Kites on Ice - a green expedition in GreenlandSiden den norske polarforsker Fridtjof Nansen som den første krydsede Grønland på tværs, er mange fulgt efter. Kun nogle få har gennemført ekspeditioner på langs ad indlandsisen. Den britiske eventyrer Adrian Hayes er en af dem, og han satte ny rekord

Mange eventyrere er siden 1888 fulgt i skisporene på Fridtjof Nansens Norske Grønlands-ekspedition, men for den britiske eventyrer Adrian Hayes og hans to canadiske kolleger, Davon McDiarmid og Derek Crowe, var Grønlands indlandsis fra Atlanterhavet i syd til Ishavet i nord og videre til Qaanaaq på det nærmeste jomfruelig. 

- At lade sig udfordre af den flade, hvide isørken til fods er en helt speciel oplevelse. Det er hårdere at gå på ski over polerne, end at bestige bjerge, siger Adrian Hayes da han er på vej hjem fra Grønland. 

Ideen til Greenland Quest-ekspeditionen fra syd til nord fik den 50-årige eventyrer efter at have sat rekord i at være den hurtigste på »de tre poler« – Sydpolen, Nordpolen og toppen af Mount Everest. Og så ville han undervejs sætte fokus på global opvarmning og bæredygtighed.

- Vores ønske med Greenland Quest var at prøve noget, der var anderledes. Mange har krydset Grønland til fods på tværs, men ingen har før gjort det på langs fra Atlanterhavet til Ishavet. 

- Vi ønskede at skille os ud fra tidligere ekspeditioner, siger en træt, men afslappet Adrian Hayes.

Kites on Ice - a green expedition in Greenland4262 km på 67 dage, hen over den grønlandske indlandsis

Den oprindelige rute var på 3500 km, men da de tre ekspeditionsdeltagere brugte drager til at trække sig fremad, var det af afgørende betydning at fange den rigtige vind. Da de nåede målet hav-
de de på 67 dage tilbagelagt 4262 km. 

På intet tidspunkt fik de hjælp, ligesom der heller ikke var udlagt depoter. I de godt to måneder, de var på indlandsisen, mødte de ikke en levende sjæl. 

- Det er helt fantastisk at opholde sig alene i de øde områder. Men det er alligevel for risikabelt at gøre det alene. På en tur som denne skal man være mindst to og højst tre, men så heller ikke flere, siger Adrian Hayes.

Han tilføjer, at det er et stort arbejde at forberede en sådan ekspedition, hvor detaljen kan være forskellen på liv og død. De to øvrige deltagere var derfor nøje udvalgt på grund af deres viden og erfaring med ekstreme forhold.

Derek Crowe er specialist i drager og fotografi, mens Devon McDiarmid har stået for ekspeditionens forplejning og øvrige udstyr, ligesom han kan reparere alt. Ud over at være Idémand har Adrian Hayes sørget for kommunikation, video og markedsføring. Samtidig kan de alle tre noget med navigation.

Kites on Ice - a green expedition in GreenlandForberedelserne til den grønlandske ekspedition

- Ekspeditionsånden skal være til stede. Udfordringen skal tages op, og man skal støtte hinanden 100 procent undervejs. Det er tvingende nødvendigt for at nå målet, forklarer Adrian Hayes om de overvejelser, man gør sig, inden afrejsen.

Devon McDiarmid var med Hayes på Sydpolen, så de kender hinanden godt. Det var ifølge Hayes oplagt at tage ham med.

Greenland Quest havde ingen egentlig leder. Deltagerne konsulterede hinanden, og den med størst ekspertise på området eller de bedste argumenter kom til at bestemme.

Uden udlagte forsyninger og hjælp undervejs skulle de tre deltagere selv transportere alle deres forsyninger på tre dobbeltpulke.

- I de sidste tre uger var vi nødt til at rationere vores forsyninger, men kunne også skære ned den sidste uge, da vi ikke bevægede os så meget, forklarer Hayes.

- Den meget lange tur ville ikke kunne gennemføres med ski på traditionel vis. Løsningen blev derfor at udnytte vinden og lade drager trække deltagerne hen over isen. Når det gik godt, tilbagelagde Greenland Quest over 100 km om dagen, og rekorden på en dag var 220 km.

Kites on Ice - a green expedition in GreenlandDragerne styrer hen over Grønland

- Vi gjorde os mange overvejelser om, hvilken drage, vi skulle bruge, og hvor højt vi skulle sætte den. Vi måtte konstatere, at Ozone kites er de bedste og giver et fantastisk træk, siger Adrian Hayes.

Ekspeditionen var forskånet for de store uheld undervejs, men dragerne, blev den store udfordring. De repræsenterede enorme kræfter og tog flere gange magten fra deltagerne.

- En drage overtog simpelthen styringen og fløj fra mig, så jeg faldt og slog ryggen. En anden gang blev jeg kørt over af en slæde, så der blev uddelt drøje knubs undervejs, fortæller Hayes.

- Selv om de tre deltagere ikke fik fysisk hjælp udefra, så havde de den belgiske meteorolog Marc de Keyser til at fortælle, hvor og hvornår de skulle sætte dragerne. Han sad og fulgte med i vind og vejr og sendte beskeder om, hvornår og i hvilken retning det var mest formålstjenligt at fortsætte.

Kites on Ice - a green expedition in GreenlandVinden driller og indlandsisen

- Vi havde aldrig den ideelle vind. I en hel uge var vi tvunget til at ligge stille, da den voldsomme blæst ellers ville have først os for langt østpå i forhold til vores mål ved J.P. Koch Fjord. Det er Marc de Keysers fortjeneste, at vi nåede frem, siger Adrian Hayes.

- Meterologen anbefalede os, hvornår vi skulle hvile om dagen for at kunne udnytte en gunstig vind om natten. I to dage gik vi på ski for egen kraft, mens vi ventede på vind, og det var hårdt.

Da ekspeditionen efter 2998 km havde nået sit egentlige mål ved J.P. Koch Fjord skulle de »bare« det sidste stykke til Qaanaaq. Der er en økonomisk årsag til, at Greenland Quest ikke sluttede helt mod nord. Det ville have været alt for dyrt at blive hentet med helikopter. Men de sidste 1264 km skulle vise sig at blive de hårdeste. Det tog de tre deltagere tre uger at gennemføre, og de var tæt på at løbe tør for forsyninger.

- Nu ved vi, hvorfor så få folk går fra nordkysten til Qaanaaq. Det lykkedes os aldrig, at få fat i den rigtige vind. På et tidspunkt begyndte det at se skidt ud med forsyninger, men da vi lå stille, behøvede vi ikke at spise så meget, forklarer Adrian Hayes.

Det var værre med vandforsyningen. Ekspeditionen var tæt på at løbe tør for brændstof, og uden brændstof til at smelte sne – ingen vand. 

Kites on Ice - a green expedition in GreenlandFormål med turen i Grønland

Polarrekorder er ifølge Adrian Hayes noget meget subjektivt. Det er på ingen måde sort eller hvidt. De tre deltagere gennemførte ikke Greenland Quest for rekordens skyld, men for udfordringen, og havde desuden et overordnet formål.

- Vi kunne ikke se resultater af den globale opvarmning oppe på iskappen, men sprækkerne blev flere og afsmeltningen tydeligere, jo tættere vi kom på kysten. Der var masser af vand, og vi faldt da også igennem isen et par gange, siger Adrian Hayes.

300 kubikkilometer af iskappen forsvinder årligt på grund af afsmeltning, og netop at fokusere på klimaforandringerne var et af ekspeditionens formål. Undervejs indsamlede deltagerne derfor data til brug for videnskaben. 

- Vi er kommet steder, som ingen har været før. Undervejs målte vi sneens tykkelse og tæthed. Vi vejede sneen og noterede, om den var fin og let eller tung og vandig.

- Oplysningerne sendte vi til den danske isforsker Sebastian Mernild, siger Hayes. 

Den danske klimaforsker, der indtil for nylig var tilknyttet University of Alaska i Fairbanks, har været meget glad for det unikke materiale, som han har analyseret. Resultaterne af hans undersøgelser er offentliggjort i en artikel i fagtidsskrifterne Science eller Nature. 

Kites on Ice - a green expedition in GreenlandPludseligt møde i den grønlandske natur

- Vi mødte ingen mennesker på vejen fra syd til nord. Først på vej mod vest ved Mac Cormick Fjord (Iterlassuaq) tæt på Qanaaq opdagede vi en hytte, som vi begav os ned mod. Den var beboet af en grønlandsk fanger, hans søn og sønnens kæreste. Vi havde set dem i kikkerten og de havde set os komme, fortæller Adrian Hayes.

- Vi hilste på grønlænderne og fortsatte hen for at etablere en camp for natten. Klokken 03 var de tre grønlændere blevet overmandet af nysgerrighed, så de kom på besøg for at snakke og høre vores historie.

Selv om Hayes og hans to kolleger ikke var de første, der tilbagelagde Grønland fra syd til nord, så har de gennemført den længste tur i Grønland uden depoter, måske den længste i det arktiske område i det hele taget. 

- Det er første gang, jeg har været i Grønland, og jeg er faldet pladask for landet. Jeg blev helt revet med. Folk er fantastisk søde og hjælpsomme, og så er her så mange smukke og farvestrålende bygder, siger Adrian Hayes.

Ekspeditionens absolutte favorit i naturen var bjergene i Peary Land, og deltagernes bedste oplevelse var, da de nåede frem og kunne se ned på J.P. Koch Fjord fra iskappen.

- Grønland er en skjult juvel. Rigtig mange kender ikke landet, og de ville blive overrasket over, hvor pragtfuldt her er, siger Adrian Hayes eftertænksomt.

Kites on Ice - a green expedition in GreenlandMiljøbevidsthed i Grønland

Ud over at være eventyrer optræder Adrian Hayes også meget miljøbevidst. Han valgte at bruge Greenland Quest til at beskrive følgerne af den globale opvarmning og nødvendigheden af at optræde bæredygtigt.

- Hvis ikke man betragter alle elementer som en helhed, vil det ikke lykkes at få bremset de menneskeskabte klimaforandringer. Det handler i høj grad om at redefinere sit værdigrundlag, siger Hayes, der arbejder som ambassadør for One Planet Living – et meget enkelt koncept, der handler om ens økologiske fodspor.

- Han siger, at det ikke handler om, at alle mennesker skal bo i jordhuler eller telte, men at man skal leve mere bevidst og på alle niveauer tænke over, hvad man foretager sig.

- Der er allerede masser af grønne job, og der vil blive endnu flere i fremtiden. I den sidste ende vil det være muligt at tjene penge på at optræde grønt. Bare tænk på sol- og vindenergi, siger Adrian Hayes.

Kites on Ice - a green expedition in GreenlandFakta om Grønlandsekspeditioner

Verdens største ø er fortsat en af de mindst udforskede områder i verden. Grønlands øde isørken giver fortsat en sjælden følelse af ægte eventyr, som ikke opnås mange steder på jorden i dag.

  • I 1888 gennemførte nordmanden Fridtjof Nansen den første officielle krydsning af Grønlands indlandsis på tværs.
  • I 1921 rejste Knud Rasmussen fra Grønland til Barrow i Alaska og genopdagede en af inuits oprindelige ruter. Rasmussen blev en af de mest respekterede opdagelsesrejsende i Grønland.
  • I 1935 blev Grønlands højeste fjeld, Gunnbjørns fjeld (3693 m) besteget for første gang af Wager og Courtaulds engelsk-danske ekspedition.

Krydsninger af Grønland fra øst til vest eller omvendt er blevet ganske almindelige, mens ture fra syd til nord eller omvendt er sjældne.

  • I 1978 gennemførte den japanske opdagelsesrejsende Naomi Uemura en tur på hundeslæde fra Cape Morris Jessup i nord til Narsarsuaq i syd. Han fik nedkastet forsyninger fra luften undervejs.
  • I 1992 gennemførte de norske eventyrere Rune Gjeldnes og Torry Larsen den første tur på ski fra syd til nord. For at komme fra Kap Farvel til Kap Jessup tilbagelagde de 2928 km på 86 dage.
  • I 2009 satte Adrian Hayes, Devon McDiarmid og Derek Crowe rekord ved at gennemføre en 3000 km lang Grønlandsekspedition fra Atlanterhavet i syd til Ishavet i nord og videre til Qaanaaq. Den i alt 4262 km lange rute blev tilbagelagt på bare 67 dage.

Kites on Ice - a green expedition in Greenland