Rasmus Lyberth
Jump to chapter
Udgivet: 19/07/2008
Læsetid: 2 minutter:
Tekst: Lissen Jacobsen
Artikel fra det tidligere magasin, Greenland Today
Sangeren Rasmus Lyberth har aldrig før været så glad som nu. Både privat og musikalsk. Sjovt nok mener Rasmus Lyberth, at hans seneste cd er hans svendestykke. De mange fans synes formentlig, at han for længst har udført det.
Måske med det forrige album »Asanaqigavit«, på engelsk »With Love«, som han modtog to Danish Music Awards for i 2007. Eller måske i kraft af sine mange koncerter gennem de seneste år, der er så fyldt med kærlighed og livskraft.
Ro på
Selv synes han, at de nye sange er første skridt mod noget stort. Med den succes Rasmus Lyberth har i disse år, har han også god grund til at tro på sig selv. Også fordi han er en lykkelig mand med overskud på alle konti.
– Jeg har fået ro på, fortæller han og ligner den glade mand, vi er vant til at se – men som ikke altid har afspejlet den hele sandhed.
60’erne
Det nye album laver han med det grønlandske produktionsselskab Atlantic Music. Fremtidsønsket er at vise verden, hvad han virkelig kan, og han har fuld tillid til, at det bliver noget ganske særligt.
– Jeg vil arbejde frem mod at komme i »eliten«, i 60’erne. Senere er det okay at rykke ned til første division igen, siger han med en latter.
Hjertet begge steder
Rasmus Lyberth bor i Danmark og har sit eget lille studie, samt et lille værksted i haven, hvor han laver fedtstensfigurer.
– Grønland er i mit hjerte, og så kan man ikke forlange mere. Det er en god selverkendelse, at man har det, man holder af inde i hjertet. Så er det ikke så langt væk.
– Naturen kan jeg altid komme tilbage og sige hej til. I Grønland ser man langt, siger Rasmus eftertænksomt.
Universelt sprog
– Jeg synes, at mine sange er blevet bedre med årene. Det er måske håndværket, jeg er bedre til nu. Men jeg skriver også med en større selvfølge og med mere ydmyghed.
Han vil fortsat synge på grønlandsk. Det er det sprog, hvor han bedst bruger sin smukke, kraftfulde og helt unikke stemme. Sproget overskrider alle grænser og er fascinerende – selv for folk, der ikke forstår ordene.
– De grønlandske sange er som et universelt sprog, siger han.
Sceneskræk
Musikken har fyldt meget i hans liv i mange år, men pludselig udviklede han en intens sceneskræk. Derfor besluttede han at holde en pause, efter indspilningen af filmen »Lysets Hjerte« i 1998.
Den blev en kæmpe succes, ikke mindst for Rasmus Lyberth selv i hovedrollen.
Pause
– Jeg havde rejst hele tiden, siden jeg var 16 år. Nu ville jeg have tid til mig selv og prøve at blive hjemme et helt år. Jeg indså, at hver gang jeg havde været ved at få succes med noget, så var jeg rejst fra det, og måtte bygge mig selv op igen hver gang.
Lykkelig
– Jeg er gift med en klog kvinde, og det er anderledes at være far til en teenager nu, siger han. Han har i forvejen tre voksne børn fra sit første ægteskab, der klarer sig rigtig godt.
– Jeg er en meget lykkelig mand, slutter han.