{"id":19485,"date":"2021-06-23T13:48:32","date_gmt":"2021-06-23T16:48:32","guid":{"rendered":"https:\/\/guidetogreenland.com\/uncategorized-da\/inesa\/climbing-in-greenland\/"},"modified":"2022-04-04T10:26:26","modified_gmt":"2022-04-04T13:26:26","slug":"klatring-i-groenland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/guidetogreenland.com\/da\/rejse-blogs\/ben-heason\/klatring-i-groenland\/","title":{"rendered":"Klatring i Gr\u00f8nland"},"content":{"rendered":"\n

Nogle af verdens mest lodrette klippemassiver findes i Sydgr\u00f8nland. De tiltr\u00e6kker hvert \u00e5r bjergbestigere fra hele verden. Ben Heason var i 2003 en del af et engelsk team, der forfulgte deres dr\u00f8m om at klatre p\u00e5 de stejle klippev\u00e6gge. <\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Jeg er f\u00f8dt og opvokset i Snowdonia, North Wales, s\u00e5 bjerge har altid v\u00e6ret en naturlig del af mit liv. Begge mine for\u00e6ldre klatrede tilbage i 60’erne, og jeg har arvet deres passion for at klatre og eventyrlyst til at rejse til fjerntliggende og udfordrende dele af verden.<\/p>\n\n\n\n

Selvom jeg kun klatrede lidt med reb og udstyr, mens jeg voksede op, havde jeg en noget us\u00e6dvanlig udend\u00f8rsorienteret opdragelse. Allerede som 4-\u00e5rig havde jeg g\u00e5et p\u00e5 Annapurna i Himalaya. Som 13-\u00e5rig havde jeg besteget de h\u00f8jeste bjerge i Marokko , Gr\u00e6kenland og Thailand. Men f\u00f8rst efter jeg i 1994 blev medlem af Birmingham University Mountaineering Club, blev jeg for alvor bidt af at klatre, nogle vil m\u00e5ske sige besat …<\/p>\n\n\n\n

I 1996 blev jeg bachelor i Idr\u00e6t, Motion og Videnskab og flyttede til Sheffield, der er det ubestridte centrum for britisk klatring og har boet her siden.<\/p>\n\n\n\n

Efter en tur i Thailand inds\u00e5 jeg, at jeg havde klatret for meget af det, jeg kalder \u00bbbekvemmelighedsklatring\u00ab, hvor du klatrer op ad klippeskr\u00e6nter med allerede fastlagte ruter og udfordringer. Det er selvf\u00f8lgelig sjovt af indlysende grunde, men jeg kunne ikke ryste en nagende trang af mig, jeg tr\u00e6ngte til at pr\u00f8ve noget mere udfordrende.<\/p>\n\n\n\n

Min bror havde vist mig fantastiske billeder fra hans ekspedition til Gr\u00f8nland et par \u00e5r tidligere. Det inspirerede mig, og jeg var godt klar over, at jeg selv m\u00e5tte pr\u00f8ve det. S\u00e5 jeg gik i gang med at arrangere en ekspedition til Gr\u00f8nland i 2003.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Sydgr\u00f8nland, et sted at klatrer <\/h4>\n\n\n\n

Det kr\u00e6vede et grundigt forarbejde at organisere vores tur, specielt fordi vi havde en utrolig m\u00e6ngde udstyr. Man kan roligt sige, vi var temmelig veludstyrede. Vi havde helt sikkert en fornemmelse af, at det ville blive sp\u00e6ndende samt skr\u00e6mmende, da vi blev sat af p\u00e5 stranden i Sydgr\u00f8nland<\/a> langt v\u00e6k fra alt.<\/p>\n\n\n\n

Vi etablerede en fantastisk lille lejr som base omgivet af et utroligt sammensurium af klipper, der bare skreg om at blive besteget. Men f\u00f8rst blev vi n\u00f8dt til at f\u00e5 et overblik over det hele.<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste dag tog vi det stille og roligt, vi klatrede en 500 meter etape som opvarmning, som min bror havde sat op to \u00e5r tidligere.<\/p>\n\n\n\n

Min st\u00f8rste udfordring var at fors\u00f8ge at n\u00e5 til toppen via en 23-etaper og 1000 meter rute med et par usikre afsatser som eneste mulige hvilested. Vi besluttede at starte fors\u00f8get n\u00e6ste dag.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Den store klatretur p\u00e5 det gr\u00f8nlandske bjerg<\/h4>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste dag p\u00e5 bjerget klatrede min makker Si og jeg ni etaper, som alle var relativt ligetil. Vi vidste, at vi ikke ville v\u00e6re i stand til at n\u00e5 toppen p\u00e5 en dag, s\u00e5 vi tilbragte natten p\u00e5 den eneste mulige afsats lige efter niende etape.<\/p>\n\n\n\n

Vi var p\u00e5 farten kl. syv n\u00e6ste morgen. Heldigvis var de f\u00f8rste etaper lette, og det var en perfekt m\u00e5de at varme vores kroppe op p\u00e5, men derefter startede den vanskelige klatring for alvor. Det tog mig omkring en time at finde vejen gennem en lang snoet rute.<\/p>\n\n\n\n

Jeg havde en vag rutebeskrivelse, men det var stadig utrolig nervepirrende. Jeg var hele tiden usikker p\u00e5, om jeg var p\u00e5 rette vej, og m\u00e5tte indimellem v\u00e6lge veje, hvor jeg vidste, at der ingen vej var tilbage. Nu var det soleklart, at det eventyr, som vi h\u00e5bede at opleve, for alvor var begyndt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Give op med at klatrer i Gr\u00f8nland?<\/h4>\n\n\n\n

Efter en krydsning og opstigning i en fantastisk revne var jeg begyndt at blive lidt tr\u00e6t, b\u00e5de mentalt og fysisk. Mens jeg var ved at s\u00e6tte et sikringstrin under den n\u00e6ste etape, kiggede jeg op og t\u00e6nkte: jeg h\u00e5ber, at Si er frisk nok til at klare et par etaper endnu. Dette var etapen, hvor min brors venner n\u00e6sten havde givet op og den etape, de havde sagt var den sv\u00e6reste at gennemf\u00f8re. Og jeg kunne se hvorfor.<\/p>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre syntes Si, at det n\u00e6ste hj\u00f8rne var for risikabelt og sagde h\u00f8fligt, at han ikke ville klatre videre. Det var en k\u00e6mpe udfordring, der involvererede masser af smerte og bandeord. P\u00e5 et tidspunkt r\u00e5bte jeg ned til Si, og bad ham at s\u00e6tte mig p\u00e5 rebet, da jeg var fuldst\u00e6ndig smadret. Men heldigvis ville han ikke, s\u00e5 jeg var tvunget til at forts\u00e6tte, og det lykkedes mig at k\u00e6mpe mig op til et nemmere stykke.<\/p>\n\n\n\n

Efter at jeg havde set ruten, var jeg ved at miste modet, men meget fast besluttet p\u00e5 at gennemf\u00f8re. Det var Si’s tur til at lede, og vi begav os op til n\u00e6ste etape. Heldigvis var den ikke s\u00e5 h\u00e5rd og f\u00f8rte til en fantastisk rute, der s\u00e5 meget sv\u00e6rere ud nedefra. Alt syntes at g\u00e5 godt. Ved 21-tiden havde vi kun tre etaper tilbage, to af dem var nemme og den sidste en planlagt rute. Vi t\u00e6nkte, at det nok ikke var sv\u00e6rt at n\u00e5 toppen herfra.<\/p>\n\n\n\n

Vi var begge fuldst\u00e6ndig udk\u00f8rte, og ingen af os havde lyst til at lede vejen, men vi havde endnu en udfordrende etape foran os. Den planlagte rute var v\u00e5d, og efter at have observeret den stod det klart, at den ikke var sikker. Jeg fik lyst til bare at give op, blive reddet eller fors\u00f8ge at klatre ned igen. Der var intet, der gav os lysten til at fors\u00f8ge at klatre op ad denne tilsyneladende umulige rute. Men s\u00e5 inds\u00e5 vi, at der ikke var en vej ned, s\u00e5 vi var tvunget til at fors\u00f8ge at klatre op.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

De sidste kraftanstrengelser p\u00e5 den gr\u00f8nlandske fjeld<\/h4>\n\n\n\n

N\u00f8dtvungen begyndte vi at klatre op ad en tilsyneladende umulig vej til venstre for den planlagte rute. Normalt er jeg en meget optimistisk person, og det eneste, som fik mig til at forts\u00e6tte, var tanken om at der nok var en lettere etape efter denne. Jeg k\u00e6mpede mig omkring 40 meter op. S\u00e5 kiggede jeg op, og mit hjerte sank. Jeg kunne simpelt hen ikke tro mine egne \u00f8jne, og jeg r\u00e5bte ned til Si, at det s\u00e5 umuligt ud og sikkert var alt for udfordrende. Jeg blev mere og mere pessimistisk, og det var ved at blive m\u00f8rkt, selvom det ikke bliver helt m\u00f8rkt om sommeren i Arktis.<\/p>\n\n\n\n

Mine h\u00e6nder gjorde s\u00e5 ondt, at jeg n\u00e6sten ikke kunne r\u00f8re fjeldet. Jeg blev n\u00f8dt til at ignorere smerten. Alle mine fingre var fuldst\u00e6ndig sk\u00e5ret op, og mine skuldre og ryg gik i krampe, hvis jeg fors\u00f8gte at putte min arme bag ryggen for at hvile. Jeg var n\u00e6rmest i chok. Jeg var ikke bange for at d\u00f8, bare bange for det ukendte. Det f\u00f8ltes, som hang jeg i midten af kernen af en h\u00e5rd grusrute, hvor der ingen vej tilbage var, og den eneste vej var op, hvilket jeg ikke havde lyst til.<\/p>\n\n\n\n

Jeg n\u00e5ede rundt om hj\u00f8rnet og kunne endelig se et hvilested og havde bare lyst til at gr\u00e6de. Heldigvis var de n\u00e6ste etaper nemmere og kortere, og vi n\u00e5ede toppen ved to-tiden om natten.<\/p>\n\n\n\n

Nu n\u00e5r jeg ser tilbage, var den sikkert ikke s\u00e5 sv\u00e6r, men den f\u00f8ltes bare h\u00e5rdere p\u00e5 det tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n

Men at gennemf\u00f8re den rute er uden tvivl det, jeg er mest stolt af i alle de \u00e5r, jeg har klatret.<\/p>\n\n\n\n

Det var en episk fire timers rute ned, men faktisk ikke slem, og jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har v\u00e6ret s\u00e5 glad for at sidde ned.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Rekreation og klatring i Sydgr\u00f8nland<\/a><\/h4>\n\n\n\n

De n\u00e6ste fire dage f\u00f8lte jeg mig som en kr\u00f8bling. Jeg kunne n\u00e6sten ikke holde en kop te, og bare tanken om at lave te gjorde mig tr\u00e6t. Jeg kunne ikke engang tage sokker eller sko p\u00e5. N\u00e6ste gang tror jeg, at jeg vil bruge tape-handsker.<\/p>\n\n\n\n

Jeg smurte mine fl\u00e5ede h\u00e6nder med creme i et par dage, mens jeg indhentede seri\u00f8st tiltr\u00e6ngt rekreationstid.<\/p>\n\n\n\n

Imens k\u00e6mpede de andre med deres egne ruter op ad den lodrette v\u00e6g. De gjorde en fantastisk indsats og fandt en ny rute p\u00e5 bjerget, klatrede 21 etaper, samt to op ad det massive stykke af bjergv\u00e6ggen. Andre opn\u00e5ede at klatre op ad den imponerende rute lidt til h\u00f8jre for vores.<\/p>\n\n\n\n

Resten af turen tilbragte jeg med at klatre p\u00e5 fantastiske verdensklasseklipper ved vores lejr. H\u00f8jdepunktet p\u00e5 turen var helt sikkert min f\u00f8rste klatring p\u00e5 den lodrette stenv\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil helt sikkert gerne p\u00e5 flere ekspeditioner som den her tur til Gr\u00f8nland, men da jeg kom hjem, tr\u00e6ngte jeg mest til den \u00bbbekvemmelighedsklatring\u00ab, jeg beskrev i starten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Fakta om Ben Heason<\/h3>\n\n\n\n