Naturlig vinter i Grønland

I dag fik Nuuk meget sne tidligt om morgenen. Det fik mig til at tænke ”endelig er vi midt om vinteren”. Det mindede mig om sidste år på vej til arbejde, hvor jeg skrev denne historie i januar sidste år. Det blev oprindeligt skrevet på koreansk, så blev den oversat til engelsk – men i dag vil jeg meget gerne dele denne historie med dig på dansk.

Her kommer den.

Efter jul og nytårsferien var der skoleeksamen, og senere vendte jeg tilbage til arbejde. Interessant nok har jeg lyst til at arbejde, når jeg studerer, men når jeg arbejder, savner jeg mit studie. Mit motto er, ”Gør det, du har lyst til”. Derfor har jeg gentaget mit motto mange gange, da jeg har studeret og arbejdet, siden jeg var tyve år gammel.

Åbningstider i en normal virksomhed i Grønland er fra 8:00 til 16:00. Det betyder, at der er ret god tid til at nyde sin fritid efter arbejde, for eksempel med familien eller man kan bruge den til selvudvikling.

Da jeg gik på arbejde en morgen lige før jul, havde jeg sådan en melankolsk følelse på grund af de mørke morgener, også selv efter arbejde. Men nu føler jeg bestemt, at dagene bliver længere. Efter arbejde, er det ikke mørkt længere udenfor. “Nu er vinteren væk, og endelig kommer foråret?” I anledning af mit spørgsmål; svarer den hvide sne, med at komme tilbage til Nuuk igen og igen.

Vejret vil, ligesom i klimakatastrofefilmen ”The Day After Tomorrow”, fortsætte i et par dage endnu. En dag var det dejligt at se det fantastiske landskab uden for fra mit vindue, efterfulgt af en fridag fra både mit arbejde og mit studie. Det var simpelthen så fantastisk at se at bilerne kunne køre i det stormfulde vejr, og derfor syntes det også mærkeligt at se forældrene, tage deres børn med udenfor.

Gennem snestormen skulle en mor op ad bakken med to børn, som bar på en slæde. Et barn bag på slæden faldt af slæden, men moderen bemærkede det ikke og fortsatte med at gå fremad nogle få trin til. Det lille barn, der faldt af slæden, brød ud i gråd … og til sidst indså moren, at barnet var faldet ud af slæden.

I morges var udsigten ude på gaden ikke engang fem meter i snestormen. Sneplove og snerydningsarbejdere arbejdede tidligt om morgenen i stormen. Lige inden jeg gik på arbejde, tænkte jeg et øjeblik. “Skal jeg tage den stor vej, hvor der er lidt mindre sne, eller skal jeg tage en genvej, for at få så lidt sne og kulde?” Til sidst valgte jeg sidstnævnte som sædvanligt og fortrød, så snart jeg kom ind på genvejen.

Sneen gik mig til taljen, og jeg råbte: ”Åh nej, hvorfor gik jeg dog denne vej”. Det var for sent at fortryde det. Jeg kunne ikke gå tilbage og komme ud af sneen igen. Jeg gik ikke længere på gaden. Jeg kunne faktisk ikke se vejen længere, og jeg følte det som om jeg var en opdagelsesrejsende i Arktis. Jeg måtte lavede min egen snevej ud gennem sneen, som gik mig til livet. Hver gang jeg taler med mine forældre, fortæller de mig altid at jeg skal være forsigtig med glat sne og is. Men i den situation, jeg stod i kunne jeg ikke engang falde ned på gaden, på grund af den store mængde sne. Selvom det tog mere tid end normalt at komme på mit arbejde, ankom jeg sikkert dertil.

Senere om aftenen leverede jeg historien om denne lange rejse på vej til arbejde, til min yngre søster, der bor i Tokyo. Så fnysede hun af min historie. ”Sne helt op til din talje? så meget sne var der ikke rigtig, vel? Selvfølgelig er det lidt skidt, at jeg ikke er ret høj, men jeg ville gerne have folk til at tro på mig, for der var virkelig meget sne.

Nu kommer jeg til at tænke på en anden dag. Det var fredag ​​den 13., og det var sikkert derfor, den blev til en katastrofe. Den morgen var den hidtil sværeste måde at nå til arbejde på. Heldigvis blev det meste af sneen på hovedvejen fjernet efter arbejde, så det var meget lettere at komme hjem igen. Det var åbenbart koldt udenfor, men jeg svedte, da jeg kom hjem, og jeg følte mig så træt i mine ben og endda i mine skuldre, fordi jeg forsøgte ikke at falde ned fra bakkerne og glide på de glatte veje.

Jeg var så træt af at tænke på sne. ”Hvorfor der er så meget sne udenfor!”, Men så måtte jeg indse, at jeg er i Grønland, og nu er det så vinter. Sneen ville selvfølgelig komme, og det kolde vejr er bare helt åbenlyst og ikke så overraskende. Jeg går meget ofte i en stor snestorm – og kan ikke se, hvad jeg har lige foran mig, men snart griner jeg bare af det. Så tænker jeg; “Åh, ja, selv følgelig – det er fordi at jeg er lige her, midt om vinteren i det hvide Grønland.”

Læs flere rejseblogs fra Insuk Kim