{"id":21391,"date":"2021-10-26T11:10:35","date_gmt":"2021-10-26T14:10:35","guid":{"rendered":"https:\/\/guidetogreenland.com\/uncategorized-da\/mads\/sailing-with-sails-in-greenland\/"},"modified":"2022-04-04T10:25:54","modified_gmt":"2022-04-04T13:25:54","slug":"at-sejle-med-sejl-i-groenland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/guidetogreenland.com\/da\/rejse-blogs\/mads\/at-sejle-med-sejl-i-groenland\/","title":{"rendered":"At sejle med sejl i Gr\u00f8nland"},"content":{"rendered":"\n

At sejle med sejl <\/a>ombord p\u00e5 en skonnert i verdens st\u00f8rste fjord p\u00e5 Gr\u00f8nlands \u00f8stkyst, er ikke bare en rejse ind mellem isbjerge og gletschere. N\u00e5r man sejler i den storsl\u00e5ede natur uden mobiltelefon eller internet, bliver det ogs\u00e5 en rejse ind i sig selv.<\/h3>\n\n\n\n

eg st\u00e5r udenfor lufthavnen i Nerlerit Inaat (Constable Pynt) og ser ud over vandet for enden af landingsbanen, hvor den gamle tomasters tr\u00e6skonnert Hildur ligger for anker og venter p\u00e5 os.
Luften er helt klar, og vandet er fladt som en pande-kage. Tusinde sm\u00e5 solglimt reflekteres fra vandets overflade overalt p\u00e5 fjorden. Ikke en lyd h\u00f8res, f\u00f8r f\u00f8rst Air Ice-land letter med kurs tilbage mod Island og derefter Air Greenlands Bell 212 helikopter med passagerer til Ittor-qoortoormiit. S\u00e5 er her stille igen. Overv\u00e6ldende stille i den k\u00e6mpe-store natur, der omgiver os. Enorme fjelde p\u00e5 den ene side og vandet p\u00e5 den anden. Det f\u00f8les n\u00e6rmest surrealistisk at st\u00e5 her p\u00e5 kanten af Gr\u00f8nlands nationalpark, mindre end et d\u00f8gn efter jeg tog af sted fra et hektisk K\u00f8benhavn. <\/p>\n\n\n\n

Til Gr\u00f8nland fra Island<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Turen til Gr\u00f8nlands \u00f8stkyst har kun taget 1 time og 40 minutter fra Island, men alligevel f\u00f8ler jeg, at jeg nu ved alt om min 83 \u00e5rige sidemand fra Adelaide i Australien. Bare hyggeligt med en god snak undervejs, for vi er begge sp\u00e6ndte. F\u00f8rst da vi ser de fantastiske bjerge p\u00e5 \u00d8stkysten t\u00e5rne sig foran gletscherne og indlandsisen bagved, bliver min sidemand stum af betagelse. Og jeg selv med. <\/p>\n\n\n\n


Nu st\u00e5r vi begge her og indsnuser stemningen og den rene gr\u00f8nlandske luft. Nyder stilheden og beundrer naturen, der fremst\u00e5r knivskarpt i det klare solskin. S\u00e5 bliver vi tilbudt transport ned til skibet med lufthavnens pickup, men jeg n\u00f8jes med at lade bagagen trille og nyder g\u00e5turen ned mod vandet og se skibet tr\u00e6de tydeligere frem med alle detaljer, mens jeg n\u00e6rmer mig. <\/p>\n\n\n\n

Velkommen ombord<\/strong> <\/h3>\n\n\n\n

Kaptajn Alli er en erfaren kaptajn med mange s\u00f8mil bag sig. Han byder os velkommen om bord og pr\u00e6senterer sin bes\u00e6tning, f\u00f8r han byder p\u00e5 t\u00f8rfisk med sm\u00f8r og br\u00e6ndevin. S\u00e5 lettes der anker, mens vi alle stadig er over d\u00e6k. En efter en bliver vi vist ned til vores kvarter, for der er ikke plads til en gruppe-rundvisning. Hver is\u00e6r bliver vi tildelt en alkove eller k\u00f8jeseng og instrueret i m\u00e5deholdent vandforbrug og sparsom vask, indtil vi kan f\u00e5 fyldt vandtanken ved en kilde i fjorden.
Vejret er flot, men en fjordvind rejser sig hurtigt, og med masser af is i vandet er det for farligt at s\u00e6tte sejl. Det fantastiske i at v\u00e6re p\u00e5 vej, g\u00f8r dog vind og vejr til en mindre betydningsfuld faktor. Efterh\u00e5nden som b\u00f8lgerne bliver st\u00f8rre, m\u00e5 folk dog en efter en ned og pr\u00f8ve deres k\u00f8jer. Derfor er der sen aftensmad f\u00f8rste aften, og det er midnat, f\u00f8r folk falder til ro. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Nattevagt<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Vi sejler hele natten, og jeg kan ikke f\u00e5 mig selv til at g\u00e5 til k\u00f8js. Alt personale er ogs\u00e5 p\u00e5 d\u00e6k p\u00e5 grund af den uheldige kombination af is og b\u00f8lger. Foran i st\u00e6vnen st\u00e5r is-vagten og lyser med projekt\u00f8rer langt foran skibet. Signalerne er tydelige og klare, og skipper reagerer prompte, n\u00e5r der skal svinges til styrbord eller bagbord.<\/p>\n\n\n\n


P\u00e5 et tidspunkt r\u00e6kker isvagten begge arme i vejret samtidig, og kaptajnen stopper hurtigt skibet, da han ikke helt ved, hvordan han ellers skal tolke signalet. En sluk\u00f8ret og undskyldende is-vagt kommer kaptajnen i m\u00f8de p\u00e5 d\u00e6kket; han var bare tr\u00e6t og strakte sig og undskylder mange gange. Kaptajn Alli giver ham et opmuntrende skulderklap og smiler. Ingen af dem har sovet meget det sidste d\u00f8gn, men hum\u00f8ret er h\u00f8jt. Vi er p\u00e5 vej.<\/p>\n\n\n\n

Bel\u00f8nningen<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Vi sejler<\/a> stadig klokken fem om morgenen og har set mange k\u00e6mpe isbjerge passere forbi i den lyse sommernat.
Stormen er langt om l\u00e6nge stilnet af, og der kommer friskbagt franskbr\u00f8d og kaffe ud fra kabyssen, samtidig med at solen lyser havet op i et gulligt og orange sk\u00e6r. Hvordan kan man s\u00e5 g\u00e5 i seng? Et isbjerg ligner en hare, et andet en liggende mand.<\/p>\n\n\n\n


Vi taler om stort og sm\u00e5t, da resten af skibet begynder at v\u00e5gne. Morgensolen f\u00e5r horisontens skyer til at r\u00f8dme i rosa nuancer, indtil de f\u00f8rste hvidgule str\u00e5ler rammer bjergtoppene og f\u00e5r dem til at tr\u00e6de ud af nattens sort\/hvide forestilling, som om landskabet males med farver foran vores \u00f8jne.
Selv de, der er kommet p\u00e5 d\u00e6k for blot hurtigt at se, hvor vi er, glemmer alt om, at de er barfodede og bliver st\u00e5ende betagede og nyder synet. Denne morgen er hele turen v\u00e6rd, og vi er f\u00f8rst lige begyndt. Fantastisk.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Fjeldg\u00e6ngeren<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Vi sejler ind i en lille vig kaldet Syd Kap, hvor skibet ugen forinden har sat islandske Vilborg af. Hun kommer ud af et lille hus derinde, da hun h\u00f8rer skibets horn forkynde vores ankomst.
De gr\u00f8nlandske sagn om eneg\u00e6ngere, kaldet qivitoq, der lever alene i fjeldet, virker ikke til at have skr\u00e6mt den unge blonde viking inde p\u00e5 land.
Mens vi kaster anker, bev\u00e6ger landskabet sig pludselig bag hende, og en flok p\u00e5 seks voksne moskusokser og to kalve bev\u00e6ger sig roligt ind i baglandet med rigelig tid til at fange dem med vores kameralinser.
I et helt \u00e5r har Vilborg planlagt at opholde sig alene i fjeldet for at udvide sine rammer for tryghed \u2013 eller comfort zone som hun kalder det. Det er tilsyneladende g\u00e5et godt, for det er ingen skr\u00e6mt dame, vi m\u00f8der.<\/p>\n\n\n\n

Vandring i \u00d8st Gr\u00f8nland <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Vi er i land i tre timer og farer rundt i fjeldet som matroser p\u00e5 deres f\u00f8rste orlov i land. Under os ligger skibet for anker, og s\u00e5 langt \u00f8jet r\u00e6kker, er der fjord og isbjerge.
Vi sl\u00e5r os ned p\u00e5 fjeldsiden, hvor lyng og andre planter er i efter\u00e5rsfarver allerede. Smukt. De fantastiske nuancer af brune, gule og r\u00f8de farver f\u00e5r fjeldsiderne til at st\u00e5 i smuk kontrast til den bl\u00e5 fjord og den hvide is.
En lyd som torden rumler igen og igen over fjorden, og vi bliver hurtigt klar over, at det er isbjergene der giver sig.  <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Solskin ombord, m\u00e5neskin om natten<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Efter nogle timers sejlads<\/a>, hvor jeg endelig lukker \u00f8jnene lidt, n\u00e5r vi vores ankerplads for natten. Vi g\u00e5r i land i str\u00e5lende solskin klokken seks om aftenen, og mens nogen g\u00e5r efter fjeldtoppen, er vi andre, der begejstret f\u00f8lger bunden af en forsvunden gletscher og de imponerende aflejringer af mudder, sand og sten i alle st\u00f8rrelser, den har b\u00e5ret med sig, f\u00f8r den forsvandt.
Overalt er der masser af den gr\u00f8nlandske nationalblomst niviarsiaq, duftende lyng og svampe af alle mulige arter og st\u00f8rrelser.<\/p>\n\n\n\n

Mystiske sten i Gr\u00f8nland<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

P\u00e5 flere af fjeldtoppene ser vi store sten ligge, som om en k\u00e6mpe h\u00e5nd har placeret dem der. Lidt et mysterium for den uindviede, hvordan s\u00e5 store stenblokke er blevet lagt, s\u00e5 de n\u00e6sten kan vippe p\u00e5 en ellers spids bjergtop. De er en sidste hilsen fra de forsvundne gletschere, der n\u00e6nsomt har lagt stenene der i deres sidste sommer, hvor isen er smeltet omkring dem for flere hundreder af \u00e5r siden.
Tilbage p\u00e5 skibet er der grillfest p\u00e5 d\u00e6kket, og da solen endelig forsvinder, fors\u00e6tter snakken indend\u00f8rs i kabyssen. Det er tydeligt, at vi allerede er rystet godt sammen efter det f\u00f8rste d\u00f8gn, og derefter nydes den f\u00f8rste stille nattes\u00f8vn med helt blankt vand omkring os. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Livet ombord<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Der sejles hver dag, og der er daglige vandreture, hvor vi kommer frem. De, der har lyst, kan f\u00f8lge guiden op i fjeldet eller baglandet, mens andre nyder de kystn\u00e6re omr\u00e5der og udsigten, der er helt unik alle steder, vi kommer frem.
Storsl\u00e5et og uendeligt smukt er en beskrivelse, der passer p\u00e5 mange steder i Gr\u00f8nland. Men her er alting ligesom ganget op, og uendeligt meget st\u00f8rre end nogen andre steder, jeg har set. Horisonten virker uendelig, isbjergene gigantiske og gletscherne tager timer at passere. I sandhed verdens st\u00f8rste fjord.
Hver dags sejlads er en nydelse. Langsomt at glide gennem fjorden med h\u00f8je bjerge og dybe dale p\u00e5 begge sider, se isbjerg efter isbjerg glide stille forbi med solen glitrende som tusinde sm\u00e5 spejle, mens det knager og giver sig, og afsmeltningen danner sm\u00e5 vandfald p\u00e5 isbjergenes sider. <\/p>\n\n\n\n

Drinks with inland ice<\/h3>\n\n\n\n

Turen er lang, men det f\u00f8les tiden ikke. Vi er alle travlt optagede af naturen omkring os, og folk sidder eller st\u00e5r p\u00e5 d\u00e6kket i timevis uden at m\u00e6le et ord. Alle bliver vi ramt af noget, der er st\u00f8rre end os selv.
Kokken Sebastian fork\u00e6ler os med moskussteaks k\u00f8bt hos lokale fangere, fisk og salater, pasta og nybagt br\u00f8d. Hans opfindsomhed p\u00e5sk\u00f8nnes af alle ombord.
Der udveksles historier og grines en hel del. Der gives plads til alle, b\u00e5de de der vil st\u00e5 alene, og de der vil nyde en godnatdrink i samv\u00e6r med andre.
Hver dag tilbydes aftendrinks med indlandsis, og man kan h\u00f8re, isen er den \u00e6gte vare, n\u00e5r tusinder af \u00e5rs sammenpressede luftbobler knitrende slippes l\u00f8s. <\/p>\n\n\n\n

Dyreliv i Gr\u00f8nland<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Vi ser sneharer, der villigt lader sig fotografere helt t\u00e6t p\u00e5. Og til sidst har vi set s\u00e5 mange moskusokser, at ingen henter kameraet , hvis der er under fem i en flok. En aften ser vi en polarr\u00e6v i sin m\u00f8rkebrune sommerdragt. Den har travlt og er hurtigt v\u00e6k igen.
Mange dage n\u00f8jes vi med h\u00e5ndvask, men p\u00e5 skibet er et simpelt brusebad. Selvom pladsen er trang, og der generelt skal spares p\u00e5 vandet, er det et fuldst\u00e6ndig fantastisk bad, n\u00e5r man har travet i fjeldet. M\u00e5ske en mindre detalje, men det f\u00e5r os til at t\u00e6nke over \u2013 samt s\u00e6tte pris p\u00e5 ting, vi ellers tager for givet i hverdagen. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

For fulde sejl<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

– \u00bbDer sejles\u00ab. Kaptajn Allis stemme runger ud over skibet<\/a> n\u00e5r der s\u00e6ttes sejl, og motoren slukkes.
Ordren f\u00e5r bes\u00e6tningen i h\u00f8jeste gear og alle g\u00e6ster p\u00e5 d\u00e6k. Tovv\u00e6rk l\u00f8snes og tr\u00e6kkes gennem \u00f8jer p\u00e5 d\u00e6kket, klar til at tr\u00e6kke i sejl og bomme. Rebene omkring sejlene bindes op, og overalt er en hektisk aktivitet, indtil samtlige melder klar til kaptajnen. S\u00e5 fordeles de g\u00e6ster, der vil hj\u00e6lpe sammen med matroserne ved hver deres poster, og det h\u00e5rde arbejde med at hive sejlene op g\u00e5r i gang.
Motoren slukkes, og s\u00e5 skyder skonnerten lydl\u00f8st gennem vandet, mens vinden fylder alle sejl. Det er en fantastisk oplevelse. S\u00e5dan m\u00e5 det have v\u00e6ret for hundreder af \u00e5r siden, da de f\u00f8rste opdagelsesrejsende kom her for at kortl\u00e6gge de vilde str\u00e6kninger p\u00e5 \u00f8stkysten. Vi fornemmer pludselig, hvor h\u00e5rdt det m\u00e5 have v\u00e6ret, og hvor prisgivet datidens s\u00f8folk har v\u00e6ret for naturens luner. I ugevis har de ventet p\u00e5 vind, og i andre tilf\u00e6lde ligget underdrejet p\u00e5 grund af for megen vind.
I en tid, hvor alting skal v\u00e6re gr\u00f8nt og milj\u00f8venligt, m\u00e5 denne type sejlads v\u00e6re noget n\u00e6r den mest korrekte transportform, tilsat en smule historisk vingesus og en forsigtig f\u00f8lelse af, at vi g\u00e6ster ogs\u00e5 er en lille smule s\u00f8folk. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Smeltvandssletter og storis<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

I mange dale ligger k\u00e6mpe banker af sand, sten og grus mellem h\u00f8je fjelde. Det er bunden af forsvundne gletschere, der har aflejret millioner af tons materiale, f\u00f8r de smeltede og forsvandt. Nu ligger sten og grus tilbage, s\u00e5 langt \u00f8jet r\u00e6kker.
De dage, hvor vandet er helt stille, ligger isbjerge, isskosser og sm\u00e5 stumper is spredt som et k\u00e6mpe puslespil, vi ikke bare kan sejle igennem. S\u00e5 sender Kaptajn Alli styrmand Remy op i masten for at finde en vej gennem isen. Via radioen kan vi alle h\u00f8re ham dirigere skibet til styrbord, bagbord og ind imellem fuldt stop. P\u00e5 begge sider af st\u00e6vnen hj\u00e6lper folk med b\u00e5dshager til og afholder de v\u00e6rste isskosser fra kontakt med skibets skrog.
Ind imellem er der sm\u00e5 klirrende isterninger ned langs skibets sider, men vi er alle imponerede over bes\u00e6tningens evner til at finde vej gennem isen. Vi tager det som den k\u00e6mpe oplevelse, det er, og alle mand er p\u00e5 d\u00e6k, hvorfra vi interesserede f\u00f8lger med. <\/p>\n\n\n\n

\u00d8stkyst hustlers<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

I Hare fjord m\u00f8der vi et hold engl\u00e6ndere, der gennem tyve \u00e5r har holdt ferie her. Tidligere har nogen af dem arbejdet med at s\u00e6lge rejser bl.a. til Gr\u00f8nland, en anden er ornitolog, en tredje biolog o.s.v. At de nu er pensionerede, afholder dem ikke fra fortsat at sejle til nye steder i verdens st\u00f8rste fjord. Dog tager de ikke l\u00e6ngere h\u00f8jere op i Nationalparken og klatre som i deres yngre \u00e5r.
Midt i deres lejr st\u00e5r hunden Tarzan, der ogs\u00e5 er veteran i \u00d8stgr\u00f8nland, og meget glad for at m\u00f8de nye mennesker. En rigtig god ven at have med som alarm, n\u00e5r man camperer i isbj\u00f8rne-land.
Den eneste f\u00f8rstegangs-bes\u00f8gende i teltlejren er Steve, der ikke er pensionist men kunstner og underviser i tegning i Glasgow. Han viser nogle af sine skitser frem, mens han begejstret fort\u00e6ller, hvor intens en oplevelse det har v\u00e6ret for ham at bo her i ni dage.<\/p>\n\n\n\n

Ingen globale fodspor i Gr\u00f8nland<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Overalt i deres lejr st\u00e5r t\u00f8nder i forskellige farver, da de ikke vil efterlade noget som helst i naturen.
Vi g\u00e5r derfra med et smil p\u00e5 l\u00e6ben. Fantastiske personligheder, tydeligt uhelbredeligt ramt af \u00bbden gr\u00f8nlandske virus\u00ab, der har drevet dem herop igen og igen. Man beh\u00f8ver bare l\u00f8fte blikket og se sig omkring, s\u00e5 forst\u00e5r man dem godt. Afh\u00e6ngighed af Gr\u00f8nlands natur er ikke det v\u00e6rste, man kan lide af.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Den gr\u00f8nlandske by Ittoqqortoormiit<\/strong> <\/h3>\n\n\n\n

Sidste stop p\u00e5 turen er den nordligste by p\u00e5 Gr\u00f8nlands \u00f8stkyst, Ittoqqortoormiit. Her ser en gruppe af byens b\u00f8rn sp\u00e6ndt til fra strandkanten, mens vi kaster anker. De vinker og smiler, og vi f\u00f8ler os aldeles velkomne tilbage til civilisationen efter en uge i vildnisset. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende, da vi g\u00e5r tur i byen. Overalt m\u00f8der vi smilende voksne og b\u00f8rn, der gerne stopper op for at vise vej, eller svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l. <\/p>\n\n\n\n

G\u00e6stfrihed i Gr\u00f8nland<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Vi er inviteret til at spise hos en familie, hvor moderen, Grethe Pike, bor alene med sine tre yngste s\u00f8nner. Hun har lavet moskussteg, og der er rigeligt. Hun besvarer sp\u00f8rgsm\u00e5l, mens vi nyder maden. – Jo, de har tit bes\u00f8g af isbj\u00f8rne i byen, siger Grethe Pike. Hun fort\u00e6ller, hvordan de i for\u00e5ret havde bes\u00f8g af en isbj\u00f8rn, der snusede rundt ved hovedd\u00f8ren. Derfor har de f\u00e5et den hund, der nu ligger udenfor med sine hvalpe, som en effektiv isbj\u00f8rne alarm.
Hun viser ogs\u00e5 billeder fra vinteren, hvor hun gik og st\u00f8vsugede og pludselig s\u00e5 en isbj\u00f8rnemor med to unger g\u00e5 forbi p\u00e5 havisen lige nedenfor vinduet. Men bange er hun ikke, heller ikke for sine drenge, der er vokset op her og kender til forholdene.
Grethe fort\u00e6ller, at byen engang havde over 600 indbyggere, men nu er nede p\u00e5 lidt over 400 personer.
– Det er is\u00e6r de unge, der ikke kommer tilbage efter endt uddannelse, men nogen g\u00f8r, og det har byen brug for til at varetage byens job og fremdrift, forklarer hun.<\/p>\n\n\n\n

Bor med isbj\u00f8rnene i \u00d8stgr\u00f8nland<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Efter maden er der kaffe og gr\u00f8nlandsk marmorkage med fl\u00f8deskum. Mens vi er i gang med kagen, kommer 18-\u00e5rige Inunnguaq hjem. Efter at have hilst p\u00e6nt p\u00e5 alle g\u00e6ster, g\u00e5r han af sig selv i gang med opvasken. Vi sp\u00f8rger interesseret, hvordan Grethe har l\u00e6rt ham det, men hun svarer beskedent, at hendes b\u00f8rn altid har hjulpet til i hjemmet, og at det er en naturlig del af deres opdragelse.
Inunnguaq er lige vendt tilbage efter tre \u00e5r i Nuuk, hvor han er blevet student. Hans dr\u00f8m er at blive pilot, men f\u00f8rst vil han gerne til England og forbedre sit engelsk, fort\u00e6ller han. Med den energi og g\u00e5 p\u00e5 mod, han udstr\u00e5ler, er der ingen tvivl om, at han nok skal n\u00e5 sine m\u00e5l her i livet.
Men det er vel ogs\u00e5 kun folk af en s\u00e6rlig st\u00f8bning, der kan leve her med fem til syv meter sne om vinteren og isbj\u00f8rne i baghaven. Eller ogs\u00e5 er det eksistensvilk\u00e5rene her, der skaber folk af en helt s\u00e6rlig st\u00f8bning. <\/p>\n\n\n\n

Livsbekr\u00e6ftende<\/strong> <\/h3>\n\n\n\n

Jeg forlader \u00f8stkysten med en fred og ro i sindet, jeg ikke har f\u00f8lt i \u00e5revis. Landet, fjordene, dyrelivet og ikke mindst menneskene, der lever her, har gjort et stort indtryk p\u00e5 mig.
Min egen nemme hverdag er helt klart sat i relief af denne sejltur i verdens st\u00f8rste fjord og bes\u00f8get i en optimistisk by med st\u00e6rke mennesker p\u00e5 kanten af civilisationen.
Det har ikke bare v\u00e6ret endnu en rejse, men en unik oplevelse, der har l\u00e6rt mig at s\u00e6tte pris p\u00e5 livet p\u00e5 en helt ny m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Fakta om Skibet \u00bbHildur\u00ab<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

L\u00e6ngde: 26 m
Bredde: 4,8 m
Sejlareal: 250 m2<\/sup>
Skrogmateriale: Eg
Master: 2
K\u00f8l: 8 tons <\/p>\n\n\n\n

Fakta om passagerne<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

F\u00f8r jeg tog af sted, var jeg meget nysgerrig efter at finde ud af, hvem der tager p\u00e5 et krydstogt uden moderne bekvemmeligheder og uden forbindelse til verden udenfor. Det viste sig at v\u00e6re en meget broget forsamling. <\/p>\n\n\n\n