Sailing in Greenland on board the »Ocean Nova«Dagen jeg aldrig glemmer

Det havde været en rigtig træls dag på arbejde. Alle problemerne stod i kø den dag og ville ingen ende tage, så jeg var dødtræt da jeg endelig kom hjem. 

Telefonen kimede da jeg trådte ind i lejligheden, og måske skyldtes det træthed, men jeg hørte ikke, hvem der præsenterede sig. Til gengæld opfattede jeg, at vedkommende ønskede mig tillykke fordi jeg havde vundet konkurrencen i greenland today, en tur for to personer til Grønland med Albatros Travel.

Telefonfis, tænkte jeg! Men langsomt gik det op for mig, at det var sandt, at jeg havde været utrolig heldig. Så blev det pludselig en dejlig dag, og min træthed forsvandt som ved et trylleslag. 

Præcis tre uger senere sad jeg sammen med min søster i flyet på vej til Grønland.

Sailing in Greenland on board the »Ocean Nova«Ocean Nova

Efter ankomsten til Kangerlussuaq lufthavn var der arrangeret bustur til fjeldet. En imponerende udsigt til indlandsisen blev ekstra flot, fordi fjeldets sparsomme vegetation overalt var svøbt i efterårets ekstravagante farvepragt. 

På tilbageturen stoppede vi op ved hundegårdene udenfor byen, inden turen gik til vores skib Ocean Nova der lå for anker i havnen 12 km vest for lufthavnen. I store Zodiac gummibåde med plads til 16 personer blev vi sejlet ud til skibet, hvor alle fik tildelt deres kahyt.

Udsejlingen gennem den over 100 km lange, utroligt smukke fjord blev nydt fra panoramasalonen på 5. dæk, hvor der senere var informationsmøde og præsentation af skibets officerer og vores to rejseledere Axel og Søren. 

Siden fulgte en demonstration af overlevelsesdragter, inden aftenen fortsatte i spisesalonen med en lækker fire retters menu. 

Sailing in Greenland on board the »Ocean Nova«Sisimiut, den næststørste by i Grønland

I nattens løb var vi ankommet til Sisimiut. Indsejlingen til byen foregik samtidig med solopgangen, og det var et smukt syn, som jeg nød fra panoramasalonen sammen med de andre morgenfriske. 

Efter en velassorteret morgenmads-buffet blev der afholdt briefing om 
dagens program, der omfattede to fælles gåture, museumsbesøg samt en overraskelse, ligesom der også blev givet forslag til aktiviteter, hvis man foretrak at bevæge sig på egen hånd.

I sin opbygning minder museet om frilandsmuseet med en samling oprindelige huse, indbo, både og fangstredskaber. Lokale kvinder solgte strik af moskusoksens uld. Blødere halstørklæder, handsker og huer har jeg aldrig rørt ved, så selv om prisen ikke var den billigste, måtte jeg eje en hue.

Vi returnerede til skibet for at spise frokost og få vores overraskelse. Det var grønlandsmesteren i kajak, som gav en opvisning i sine færdigheder i havnen lige nedenfor Ocean Nova.

Eftermiddagen brugte min søster og jeg til at se på byen, der er meget charmerende med sine mangefarvede huse. Vi kørte rundt med bybusserne, stod af hist og her, besøgte et par kunstværksteder, inden det var tid til at finde tilbage til skibet.

Efter afgang var der briefing om morgendagens program over et glas vin, og senere blev der vist en film om klimaforandringernes betydning for miljøet i Diskobugten.

Sailing in Greenland on board the »Ocean Nova«Diskoøen i det vestlige Grønland

Indsejlingen til hovedbyen Qeqertarsuaq eller Godhavn var atter sammenfaldende med solopgangen og fantastisk smuk. Det lovede godt for dagens program, der omfattede besøg i øens lidt specielle kirke, kaffemik i et privat hjem samt picnictur i fjeldet. 

Til morgenmaden gik vi derfor alle sammen i gang med at smøre madpakker, inden vi begav os ud i den charmerende lille by. Personligt gik jeg helt amok med fotoapparatet, for alle de gode motiver stod simpelthen i kø.

På grund af sin specielle byggestil har kirken fået det meget poetiske tilnavn »Vorherres blækhus«. Vi mødtes her, sang en salme og fik fortalt byens historie. Bagefter blev vi delt op i grupper og fulgte med hver vores grønlandske værtinde til hendes hjem. 

Vi skulle hjem til Martine. Hun var en lattermild kvinde, der selv havde bagt kage til os, og inden længe gik snakken lystigt. Martine fandt sin smukke nationaldragt frem, så vi kunne beundre håndværket.

Sidst på formiddagen udgik picnicturen fra byens turistbureau. Det blev en fin tur. Efterårsfarverne var smukke, vidderne enorme, det var en betagende oplevelse at gå der. Målet var et vandfald, og her satte vi os til at spise den medbragte mad. 

Bagefter satte flertallet næsen mod skibet, mens en lille gruppe gik videre. Vi så Lyngmarksbræen, havde en fantastisk udsigt over Diskobugten, så gigantiske isbjerge og blås fra hvaler. En vandretur der stadigvæk står lysende klart for mig.

Efter afgang var der foredrag i panoramasalonen om Grønlands historie ledsaget af lokale snacks f.eks. spæk fra narhval, tørret torsk, tørret sildepisker og en lille skarp.

Sailing in Greenland on board the »Ocean Nova«Julemandens sommerhus i Grønland

Vi anløb vores nordligste destination Uummannaq ved otte tiden og gik i land umiddelbart efter. Atter havde jeg været betaget af indsejlingen, hvor den farvestrålende, spredte bebyggelse for foden af det enorme hjerteformede fjeld, var så smukt et motiv, at fotoapparatet blev flittigt brugt. 

Vores rundtur i byen startede i Grønlands største stenkirke bygget af den lokale granit, vi så museet med kopier af mumiedragterne, fangstredskaber, kajak og umiaq, fortsatte til biblioteket og siden et højtliggende punkt hvorfra der var en fantastisk udsigt.

Sailing in Greenland on board the »Ocean Nova«Efter frokost tog vi afsked og sejlede kun ½ time, rundt om pynten og ind i Spraglebugt. En vig lige ved foden af det hjerteformede fjeld, hvor julemanden har sit sommerhus. Der var landgang via to Zodiac, som sejlede i pendulfart ind til land.

Dagens sidste stop var den lille bitte bygd Niaqornat, hvor der bor 65-70 mennesker og ti gange så mange slædehunde. At det er et fangersamfund, var man ikke et sekund i tvivl om, for overalt var der stativer, hvor fisk og sælkød hang til tørre. 

Børn i nationaldragter modtog os på stranden og ledsagede os til skolen, hvor vi blev trakteret med hjemmebagt kage, nykogt sælsuppe og delikatesser som sælspæk og rå lever. Kogt sælkød smager fortrinligt. 

Vi så servicehuset hvor bl.a. bygdens vaskemaskiner og badefaciliteter var. Et spændende sted at besøge, en utrolig gæstfrihed og en masse gode fotos. Afskeden var rørende, for bygdens beboere stillede op på stranden og sang for os.

Sailing in Greenland on board the »Ocean Nova«Hvalballet ved Ilulissat i Grønland

Først sidst på dagen ville vi anløbe en havn, så det var en anderledes dag, hvor der var dømt hygge med kaffe, gode bøger og socialt samvær. Også udkig efter hvaler var en yndet beskæftigelse.

Den kælvende bræ Eqip Sermia var dagens attraktion. Bræens fem km brede og enormt høje lodrette kant er et imponerende syn, og det fantastiske farvespil der er i indlandsisen gør oplevelsen helt unik.

Dagen bød på en ægte overraskelse. Fordi vejret også i dag var høj solskin, havde besætningen besluttet, at dagens frokost skulle indtages på agterdækket. Barbecue i solskin, med den smukkeste bræ i baggrunden. Kan det blive bedre?

Efter et par timer ved Eqip Sermia sejlede vi mod Ilulissat med planlagt ankomst sidst på eftermiddagen. Vi blev dog godt og grundigt forsinkede på grund af en legesyg pukkelhval, der nærmest dansede ballet lige foran næsen på os. Vi fik både hovedet og halen at se, sidstnævnte så mange gange, at fotofreaks begyndte at være selektive. Efter den oplevelse spørger man sig selv, om hvalen eller bræen blev dagens hovedoplevelse. Personlig ville jeg nødig undvære den ene frem for den anden.

Det viste sig at være dagen for overraskelser, for efter middagen var der arrangeret trommedans i spisesalen med en lokal danser, hvilket bestemt ikke var kedeligt. Endnu en oplevelse der er god at have med i bagagen! 

Vores helt perfekte dag sluttede efter en kort orienterende rundtur i byen med yderligere en overraskelse, for i Sionskirken sang et kor iklædt nationaldragter usædvanlig smukt for os.

Sailing in Greenland on board the »Ocean Nova«Isfjorden ved Ilulissat i Grønland

Allerede kl. syv var min søster og jeg klar til afgang. Jeg ville gerne delagtiggøre hende i min største oplevelse fra et ophold 10 år tidligere, hvor jeg havde tilbragt seks dage i Ilulissat, og havde vandret hele tre gange langs Isfjorden. Den flotteste tur er den lange, hvor man starter gennem stenbruddet og ender helt ude ved kraftværket, og det var den vandretur, vi skulle ud på.

Opstigningen gennem stenbruddet er hård, men umagen værd, for naturen er storslået, og inden længe dukker Isfjorden frem. Jeg fik et chok! For 10 år siden var der ikke andet end massiv is i den inderste del af fjorden, nu er der is og vand. Alt for meget vand. 

Vi nød synet, stilheden og naturen alt imens vi gik godt til. Afmærkningen er blevet markant bedre på de 10 år. Vi gik rundt om Holmens bakke, så Sermermiut, spiste vores medbragte mad nær Kællinge kløften på en af de utallige bænke der er blevet opstillet. 

For 10 år siden sad jeg bare på en sten og lyttede til isen, og nu følte jeg, at noget essentielt er ved at gå tabt. Tænk, hvis udviklingen fortsætter på denne måde eller værre, så er verdens ubetinget smukkeste vandretur forsvundet inden der er gået 20 år. Hvilken tragedie.

For at vi kunne gennemføre vores vandretur rent tidsmæssigt, var vi blevet booket ind på den seneste afgang kl. 14.30 til sejlturen på Isfjorden. Selv om jeg har oplevet samme sejltur, er isbjergene så guddommeligt smukke, at man bliver aldeles ydmyg overfor naturen. Det er som at bevæge sig i en eventyrverden, og jeg tog mindst 100 fotos.

Vi forlod desværre Ilulissat samme aftenen. 

Sailing in Greenland on board the »Ocean Nova«Bygden Itilleq i Grønland

Først på dagen holdt Axel foredrag om missioneringen i Grønland, og efter ham fortalte en af de fire skolelærere fra bygden Itilleq om det lille samfund. Der bor 80 personer, hvoraf halvdelen er børn.

Efter vores søndagsfrokost var der afgang med Zodiac til bygden. Her var alt velordnet. Der var en legeplads til børnene, der var både papirkurve og gadebelysning og hundene boede udenfor byen. Kirken var som sædvanlig vores samlingspunkt og efter en sang, var der søndagskaffe udenfor i solen. 

Herefter gik vi omkring og så på bygden, skolen, biblioteket og forretningen. Nede i havnen lå tre nyslagtede sæler. Et ganske dagligdags syn for en grønlænder mens en turist gør store øjne.

Tilbage på Ocean Nova blev resten af dagen brugt til lidt afslapning eller pakning inden den store afskedsmiddag. Vi havde på hele turen spist aldeles fortræffeligt og denne aften var ingen undtagelse. Bagefter var der gevaldig meget hygge i panoramasalonen.

Sailing in Greenland on board the »Ocean Nova«Moskusokser i Kangerlussuaq

Bagagen skulle stå udenfor vores kahyt kl. syv, så pakningen var overstået inden morgenmad. Vejret havde under hele turen været strålende solskin og ikke ret blæsende, men her til morgen var der omslag. Meget blæsende og overskyet, så vi blev forberedt på, at landgangen med Zodiac godt kunne blive en våd omgang. Det gik nu meget bedre end frygtet.

Vi blev transporteret i 4-hjuls trukne busser på Grønlands længste vej de ca. 40 km, der er ind til indlandsisen. Den første del af vejen er anlagt af amerikanerne som adgang til radarstationen, og den sidste del af tyskerne, der brugte indlandsisen til testkørsel af biler indtil år 2000. 

Det var en rigtig bumletur, men der er så meget at se, at det ikke betød noget. Smukke landskaber, hele to imponerende gletschere, rensdyr og et utal af moskusokser, hvoraf specielt en stillede sig op og poserede foran kameraerne. 

De enorme vidder der er i Grønland, var sammen med den storslåede natur den største oplevelse. Det var også muligt at gå ud på selve indlandsisen, og jeg tror flertallet af os forsøgte dette med større eller mindre held.

Efter en rigtig dejlig tur kom vi til lufthavnen. Vores bagage blev checket ind, og derefter kørte en gammel HT-bus os over til museet, hvor vi havde 1½ time til at se den imponerende samling med flyvere fra krigens tid. 

Turens absolut sidste stop var en pavillon ved Albatros´ bygning, hvor der blev serveret barbecue med bl.a. hakkebøffer af moskusokse. Vi sluttede turen af med hyggeligt samvær, og herefter var det eneste der resterede en kort gåtur over til afgangshallen.

Personlig slog jeg lige et smut rundt om julemandens postkasse med min ønskeseddel, et stort ønske om at komme tilbage til Grønland!