Kayaking in Greenland

Den lette strøm i Kong Oscar Fjord trækker stædigt min kajak hen mod isbjerget. Set gennem mit vidvinkelobjektiv ser det umiddelbart roligt ud. Men pludselig ændrer vandet farve. Mørkeblå, grøn, lys grøn, lys... allerede 30 meter fra isbjerget kan jeg i dybden af det blå, se isbjergets sokkel under min »nøddeskal«. Hvordan var det nu man siger om toppen af isbjerget? Var det 2/3 eller ¾ der er under vand? På et sekund får jeg gåsehud i min våddragt. Hvis isbjerget vender rundt, eller en stor bid af det falder ned... så er jeg væk!

Rejse til Polarcirklen

Allerede i flyet fra Island til Grønland, blev jeg klar over forskellen på denne og mine andre ture. Dette er ikke noget normalt trekking eventyr. 

I flyet er der ingen der læser aviser eller keder sig. Alle hoveder er presset fast mod de små vinduer i DASH 7 flyveren, fra vi ser de første isbjerge lige under polarcirklen.

Landingsbanen er en smal strimmel jord, der ligner en alt for kort grusvej foran en mur af mørkebrune takkede tinder.

Kayaking in Greenland

Den internationale lufthavn i Kulusuk består af en håndfuld usmukke metalcontainere. Den eneste udsmykning i terminalen er en kæmpe isbjørn og et skilt hvorpå der står »Tikilluaritsi« (Velkommen)

Med bagagen over skulderen, går vi til bådehavnen, hvor de lokale fangere byder os velkommen. Og så er vi allerede af sted igen, denne gang med 70 km i timen henover vandet langs den barske kyst.

Sejle imellem isbjerge

I »storslalom« sejler vi mellem isbjerge på størrelse med lejlighedskomplekser. Vi føler os som James Bond, men er en smule mindre cool, og klamrer os til rælingen. 

Vores mål er Tasiilaq i Østgrønland. Vi har oprettet vores base camp på en pynt med en 360 graders panorama udsigt. 

Kayaking in GreenlandDet Røde Hus i Tasiilaq

Robert Peroni, en lige så berømt som karismatisk sydtyroler, introducerer sig selv og turen for os. Den 65-årige herre har en broget fortid, med medicin studier, filosofi og psykologi. Han var en af de første professionelle bjergbestigere, og gik tilbage i 70’erne på ski ned ad Himalayas stejle vægge.

For næsten 30 år siden krydsede han Grønlands indlandsis med en ekspedition, og fandt sin skæbne. I 16 år har han boet i Tasiilaq, hvor hans rejsebureau »Red House« primært anvender de lokale fangere som guider. 

Robert ser sig selv som en »brobygger« mellem turisterne og lokalbefolkningen. Han ville gerne have pengene blev i byen, og give folk en chance for selv at medvirke. Sammen med Daniel Kraus, direktør for Viking rejser, der selv er både Grønlands fan og entusiastisk kajakroer, kom Robert Peroni på den geniale og enkle idé, at lade turisterne følge i sporet af en fanger.

At ro havkajak

Det grundlæggende element i turen er at padle med kajak, der blev opfundet og fik sit navn af Inuit, til jagt langs kysten. Turen vil bringe os forbi en række naturskønne højdepunkter, og er et eventyr i ekspeditions stil. 

Robert viser os ruten på kortet, og vi henrykkes over de mange super valgmuligheder. Alle 14 deltagere reagerer med lysende øjne, øget adrenalin produktion og en mindre kriller i maven. 

Kl. 22.00 afslutter vi mødet. Udenfor er det stadig lyst som om dagen, her i starten af juli. Her ved polarcirklen er solen på himlen til kl. 23.40 - for 40 minutter senere at stå op igen. Det bliver aldrig rigtig mørkt. 

Kayaking in GreenlandVores første Kajak tur i Grønland

Vores første tur går op ad en af de få stier i Østgrønland, og senere på mos, lav og kampesten til en bjergtop med udsigt over byen. Den dråbeformede bugt er den perfekte naturhavn, og de snedækkede bjergtinder omkring den, virker som et åndeløst stort colosseum. 

Tilbage i byen spiser vi friskbagte kager i den grønlandske supermarkedskæde Pilersuisoq. Her har de ud over vaskemidler og motorolie, også et arsenal af jagtvåben. Det er forståeligt i et fangersamfund, selvom her normalt ikke er isbjørne om sommeren, da det er alt for varmt på kysten. Men efter vinterens søvn, driver sult af og til isbjørnene i nærheden af de menneskelige bebyggelser. 

Om eftermiddagen prøver vi kajakkerne i den rolige Kong Oscar fjord, for at blive fortrolige med at sejle tæt på isbjerge. 

Tasiilaq den største by i Østgrønland

Tasiilaq har omkring 1500 indbyggere, og er den største by i Østgrønland med en samlet befolkning på ca. 3500 mennesker.

Med heliport, containerterminal på havnen og et par dusin biler, er byen ganske moderne. De farverige huse klamrer sig tæt til de omkringliggende bakker. På tagene hænger fisk til tørre, ligesom tøjet på tøjsnorene der blafrer i vinden. 

Det første indtryk virker idyllisk. Men selv om de unge hører i-pod og ser MTV via parabolantenner på husene, fornemmes den bratte overgang fra det oprindelige fangersamfund, til den nuværende moderne livsstil. Og i mange forhaver står båddele og udrangerede køretøjer og forfalder.

Kayaking in GreenlandPadling i Østgrønlands fjorde

Peter, vores guide har sin »isbjørne prop« – geværet – fortøjet vandtæt på båden, når vi er ude på havet. I Ikavartisaq Fjord padler vi i super vejr til Uivpak, og i Paarnartivartik slår vi lejr. 

Det stejle, massive fjeld op til 1.500 meter mærket, virker næsten uovervindeligt. Efter bare et par skridt indser vi, at trekking i Grønland er noget eksklusivt, men også ubestemmeligt. Der er ingen vej, ingen læ, og bestemt ingen hytte at stoppe ved. Intet. Selv mobiltelefonerne mistede deres signal allerede i udkanten af Tasiilaq. 

Hver tur føles derfor som den første opstigning. Men Peter har en satellit-telefon. Vores eneste forbindelse til Robert’s »Red House«, og verden udenfor.

Vi padler over fjorden til Tiniteqilaq, en lille bygd med 120 personer. Med våddragt og trekking sandaler trasker vi gennem fangernes landsby. Selv om vi føler os som fremmede, tager grønlænderne ingen særlig notits af os. Kun de mange slædehunde fortæller vi kommer. Vi stopper på en udkigstop, hvor vi stivner i ærefrygt over det syn der møder os.

Sermilik Fjorden bliver fodret 30 km nord herfra af seks enorme gletsjere. Isbjerge sejler forbi som store krydstogtskibe. Og isen arbejder nonstop. Der er en konstant knagen fra de tårnhøje tinder.

En fanger til at eskortere os

Heldigvis har vi en fanger til at eskortere os. Med sin båd guider han os gennem labyrinten af is. Isbjergene er i deres form og farverigdom lige så smukke som skræmmende. Vi holder os på afstand. Aldrig før har jeg har følt mig så lille og skrøbelig, som i denne verden af is.

To knapper som øjne og et sjovt overskæg – en sæl ser mistænkeligt på os. Fangeren i sin båd er straks klar med riflen. Sæl var og er stadig den vigtigste fødekilde for Inuit på disse kanter.

Vi som plejer at få færdigpakket kød fra supermarkedet, får hurtigt en følelse af dilemma. Vi hører et par skud... og kort tid efter sejler vi længere vestpå.

Kayaking in GreenlandDet grønne land

Vi overnatter på den nordøstlige kyst af fjorden Stoklund. Efter middagen kan vi stadig gå og kravle over ru plader på næsten 500 meter høje Hoesslys Bjerg. Udsigten fra toppen over Sermilik Fjorden er magisk. Ingen højspændingskabler, ingen flyspor på himlen, absolut stilhed. Desuden lyser fuldmånen op i flere timer, og det ser dramatisk ud sammen med den endeløse solnedgang.

I de smalle fjorde glider vores kajakker som torpedoer gennem vandet. Temperaturerne skifter mens vi sidder i hver vores »neopren sauna«. For hvert åretag, løber der omkring en liter sved ud af vores ærmer. Sådan føles det i hvert fald. Men neopren er et must. Hvis man falder i vandet er du død efter 10 minutter. Med to grader koldt vand stopper blodcirkulationen. Med neoprendragter har man en halv time til at blive reddet i.

Kayaking in GreenlandEt smukt, grønt paradis

Vi bevæger os med kraftfulde pagaj-strøg gennem slutningen af fjorden. Vores næste »campingplads« ligger midt i et smukt grønt paradis. Her er mælkebøtter, smørblomster og arktisk gederams. Det var store græsarealer som dette, islændingen Eirikur Thorvaldsson – kaldt Erik den Røde – fandt i år 982. Mens andre Nordboere allerede var der før ham, var det hans optimistisk billede af Grønland der gav landet sit navn.

Den eneste ulempe er myggene. De sværmer som myriader fra vandpytterne i den korte grønlandske sommer. Uden vind, bliver de en pestilens. Duften af blodrige vandrere sætter dem i ekstase. De flyver direkte ind i øjne, næse, ører og mund. Den eneste løsning er myggenet og stoisk ro. Man kan ikke løbe fra dem. 

Kayaking in GreenlandIsfjorden i Grønland

Videre til mere is. Fjedrende enge følger ru fjelde. Mindre elve krydser vi barfodet, hvor vandet er smerteligt koldt. Til sidst ser vi fra en lille fjeldtop, de uendelige vidder af indlandsisen. Det største is plateau i verden – op til 3500 meter tykt – og så tungt, at landmassen er sunket 800 meter på grund af dens tryk. Den udgør omkring ti procent af jordens ferskvands reserver.

Vejen tilbage fra Hunden Fjord er hård og kræver masser af juice. Overgangen til Johan Petersen Fjord er fyldt med is. Men så dukker fangerne op i deres speedbåde, som ud af ingenting. De har lugtet hvordan situationen ser ud, og guider os gennem is labyrinten og skubber mindre isflager til siden foran os. 

Duften af Grønland

På sydkysten af fjorden, slår vi først køkkenteltet op. Snart har vi kartoffelmos boblende, og pølser sydende i gryderne. Det dufter lokkende. En polarræv i mørkebrun sommerpels lusker rundt om lejren med næsen vibrerende. 

Her finder vi de første tegn på menneskelig eksistens. Vores forgængere byggede et beskyttet latrin af store stenplader. En god idé, fordi vinden her når den tager fart, er i stand til at fjerne selv skægstubbe.

Kayaking in GreenlandNaturens kræfter i Grønland

Den næste morgen, står vi som bedøvede og stivfrosne foran teltene. Vind og tidevand har skubbet isbjerge på størrelse med fodboldbaner sammen i fjorden. De ligger nærmest i høje stakke. 

»Her kommer ingen fangere igennem med deres speedbåde. Vi må vente«, siger Peter kortfattet.

Heldigvis har vi planlagt tre reserve dage. Vi beslutter os for at vandre, uden mål, men der er herlige tur muligheder i massevis. På denne måde kunne vi blive hængende her i flere uger. 

Vindhastigheder på 250 kilometer

Så prøver vi at gå op mod »Pingertuit« i 1200-meters højde. Men da vi krydser grænsen til toppen af plateauet, må vi afbryde turen. Vinden blæser i vores jakker og tvinger os sammen, mens vores rygsække føles som om de løftes af.

Sabine Barth skriver i sin grønlandske rejseguide: »På østkysten er det almindeligt med en kold storm. Kold luft strømmer fra indlandsisen op over bjergene og styrter som et vandfald ned over kysten. Det kan føre til storme med vindhastigheder på 250 kilometer i timen«. 

Kayaking in Greenland
Et rent iskaos

Vi kryber sammen bag klipperne. I kølvandet på stormen skinner solen. Hann, Brückner og Helm gletsjerne strække deres tunger ned mod os. Bag ved funkler indlandsisen. Myslibarer og varm te forsøder pausen. 

Fra toppen kan vi se Johan Petersen Fjord, der er som en banegård på Ecstasy, hvor isbjergene er togene. De driver rundt og støder mod hinanden. Tidevand, vind og strømforhold skaber et rent iskaos. Her ville ikke engang en atomdreven isbryder komme igennem, endsige en kajak.

På turen ned klatrer vi over glatte klipper, på den farlige del af kysten langs Hann-gletsjeren, hvor isen pludselig brækker af, og føder nye isbjerge til fjorden. 

Grønlandsk open air biograf

Sent om aftenen, ser vejret ud til at skifte. Kanten af indlandsisen skinner gyldent rødt. Isbjergene spejler sig i havet, mens en lav tågedis og sorte skyer, bølger lige over vandlinjen ved øen »Quertartivatsiaq« udenfor kysten. En scene som »Ringenes Herre« ville godkende. 

Vi nyder den sidste rom, gin og whisky i vores te, og indtrykket fra denne utrolige grønlandske open air biograf i XXL-format.

Kayaking in GreenlandSlutningen på vores grønlandske eventyr

Den næste morgen er eventyret slut. Tre farvede prikker snor sig imod os, da fangerne finder vej gennem ishavet. De inviterer os til at følge med dem tilbage i vores kajakker.

Tilbage i Tasiilaq er alle på benene, for på fodboldbanen er der kamp og fest. Folkeligt og hyggeligt. 

Robert Peroni byder på afskedsmiddag på Red House. For begyndere er der Matak – hvalhud fra pukkelhval. Det smager lidt salt og har samme konsistens som stenhård lakrids. Der bliver stillet en del spørgsmål, bl.a. om det er »politisk korrekt« at spise hvaler. 

Grøn turisme i Grønland

- Inuit har levet i Grønland omkring 4000 år af bl.a. hvaler, sæler og isbjørne – uden nogensinde at forstyrre den økologiske balance, forklarer Robert Peroni. 

- Men selv Greenpeace mister proportionssansen når det drejer sig om Grønland, og stiller krav om et generelt forbud mod hvalfangst, siger han.

Han håber, grøn turisme eller ture som denne, kan hjælpe med at bevare fangernes kulturelle identitet. Wow, tænker jeg, det giver da folk endnu en god grund til at deltage, og i mit stille sind giver jeg turen en stjerne mere.

Kayaking in Greenland

Norbert Eisele-Hein

  • Tysk fotograf og rejseforfatter 
  • Studeret kulturel antropologi iMünchen og London
  • Bidt af udendørs fotografering
  • Fokus på mountain biking, kitesurfing og Ski Touring
  • Vild med havkajak og Grønland

Tur fakta

  • Trekking er medium svær
  • Ingen behov for vaccinationer
  • Tidsforskel GMT minus 4 timer
  • Bedste periode er midten af juni - slutningen af august
  • Dag temperaturer +11 til +23, celsius
  • Nat temperaturer -3 til +3, celsius

Guidebøger

  • Sabine Barth: Grønland, DuMont Paperback, tysk.
  • Etain O’Carroll, Mark Elliott: Grønland og Arktis, fra Lonely Planet, engelsk.

Tip

  • Museet i Ammassalik er imponerende 

Udstyr

  • Sove maske
  • Tørdragt
  • Neopren sokker
  • Trekking sandaler
  • Solbriller
  • Solcreme faktor 30-50
  • Myggenet og bredskygget hat 
  • Trekking bukser
  • Myggebalsam
  • Batterier til kameraet

Kayaking in Greenland