gletsjer i Grønland.
Peterman Gletsjeren i nord og Sermeq Kujalleq ved Ilulissat er langt større, men fra hvor vi står, er der sikkert ingen, der ser mere spektakulær ud.
Ti kilometer bred, 600 meter dyb strækker den sig fra den fjerne indlandsis. Dens overflades tekstur minder om huden på en elefant, fyldt med gabende spalter og usikre tårne af is, der rejser sig og falder over de gemte klipper der bliver ubønhørligt knust til grus under den.
Det, der gør »Store Gletsjer« speciel og interessant, grunden til at vi er her, er, at den er en af de hurtigst bevægende gletsjere i verden. Tyve meter om dagen lyder måske ikke hurtigt, men det resulterer immervæk i, at 44 billioner kubikmeter is kælver af gletsjeren hvert år. Det er en isbjergsfabrik.

The Sound of the Arctic

Stille strategi
Det første, der går op for en, er, hvor farlig sådan en aktiv gletsjer kan være. Den kælvende front er en døds-zone, hvor malstrømmene kværner isen i vild raseri, mens millioner af tons is knækker fri af gletsjeren og ødelægger alt foran dem.
Tro ikke et øjeblik at de isblokke, der brækker af, er små; de er meget større end et almindeligt hus. Du bliver nødt til at forestille dig gader, nogle gange hele nabolag, der falder ned i vandet og skaber 15 meter høje tsunamibølger, der ræser gennem fjorden og ødelægger alt på deres vej.
Det gør vores arbejde sværere. Vi vil gerne så tæt på dette drama som muligt, men samtidig være i sikkerhed uden for destruktionens rækkevidde. Telelinser og helikoptere er vigtige værktøjer for det meget erfarne kamerahold, der hjælper dem med at få de dramatiske skud, de skal have – lange linser gør, at meget arbejde kan laves fra lejren.
Desværre kan jeg ikke bruge samme teknikker. Pulserende generatorer, folk der snakker, larm fra køkken teltet og de øredøvende helikoptere drukner al lyd i et væld af støj.
Min strategi er baseret på stilhed, hvilket betyder, at jeg er nødt til at komme tæt på gletsjeren og arbejde, mens alle sover.

The Sound of the Arctic

En Iskoncert
Hvilke lyde laver en gletsjer? Den popper, knitrer, knirker og rumler. Men efter at have levet ved den i flere dage, lærte jeg, at den gør meget mere end det.
Den klinger og ringer, som havde den kæmpe klokker inde i dens frosne hjerte. Den affyrer kanoner ind i dens dybe gletsjerspalter og skriger vred jazz, der forstyrrer vores søvn og retter vores opmærksomhed mod dens rugende tilstedeværelse.
Ved at eksperimentere opdagede jeg, at hvis jeg begravede en mikrofon inde i isen tæt ved kanten, der sliber mod klipperne, producerer isen en langsom, dyb og rytmisk tone som en dobbelt bas, der langsomt bliver bøjet. Så er der skarpe sammenstød af bækkener og tympaniske bump, mens spalterne bliver formet og bliver splittet og revet fra deres omgivelser samt trommebuldren, når tårnhøje blokke af is disintegrerer ned i vandet.
Der er også andre lyde: det klingende klokkespil af bitte-små splinter af is, forvredede rester fra afbrækket, der rammer hinanden, mens de hvirvler ned i vandet, der bruser med billioner af små skummende bobler af luft, der bryder fri efter flere århundreders frossen indespærring.
Dyr sætter også deres præg. Ringsæler har gjort disse farlige vande til deres hjem. Fra vores højtliggende lejr kan vi kigge ned og se dem sole sig uden at høre noget fra dem. Men hvis man klatrer ned af klippen, ned til fjordens bred og placerer en hydrofon under vandet, afslører den en magisk lyd: de synger med lange faldende piccolo og fløjteglissando, der gennemsyrer vandet, mens de jager efter fisk.  
Vi kan observere mågerne og mallemukkerne, der dykker ned mod vandet, som er draget af gletsjerens kælvende udmunding, mens de søger efter føde. Deres »A-Capella« stemmer bliver båret af vinden hen til os, imens bølger af myg sværmer i en sort, altopslugende tåge med deres statiske summen, der skratter som en radio, der ikke er indstillet korrekt.
Der er også andre lyde i lejren. I den midnatssol oplyste »nat« bliver vores søvn ofte afbrudt af den skarpe gøen fra en arktisk hunræv, der bringer sine hvalpe ned for at flå vores omhyggeligt gemte skraldeposer fra hinanden. Deres tilstedeværelse bliver også annonceret af de kvidrende alarmklokker fra snespurvene, der har rede i de omkringliggende klipper.
Så er der den fløjtende og pivende vind, der på en stormfuld dag rasler i de takkede isformationer.
Den metronomiske tikken fra stenene omkring os, der udvider sig og trækker sig sammen, alt efter om de bliver udsat for sol eller mørke.
Højt over vores hoveder kvækker ravnen sin barytonstemme, der giver ekko igennem landskabet. 

The Sound of the Arctic

En livskaber
Mens jeg går rundt og optager lyd, ændrer og udvikler min forståelse af »Store Gletsjer« sig. Denne gletsjer, denne mægtige, destruktive klippeknuser er ikke alene en ødelægger; det er også en livgiver.
Alt, der eksisterer rundt om os, er der kun på grund af dens kontinuerlige tilstedeværelse. Dens kontrol er absolut. Den skaber landskabet, den kontrollerer klimaet, og det er den livgivende kraft, som alt andet drejer sig omring og er afhængig af.
Fra vores høje, sikre udsigtspunkt står vi ikke blot og kigger på et af naturens mest kraftfulde og spektakulære fænomener, vi er også vidner til det fineste naturskabte symfoniorkester i verden. 

The Sound of the Arctic

Fakta
Simon Forrester er freelance lydmand.
Operation Isbjerg« vises på BBC og Discovery. 

The Sound of the Arctic