Motorerne starter op og flyet vugger frem og tilbage mens det letter fra asfalten. Islands vulkanske landskab driver langsomt bort og efter en times tid dukker det f\u00f8rste syn af Gr\u00f8nland op. Skarpe gr\u00e5 tinder s\u00e5 langt som \u00f8jet kan se, f\u00f8r de dykker ned i et m\u00f8rkt hav fyldt med drivende isbjerge. Ingen tegn p\u00e5 civilisation, kun r\u00e5 natur. Som flyet arbejder sig hen over fjeldtoppene dukker en enorm \u00f8rken op, en \u00f8rken af is.<\/p>\n\n\n\n Indlandsisen d\u00e6kker hele Gr\u00f8nlands midte. Nu og da kan man se tinder der rager over isen, hvor hovedparten af deres masse er gemt under isen. Du kan flyve i timevis over iskappen uden at se noget som helst andet end indlandsisen.<\/p>\n\n\n\n Motorerne s\u00e6tter farten ned og kaptajnen bekr\u00e6fter vi er ved at n\u00e5 vores destination. Flyet aftager i h\u00f8jden over en flydende masse af is der spytter klumper ud i havet. Som vi n\u00e6rmer os, dukker sm\u00e5 firkantede bygninger op. F\u00f8r jeg ved af det, er vi landet i det ukendte.<\/p>\n\n\n\n Dette er langt fra som de fleste rejsem\u00e5l. Jeg gik langs landingsbanen ind i en gammel omdannet milit\u00e6rbygning, tog min taske og gik ud; ingen told og ingen pas tjek. Da solen ramte mit ansigt og en k\u00f8lig brise bl\u00e6ste over mig, vidste jeg, at jeg var i Sydgr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n Da det er et lille samfund, som de fleste steder i Gr\u00f8nland er, kan du forestille dig at det ikke ligefrem var sv\u00e6rt at finde mit hotel. Jeg spurgte en lokal som gik forbi om hvilken bygning der var mit hotel, \u201cDen med flagene\u201d svarede han.<\/p>\n\n\n\n Efter at have tjekket ind var jeg fyldt med sp\u00e6nding. Jeg var endelig i det ukendte og selvom jeg var udmattet efter den lange rejse ville jeg s\u00e6tte fod ud i den \u00e5bne natur. Ved at f\u00f8lge vejen til enden af byen fandt jeg en rute med et skilt hvor der stod \u201cThe Ridge\u201d.<\/p>\n\n\n\n Jeg gik langs denne h\u00f8jderyg, forbi gammelt milit\u00e6r udstyr, indtil jeg n\u00e5ede toppen af bakken der havde udsigt over fjorden. Herfra kunne jeg se hele vejen ind til gletsjeren, uden lyde, uden andre mennesker, jeg var helt alene. F\u00f8lelsen var overv\u00e6ldende, at v\u00e6re et sted s\u00e5 ur\u00f8rt og s\u00e5 ubeskriveligt smukt. Det her var en \u00e6gte rejse. Den n\u00e6ste dag blev jeg f\u00f8rt ned til havnen. Der er ingen veje her, hvis du vil fra det ene sted til det andet m\u00e5 du sejle, pr\u00e6cis som man har gjort i \u00e5rhundreder. Min n\u00e6ste destination var den lille f\u00e5reholderstation p\u00e5 den anden side af fjorden, Qassiarsuk.<\/p>\n\n\n\n Qassiarsuk er ikke ligefrem hvad du f\u00e5r i hovedet, n\u00e5r du t\u00e6nker p\u00e5 Gr\u00f8nland. I stedet for n\u00f8gen klippe og nogle f\u00e5 buske er det marker med frodigt gr\u00f8nt gr\u00e6s og bl\u00f8de hvide f\u00e5r, der pr\u00e6ger landskabet. Du har ogs\u00e5 ruinerne, ikke fra inuitter, men fra de f\u00f8rste nybyggere som kom i kontakt med dette mystiske land, jeg taler selvf\u00f8lgelig om de berygtede vikinger.<\/p>\n\n\n\n Ruinerne der rager op fra den gr\u00f8nne jord er fyldt med mystik. De er et tappert symbol p\u00e5 opdagelsesrejsende for l\u00e6nge siden, og en p\u00e5mindelse om hvor afsides og naturlig Gr\u00f8nland er. Det er virkelig \u201cthe final frontier\u201d – den yderste gr\u00e6nse. En af ruinerne skiller sig ud fra de andre; Vikinge kirken. Kirken er velholdt af de lokale f\u00e5reholdere som m\u00e5ske deler gener med de rejsende der kaldte Qassiarsuk for deres hjem.<\/p>\n\n\n\n Som vejret blev v\u00e6rre, skyndte jeg mig at tage tilbage til havnen for at hoppe p\u00e5 en anden b\u00e5d der skulle tage mig l\u00e6ngere ind i fjorden. B\u00e5den efterlod mig ved en afsides bro. Mit pit-stop for dagen var en lille bygd ved navn Igaliku der l\u00e5 fire kilometer l\u00e6ngere op af en grusvej fra hvor jeg stod. Regnen \u00f8sede ned og t\u00e5ge d\u00e6kkede ethvert udsyn mens jeg gik p\u00e5 den mudrede vej. Det tog vel over en time at komme til byen. Jeg kom ind til mit g\u00e6stehus, hvor varmen fra radiatoren var berusende og f\u00f8rte mig i en dyb dvale.<\/p>\n\n\n\n Da jeg v\u00e5gnede om morgenen og kiggede ud af mit vindue opdagede jeg et land gennem den lettende t\u00e5ge der var taget direkte ud fra et eventyr. Et g\u00e5rdomr\u00e5de omgivet af dramatiske fjelde l\u00e5 gemt i en smal bl\u00e5 fjord. De farverige huse poppede op tilsyneladende hvor det lige virkede til at passe ind, og de var prikken over i\u2019et for dette fantastiske maleriske landskab.<\/p>\n\n\n\n Igaliku er et lille samfund, hvor der umiddelbart ikke er \u00e9n sev\u00e6rdighed, men derimod en r\u00e6kke af sm\u00e5 ting der g\u00f8r omr\u00e5det unikt; at g\u00e5 rundt i den lokale butik, spise rensdyr med de lokale og vandre omkring i vidderne. Mest af alt handler det bare om at s\u00e6tte sig tilbage og suge det hele til sig.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 min anden dag i Igaliku, gik jeg l\u00e6ngere ind mod fjeldene til plateauet. Det er en 17 km vandretur, s\u00e5 v\u00e6r forberedt p\u00e5 en lang dag. Du krydser sm\u00e5 elve, bestiger stejle bakker og endelig ankommer til et plateau der viser hele den ubegribelige fjord med tusindvis af isbjerge.<\/p>\n\n\n\n At sejle ud fra Igaliku var forbl\u00f8ffende flot. T\u00e5gen var v\u00e6k og himlen helt klar, og man kunne tydeligt se de rullende gr\u00f8nne bakker og det dramatiske bjerglandskab. Vi efterlod Igaliku og kaptajnen tog mig med p\u00e5 en udflugt f\u00f8r mit n\u00e6ste stop.<\/p>\n\n\n\n Vi sejlede dybt ind i fjorden, forbi enorme isbjerge, nogle krystalbl\u00e5, mens andre var helt hvide med sorte linjer sk\u00e6rende igennem, det var som at g\u00e5 ind i en verden af moderne kunst.<\/p>\n\n\n\n T\u00e6t p\u00e5 foden af en gletsjer stoppede den lokale kaptajn b\u00e5den og forklarede det var for farligt at sejle t\u00e6ttere p\u00e5. Klimaforandringerne g\u00f8r at gletsjerne k\u00e6lver st\u00f8rre isbjerge og oftere. Det kan medf\u00f8re livsfarlige b\u00f8lger. S\u00e5 hvad er bedre end at tage et stykke af denne oldgamle is fra gletsjeren, knuse det til isterninger og servere dem med whiskey? Det var muligvis den mest storsl\u00e5ede oplevelse i Sydgr\u00f8nland!<\/p>\n\n\n\n Min n\u00e6ste destination var den n\u00e6stst\u00f8rste beboelse i Sydgr\u00f8nland, Narsaq. Narsaq best\u00e5r af en klynge farverige kassehuse spredt over bakkerne med udsigt til fjorden. Den vigtigste del af byen er Levnedsmiddelskolen Inuili der er placeret p\u00e5 toppen af en bakke.<\/p>\n\n\n\n Rektoren ved Levnedsmiddelskolen b\u00f8d mig velkommen og hans studerende forberedte en speciel aftensmad til mig ved at lave en dansk ret fyldt med lokale gr\u00f8nlandske ingredienser. At m\u00f8de de lokale over mad var en vidunderlig oplevelse og jeg kan anbefale enhver der planl\u00e6gger at tage til Narsaq, at kigge forbi og se hvad dette fantastiske f\u00e6llesskab har at tilbyde.<\/p>\n\n\n\n Hvis du har flere dage i Narsaq, er et andet godt stop Qajaq bryggeriet. Dette mikrobryggeri tilbyder mange slags special \u00f8l. Ejeren, som du kan finde ved Narsaq hotellet, er mere end glad for at vise \u00f8lelskere de unikke smage bryggeriet laver.<\/p>\n\n\n\n Efter et par afslappede dage i Narsaq var jeg klar til at begive mig videre mod Nordgr\u00f8nland. Arctic Umiaq Line passagerskibet sejler fra Qaqortoq og samler folk op fra Narsaq om aftenen og begiver sig s\u00e5 mod Ilulissat. Hen af vejen stopper den ved flere af de sm\u00e5 afsides samfund der giver dig indblik i Gr\u00f8nlands diversitet langs regionerne.<\/p>\n\n\n\n De f\u00f8rste to dage sydfra med passagerskibet \u00bbSarfaq Ittuk\u00ab var betagende. Vores skib stoppede ved flere isolerede og afsides bopladser der kun kan n\u00e5s ved at sejle. Her satte vi nogle familier af og samlede nogle andre sp\u00e6ndte lokale op der alle var p\u00e5 vej mod Gr\u00f8nlands hovedstad, Nuuk.<\/p>\n\n\n\n Efter to dage, ankom vi endelig til Nuuk tidligt om morgenen. Det var et underligt syn at se fleretagers bygninger og hvad jeg \u00e6rligt talt kan sige er en moderne by. Fra Narsarsuaq indtil nu havde jeg kun oplevet sm\u00e5 bygder, s\u00e5 at have en storby i sigte var meget sp\u00e6ndende!<\/p>\n\n\n\n Jeg blev samlet op af min ven og ejer af Guide to Greenland ved havnen og vi dragede med det samme ud i byen. Vi stoppede ved de historiske dele af byen (som s\u00e5 ud som de fleste Gr\u00f8nlandske byer og bygder) og bes\u00f8gte andre h\u00f8jdepunkter i Nuuk som universitetet, lufthavnsomr\u00e5det og de nyere dele af byen.<\/p>\n\n\n\n Mit h\u00f8jdepunkt ved Nuuk var maden! Nuuk er en \u00e5ben scene af en Gr\u00f8nlandsk kulinarisk revolution. Mange kokke er stolte af ikke bare at bruge Gr\u00f8nlandske ingredienser men at fusionere dem til nogle moderne retter. S\u00e5 hvad med en gang Moskus k\u00f8dboller, r\u00f8gede \u00f8rreder, stegt hval eller en rensdyr hotdog! Nuuks kulinariske scene var fascinerende.<\/p>\n\n\n\n At shoppe i Nuuk er ogs\u00e5 en forn\u00f8jelse, med masser af designere der laver t\u00f8j fra Gr\u00f8nlandske dyrs skind og kunstnere der udsk\u00e6rer traditionelle Tupilakker* fra rensdyr horn, udg\u00f8r nogle meget interessante souvenirs.<\/p>\n\n\n\n *Tupilak <\/strong>– inuitter har v\u00e6ret og er stadig et overtroisk folk. Man troede at stort set alt i naturen havde en sj\u00e6l eller \u00e5nd. \u00c5ndemanere kunne frembringe og t\u00e6mme disse \u00e5nder, hvoraf nogle er gode og andre er mere ude p\u00e5 ballade. Udsk\u00e6ringerne lavet af ben giver et billede af disse \u00e5nder som blev frembragt og menes at have specielle kr\u00e6fter, disse er kendt som Tupilak.<\/p>\n\n\n\n Da jeg steg ombord p\u00e5 skibet \u00bbSarfaq Ittuk\u00ab igen var det blevet aften. Denne gang var det mod det h\u00f8je nord og inden l\u00e6nge ville vi krydse Polarcirklen.<\/p>\n\n\n\n N\u00e6ste dag stoppede vi ved Maniitsoq, ogs\u00e5 kendt som Gr\u00f8nlands Venedig, for dens mange broer. Det er et godt sted at stoppe og udforske og selvom det bare er den n\u00e6ste by nord for Nuuk kan den noget helt s\u00e6rligt. <\/p>\n\n\n\n Fra Maniitsoq var det en lang dagstur til Kangaamiut, endnu en smuk lille bygd med farverige huse der klyngede sig til kysten. Kort efter vores pitstop ankom vi endelig til Sisimiut, det f\u00f8rste stop efter at have krydset polarcirklen.<\/p>\n\n\n\n I midten af Sisimiut kan man tydeligt se historien bag den tidligere hvalfangerstation, med indgangen til byen som er en port af to gigantiske hvalknogler. Byen er spredt over en gruppe af store bakker i rent grundfjeld, og ligger ikke langt fra r\u00e5, sorte tinder der g\u00f8r det til et af de flotteste steder i Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n Sisimiut er ogs\u00e5 det f\u00f8rste stop hvor man finder en overflod af sl\u00e6dehunde. Om vinteren er jagt en stor del af livet og hundene er den prim\u00e6re m\u00e5de at komme rundt p\u00e5 n\u00e5r man skal krydse frosne fjorde og komme langt ud i baglandet.\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b<\/p>\n\n\n\n Efter at v\u00e6re sejlet videre fra Sisimiut om aftenen, forberedte jeg mig p\u00e5 min sidste nat i Passagerskibet Arctic Umiaq Line.<\/p>\n\n\n\n Om morgenen v\u00e5gnede jeg op til en helt ny verden, endelig ankommet til Diskobugten hvor vi var omgivet af t\u00e5rnh\u00f8je isbjerge. Jo t\u00e6ttere vi kom p\u00e5 Ilulissat jo st\u00f8rre og flere var der af dem. P\u00e5 nogle enkelte tidspunkter m\u00e5tte skibet stoppe helt op for at kunne navigere mellem isen.<\/p>\n\n\n\n At ankomme til Ilulissat m\u00e5 have v\u00e6ret det mest maleriske \u00f8jeblik p\u00e5 min Gr\u00f8nlandstur. De massive isbjerge i bugten drev forbi og gav en udsigt til vidtstrakte farverige huse i UNESCO byen, Ilulissat. Fiskere susede forbi p\u00e5 vej ud for at jagte s\u00e6ler og hvalers bl\u00e5st poppede op i luften, det var ren magi.\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 min f\u00f8rste dag i Ilulissat gik jeg omkring i de tomme gader. Jeg gik langs flerfarvede tr\u00e6huse og hylende sl\u00e6dehunde. Ofte er en j\u00e6ger p\u00e5 vej hjem med en s\u00e6l eller en rensdyrk\u00f8lle og bov over ryggen. Byen har en helt s\u00e6rlig atmosf\u00e6re og er en sand inkarnation af Arktis p\u00e5 alle m\u00e5der.\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b<\/p>\n\n\n\n Sent p\u00e5 eftermiddagen kom jeg med p\u00e5 en kajak tur med PGI. Kajakroning blev opfundet her i Gr\u00f8nland. Historisk var de prim\u00e6rt brugt til jagt og transport. Disse dage er kajakroning en popul\u00e6r sport og konkurrencer bliver afholdt i alle byer, inklusive forskellige aktiviteter som rulninger.<\/p>\n\n\n\n Vores instrukt\u00f8r gav os en fuld t\u00f8rdragt, for hvis man faldt ned i det kolde arktiske vand uden beskyttelse fra elementerne ville man uden tvivl fryse ihjel inden l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n Derefter gik vi ned til kysten, hoppede i kajakkerne og begyndte at ro ud mod isfjorden. Man f\u00f8ler sig meget ydmyg ved at sidde i en kajak mellem gigantiske isbjerge ved solnedgang. Farverne fra isen og det reflekterende hav var helt f\u00e6nomenalt.<\/p>\n\n\n\n For at runde turen af, \u00e5bnede vi en flaske whiskey og fik en drink afk\u00f8let af tusindvis af \u00e5r gammelt is.<\/p>\n\n\n\n Vandreruterne omkring Ilulissat er markeret ud fra farver. Hver rute har sine helt egne karakteristika. Jeg vandrede den bl\u00e5, gule og orange rute.<\/p>\n\n\n\n Den bl\u00e5 tog mig langs en h\u00f8jderyg som fulgte isfjorden, det er en vidunderlig tur som starter i en dal og ender med en fantastisk udsigt over isen i isfjorden.<\/p>\n\n\n\n Den gule er meget kortere men har hvad jeg vil kalde st\u00f8rre effekt. Den starter med en udsigt over bugten hvor isen ikke er lige s\u00e5 sammenpakket, og hvor man ofte kan spotte hvaler imellem de massive isbjerge.<\/p>\n\n\n\n Sidst men ikke mindst gik jeg den orange rute som er ca. 23 km lang. Jeg havde brug for en hel dag for at kunne gennemf\u00f8re denne rute, men den tager dig dybt ind i naturen. Jeg sejlede til Oqaatsut for derefter at g\u00e5 den lange vej tilbage til Ilulissat. Ruten tog mig op af bakker og r\u00e5 klippe, langs gemte s\u00f8er, en sand fordybende naturoplevelse, ved slutningen af den f\u00f8lte jeg at denne forbl\u00f8ffende natur havde givet mig et helt nyt syn p\u00e5 livet.<\/p>\n\n\n\n S\u00e6ljagt er ikke bare en yndlings m\u00e5de at drive tiden for inuitterne, men det er en essentiel m\u00e5de at skaffe k\u00f8d til deres sl\u00e6dehunde. Mange lokale spiser ogs\u00e5 selv s\u00e6l, men det er ikke favoritten blandt Gr\u00f8nlands mange vilde dyr.\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b<\/p>\n\n\n\n Jeg har haft forn\u00f8jelsen af at tage med nogle lokale j\u00e6gere om morgenen. Vi stod blandt massive isstykker og pr\u00f8vede at spotte s\u00e6ler poppe deres sm\u00e5 hoveder op af vandet.<\/p>\n\n\n\n Det er ikke nemt at jage s\u00e6ler, du har kun f\u00e5 \u00f8jeblikke til at sigte og skyde s\u00e6len n\u00e5r de kommer op for at f\u00e5 luft. Vi fik desv\u00e6rre ikke nogen, men det var ikke fordi vi ikke s\u00e5 nogen, tv\u00e6rtimod s\u00e5 var det fantastisk at se hvor mange der var, og ofte kom hvaler ogs\u00e5 op til vores store forn\u00f8jelse.\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b<\/p>\n\n\n\n Efter at have udforsket byen i nogle f\u00e5 dage og dykket ned i den gr\u00f8nlandske kultur var det p\u00e5 tide at se stedet fra luften.<\/p>\n\n\n\n Der er kun \u00e9n m\u00e5de at skabe sig et overblik over hvor enormt meget is der flyder gennem isfjorden og at se de k\u00e6mpe gletsjere som lange fingre fra Indlandsisen, og det er ved at flyve i et lille propelfly med AirZafari.<\/p>\n\n\n\n Sent om eftermiddagen blev jeg samlet op og taget til Ilulissats lille lufthavn for enden af byen. Vi steg ombord p\u00e5 det lille fly med plads til seks og kom hurtigt op i den klare arktiske himmel.<\/p>\n\n\n\n Helt simpelt sagt, s\u00e5 var det spektakul\u00e6rt. Massive k\u00e6lvende gletsjere kollapsede ned i havet mens den truende hvide \u00f8rken, som indlandsisen virker som, viste sine ellers gemte krystalklare bl\u00e5 s\u00f8er og dybe spr\u00e6kker. Da vi fl\u00f8j over isfjorden l\u00e5 der isbjerge s\u00e5 h\u00f8je som h\u00f8jhuse og glimtede, mens den bl\u00e5 farve skinnede fra havoverfladen.<\/p>\n\n\n\n T\u00e6t p\u00e5 de st\u00f8rste isbjerge l\u00e5 familier af hvaler og sv\u00f8mmede rundt efter f\u00f8de. Hvilken perfekt dag det var!\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b<\/p>\n\n\n\n En af mine sidste aktiviteter var en sejltur ind til Eqi gletsjeren. Det er en lang vej til en af verdens st\u00f8rste og hurtigste gletsjere, b\u00e5den med World of Greenland tager ca. 12 timer, tur-retur.\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b<\/p>\n\n\n\n Vores b\u00e5d startede med at skubbe til isen nord for Ilulissat, og som vi bev\u00e6gede os l\u00e6ngere begyndte isen at skrumpe i st\u00f8rrelse og m\u00e6ngde. Til sidst efter at have drejet ind i en anden fjord var der kun f\u00e5 isbjerge der dog nu virkede mere dramatiske.<\/p>\n\n\n\n Da vi kom ind i fjorden der er hjemlandet til Eqi, \u00e6ndrede landskabet sig til en bizar gr\u00e5 verden.<\/p>\n\n\n\n Jo t\u00e6ttere vi kom p\u00e5 Eqi, jo st\u00f8rre blev den. Mange dele af gletsjeren t\u00e5rnede 90 meter over havniveau, og ofte k\u00e6lvede s\u00e5 store stykker is af at de skabte mini tsunamier. Landskabet var helt surrealistisk.<\/p>\n\n\n\n Her l\u00e6rte vi virkelig om klimaforandringernes udvikling og hvor stor en forskel det har gjort. Isen som langsomt er blevet mindre over \u00e5rene er i de sidste f\u00e5 accelereret til ubegribelig fart. Nu trues Eqi med at forsvinde inden for de n\u00e6ste 10 \u00e5r.\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b<\/p>\n\n\n\n Efter et to uger langt eventyr langs verdens st\u00f8rste \u00f8, havde jeg nu n\u00e5et min sidste morgen i Gr\u00f8nland. Denne episke arktiske rejse bragte mig til nye verdener jeg aldrig kunne have forestillet mig og introducerede mig til en fantastisk kultur der har gjort mig afh\u00e6ngig af dette smukke land!<\/p>\n\n\n\n Jeg vandrede en sidste tur langs Ilulissats gader for at mindes de mange oplevelser. Som de fleste dage her, var det en lys morgen, folk gik i gang med deres dagligdag, en perfekt afslutning p\u00e5 mine sidste timer.<\/p>\n\n\n\n Mine nye lokale venner jeg havde m\u00f8dt under mit ophold samlede mig op og k\u00f8rte mig til lufthavnen. Deres g\u00e6stfrihed og venskab er noget jeg aldrig vil glemme.<\/p>\n\n\n\n Som jeg gik ud p\u00e5 landingsbanen, begyndte motorerne at rumle. Jeg steg ombord og som flyet sk\u00f8d sig selv ud i himmelen tog jeg et sidste blik p\u00e5 Gr\u00f8nland og Arktis, de farverige huse blev mindre og mindre, mens de n\u00e6rmeste gletsjere blev tydeligere. Det var et perfekt sidste \u00f8jeblik inden vi kom over skyerne.<\/p>\n\n\n\n Jeg har nu rejst til vel over 100 lande. Ingen andre steder p\u00e5 denne planet er lige som Gr\u00f8nland. Det er en helt utrolig smuk og helt anderledes verden jeg f\u00f8ler mig afh\u00e6ngig af nu. Dette var heldigvis kun min f\u00f8rste rejse, for allerede som jeg skriver disse ord er jeg ved at planl\u00e6gge mit n\u00e6ste eventyr til verdens yderste, Gr\u00f8nland!<\/p>\n","protected":false},"author":140,"featured_media":12496,"template":"","categories":[592],"tags":[],"class_list":["post-12494","articles","type-articles","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","category-udendoers-oplevelser-i-groenland"],"acf":[],"yoast_head":"\n![\"Snowcovered](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-2-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>Narsarsuaq, en Gr\u00f8nlandsrejsendes begyndelse<\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Mountians](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-3-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n<\/span>Vikingerne af Qassiarsuk i Sydgr\u00f8nland<\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Little](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-4-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"Ram\"](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-5-jpg-1024x679.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"Old](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-6-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>Fortabt i naturen, Igaliku<\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Clouds](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-7-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n![\"Man](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-8-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>Ind i fjorden, Whiskey og isbjerge<\/strong><\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Boat](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-9-jpg-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"Iceberg](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-10-jpg-1024x824.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>Ombordstigning p\u00e5 Arctic Umiaq Line i Narsaq<\/strong><\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Small](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-11-jpg-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"AUL](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-12-jpg-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>Nuuk, Gr\u00f8nlands hovedstad<\/strong><\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Nuuk](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-13-jpg-1024x682.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"Painted](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-14-jpg-1024x682.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>At sejle nord for Polarcirklen<\/strong><\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Maniitsoq](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-15-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"Sisimiut](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-16-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>Ilulissat, en arktisk dr\u00f8m<\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Big](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-17-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"Ilulissat](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-18-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>Kajakroning blandt gigantiske isbjerge<\/strong><\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Kayaking](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-19-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>Vandring nord for polarcirklen<\/strong><\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Man](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-20-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>Seal S\u00e6ljagt med inuitter<\/strong><\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Sealhunting](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-21-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>Gr\u00f8nland fra luften<\/strong><\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/travellers-final-frontier-ndash-greenland-22.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"Three](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-23-jpg-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>Stilheden ved Eqi gletsjeren<\/strong><\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Eqi](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-24-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"Eqi](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-25-jpg-1024x683.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/span>Mine sidste tanker fra Gr\u00f8nland<\/strong><\/span><\/h2>\n\n\n\n
![\"Greenlandic](\"https:\/\/guidetogreenland.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/det-hoejeste-rejsemaal-groenland-26-jpg-1024x628.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n