Den Ultimative Rejseguide til Nuuk

By Verified Expert

Nuuk er Grønlands hovedstad og et perfekt sted at starte dit arktiske eventyr på verdens største ø. Men hvor ligger den? Hvordan kommer du dertil? Hvor længe skal man blive? Og hvad er der at lave i Nuuk? Læs videre for at finde alt, du har brug for til at planlægge en fantastisk rejseopleve i Nuuk.



Der er få byer i verden, hvor du kan få adgang til uberørt vildmark blot 5 minutter fra centrum.

Velkommen til Nuuk! Grønlands lille, men dynamiske hovedstad.

The center of Nuuk, Greenland - taken on a city tour at dusk. Pink skies and the mountain - Store Malene - in the background - Guide to Greenland
Billede af vinter i Nuuk

Nuuk er med en population på under 18,500 mennesker (2019) en af de mindste hovedstader i verden. Men lad ikke dette skræmme dig væk! Udover flere fantastiske muligheder for udendørs eventyr er Nuuk også et paradis for kulturelskere med en blomstrende musik- og kunstscene, fremragende gastronomiske oplevelser og fascinerende museer (både indendørs og udendørs), som fortæller historien om Grønland helt tilbage fra dets inuitoprindelse.

Denne ultimative rejseguide til Nuuk indeholder al den information, du har brug for for at planlægge og få mest ud af dit besøg i Nuuk – den nordligste hovedstad i verden.

Indhold

  • Hvor ligger Nuuk?
  • Hvad er det bedste tidspunkt at besøge Nuuk?
  • Hvad skal jeg pakke til et besøg i Nuuk?
  • Hvordan kommer jeg til Nuuk?
  • Hvordan kommer jeg rundt i Nuuk?
  • Ting man kan opleve i Nuuk
  • Indkvartering – hvor kan man bo i Nuuk?
  • Restaunranter og caféer – hvor kan man spise i Nuuk?
  • Natteliv i Nuuk – hvor går man i byen?
  • Nuuk rejseplan
  • Book din rejse til Nuuk

Hvor ligger Nuuk?        

“Nuuk” er det Grønlandske ord for “næs” og er navngivet efter byens beliggenhed ved udmundingen af fjorden Nuup Kangerlua (også kendt som Nuuk fjord) – det andet største fjordsystem i verden. Byen ligger på sydvestbredden af Grønland omkring 240 km syd for den arktiske cirkel og en smule mere nordligt end Reykjavik (hovedstaden i Island).

Omringet af vand og flere imponerende fjelde praler byen af mange perfekte steder at tage billeder for de, der ikke har tid eller overskud til at tage ud i baglandet. Det dramatiske Sermitsiaq fjeld er en klar favorit – især ved solnedgang, hvor de sidste solstråler oplyser den side af fjeldet, der vender mod Nuuk.

Hvad er det bedste tidspunkt at besøge Nuuk?   

Nuuk er en fantastisk destination året rundt. Det bedste tidspunkt afhænger af, hvad du ønsker at opleve.

Average temperate, precipitation charts for Nuuk as given by Yr
Vejrudsigt fra Yr leveret af Norwegian Meteorological Institute and NRK

Vinter og forår

For de, der er betænkelige ved, hvor koldt det er at besøge Nuuk om vinteren, vær ikke bekymrede!

Selvom temperaturen i Nuuk sjældent ligger på over 0 grader og kan virke utrolig kold, så gør den lave luftfugtighed, at Nuuk ofte føles varmere end steder som København og Reykjavik.



Du bør overveje, at besøge Nuuk om vinteren/foråret hvis du:

Montage of images of the Northern Lights and snowshoeing excursions near Nuuk - Winter in Greenland
Nordlys og snesko er to af de store aktiviteter i Nuuk om vinteren

Der er flere festivaller, der foregår i vintermånederne i Nuuk. Tjek deres hjemmesider for at se, om de foregår i et bestemt år:

  • Januar: Mitaartut – en grønlandsk tradition, hvor forklædte personer går fra dør til dør og ”forlanger” at blive lukket ind og få gaver. Selvom det lyder som Halloween, så er det faktisk mere imponerende, for ideen er ikke at klæde sig ud som en fiktiv karakter, men som det mest skræmmende og uigenkendelige væsen!
  • Marts: Nuuk Snow Festival – her laver folk sneskulpturer i alle størrelser og former ud af sneblokke.
  • March: Nuuk Multi Kulti –  en fejring af kulturel diversitet i Nuuk.
  • May: Maaji Nuan (“Skønne maj”) – et måned langt initiativ med mange gratis eller billige sportsaktiviteter, der har til formål at få folk til at få en sundere livsstil.
Montage of images from the Nuuk Snow Festival and Maaji Nuan - winter festivals in Greenland
Snefestival og Maaji Nuan er to store vinterfestivaller i Nuuk

Sommer og efterår 

I resten af året kan temperaturen i Nuuk nå tocifrede varmegrader, men kan også ændre sig meget hurtigt. 

Der er en lang række aktiviteter i Nuuk i de lange sommerdage, som du bør overveje, hvis du er interesseret i:

Hikers taking a break to admire the ice in the Nuuk Icefjord - Greenland
To vandrere der beundrer isen i Nuuk Isfjord

Nuuk har også flere begivenheder hen over sommeren, herunder:

  • 21. Juni – Grønlands nationaldag bliver fejret med bål, korsang, og folk i nationaldragter.
  • August/September: Colourful Nuuk Maraton – et meget udfordrende maraton, der tager udgangspunkt i byen
  • August/September: Qooqqut Festival – en lille festival i fjorden, som både er familievenlig og en god mulighed for at komme på udflugt med venner
  • September: Nuuk Food Festival –  en fejring af lokale råvarer 
  • September/October: Nuuk Nordisk Festival – en uge med spektakulær underholdning i form af kunst og kultur på tværs af den nordlige region. Festivallen bliver afholdt hvert andet år i Nuuk.
  • October: Akisuanerit Festival – en weekend festival, hvor både grønlandske og internationale kunstnere optræder.
Brightly coloured pearls of the Greenland National costume from West Greenland
Nationaldragten er ofte båret på Grønlands nationaldag

Hvad skal jeg pakke til mit besøg i Nuuk?            

Som du nok kan forestille dig, så afhænger din pakkeliste af, hvilken sæson du besøger Nuuk, og hvilke aktiviteter du planlægger at lave.

Tøj

Flere lag tøj er nøglen til succes og er det mest fleksible eftersom vejret i Arktis hurtigt kan ændre sig.  Du bør som minimum medbringe en mellemvarm sweater, en varm jakke og varm hovedbeklædning. Ja – også om sommeren! Sommernætterne kan nemlig være temmelig kolde, og det er før sket, at der er faldet sne i juli.

Læs artiklen om det bedste tøj at pakke til turen i det arktiske Grønland, eller se videoen herunder.

Derudover må du ikke glemme en solhat, solcreme, myggespray og et hovednet. Solens stråler kan være ganske kraftige både om sommeren og om vinteren, og du kan nemt få forbrændinger, hvis du opholder dig en hel dag ude i naturen.

Hvis du skulle have glemt noget tøj eller ikke har medbragt nok lag, så kan du berolige dig selv med, at Nuuk har flere forskellige butikker, som sælger udendørstøj af høj kvalitet. Der er også butikker (eks. Pikkori Sport), som sælger eller udlejer mere specialiseret udendørs udstyr (telte, ski, snowboards, cykler, mm.), så du behøver ikke bringe alt med dig til Grønland.

Måske du også gerne vil pakke noget pænere tøj, da der er mange muligheder for at gå på restaurantm og tage til kulturelle shows i byen. BTW i vintermånederne eller på regnfulde dage, er det helt normalt at tage et par indendørssko med som man kan skifte til når man ankommer til restauranten.

Elektronik

Grønland anvender Standard European Plug (230V) til sine elektriske stik, og derfor er det en god ide at pakke en rejseadapter eller en strømadapter, hvis du kommer fra et sted i verden, der ikke anvender denne type stik.

Glem ikke dit kamera! Nuuk er fantastisk smuk, så du vil fortryde, hvis du glemmer dit kamera derhjemme. Hvis du planlægger at tage billeder af nordlyset, er det en god ide at medbringe et robust kamerastativ, hvis du har et. 

Nyttige Apps

Colourful Nuuk App (AndroidiOS) er et offline overblik over Nuuk, der bringer dig opdaterede lister over caféer, restauranter, de bedste steder at shoppe samt kommende begivenheder.

Colourful Nuuk Appen

Her hos Guide to Greenland er vi store fans af Maps.Me appen. Download appen og kortet over Grønland, mens du har internetadgang (internet er ikke særlig udbredt i Grønland og det er meget dyrt), og du vil være klar til at finde rundt under dit besøg. Appen viser veje, interessante steder, restauranter, indkvartering og vandreruter. Den kan også hjælpe dig til at finde den bedste vej at gå, køre, eller cykle fra det sted, hvor du befinder dig, til det sted du ønsker at komme hen – husk at tænde for din GPS, når du ankommer!

Nuuk byplan fra Maps.Me

Hvis du planlægger at fotografere nordlyset med din telefon, er det en god ide at downloade appen SpaceWeatherLive (AndroidiOS), da den viser sandsynligheden for at se nordlys. Derudover kan du downloade forskellige nordlysfotografi-apps, der giver dig mulighed for at sætte lange eksponeringstider på din telefon.

Screenshots of the northern light forecast from Northern Light Aurora Forecast app
Skærmbillede af appen, som viser et overblik over nordlyd (venstre) og Kp talsudsigt for de næste timer (højre)


Hvordan kommer jeg til Nuuk? 

Nuuk må være en af de mest – hvis ikke den mest – fjerne og isolerede hovedstad i verden. Alle veje stopper et par kilometer udenfor byen, så det er kun muligt at komme til byen med fly eller båd.

Nuuk city with Store Malene and Kingittorsuaq as seen from above on a scenic flight during winter - Greenland
Nuuk med Store Malene og Kingittorsuaq set fra en scenisk flyvetur

Internationale fly til Nuuk

Du kan flyve til Nuuk fra Island eller Danmark.

Fly fra Island er direkte og kan bookes ved Air Greenland (fra Keflavik International Airport) eller Air Iceland Connect (Reykjavik Domestic Airport). Alle fly fra Danmark opereres af Air Greenland og flyver til Nuuk via Kangerlussuaq.

For alle ruter gælder det, at afgangene varierer efter årstiden, så det er bedst at tjekke adgangene på vores flyside for at se, hvilke dage de forskellige selvskaber flyver.

Air Greenland Dash 8 plane and passengers in front of Nuuk airport terminal - Greenland
Air Greenland fly i Nuuk lufthavn. Billede: Toke Brødsgaard

Indenrigsflyvninger til Nuuk

Hvis du allerede har planlægt din rejse til Grønland og ønsker at tilføje Nuuk til din rejse, så er det muligt at flyve med Air Greenland til Nuuk fra flere forskellige byer: Herunder IlulissatSisimiutKangerlussuaqManiitsoq, Paamiut, Narsarsuaq and Kulusuk. Der er ikke daglige afgange fra alle byer så tjek afgange hos Air Greenland for at finde ud af, hvornår du har mulighed for at flyve.



Ankomst til Nuuk med båd

Hvis du tager et krydstogt til Grønland, kommer du med stor sandsynlighed forbi Nuuk. Krydstogtsskibene ligger typisk i havn 6-12 timer, men hvis Nuuk er det første eller sidste stop på din rejse, er det værd at blive og udforske hovedstaden og dens omgivelser et par dage. 

Hvis du kommer fra andre steder i Vest- eller Sydgrønland, er skib et alternativ til fly. Sarfaq Ittuk er en stor passagerbåd, som opereres af Arctic Umiaq Line. Den sejler mellem Qaqortoq i syd og Ilulissat i nord og ligger til i Nuuk to gange om ugen. Den præcise sejlplan afhænger af årstiden, så tjek deres sejlprogram for at planlægge din rejse.

A cruise ship arriving in Nuuk with Sermitsiaq mountain in the background - Greenland
Et krydstogtskib ankommer til Nuuk, med Sermitsiaq i baggrunden. Billede: Toke Brødsgaard

Hvordan kommer jeg rundt i Nuuk?     

Når du først er ankommet til Nuuk, er det meget let at komme rundt.

At gå rundt i Nuuk

Byen er lille nok til, at det er muligt at gå rundt. Nuuk centrum er forholdsvis flad, men når du begiver dig væk fra centrum, vil du hurtigt opdage at Nuuk faktisk er temmelig bakket! Du kan følge vejene (bilerne viger sædvanligvis for fodgængere), men det er endnu bedre at begive dig ud på dit eget eventyr blandt Nuuks farverige huse og lejlighedskomplekser, som bidrager til tilnavnet ”Colourful Nuuk”. Hvis du vælger denne mulighed, skal du være klar til at bestige flere trapper! Og vær forsigtig, for trapperne kan godt være glatte, hvis der ligger is og sne!

Den gamle Kolonihavn

At cykle rundt i Nuuk

Hvis du besøger Nuuk i de varmere måneder, kan vælge at leje en cykel og på den måde opleve Nuuk og dens omgivelser… altså, i hvert fald indtil vejene stopper. 

Cyklende kigger ud over Myggedalen

Busser i Nuuk

Du kan næsten komme, hvorhen det skal være i Nuuk med det moderne bussystem – Nuup Bussii – og det er overraskende billigt!

Du kan købe en enkeltbillet i bussen med kontanter, og hvis du skal være i Nuuk i en længere periode, er det muligt at købe et klippekort i kioskerne i byen. Flere detaljer kan findes på hjemmesiden, og tidsplanerne kan findes online og ved hvert busstop.

Passengers getting on a bus at a bus stop in Nuuk during winter - Greenland
Nuuks moderne busser

Taxaer

Nuuk har flere taxaselskaber, og denne transportform er, ikke overraskende, den dyreste måde at komme rundt i byen på. Hvis du skal nå et fly eller være et sted på et bestemt tidspunkt, er det dog meget belejligt at tage en taxa. Vær opmærksom på spidsbelastnings perioderne omkring 08.00 og 18.00, hvor du kan opleve at skulle vente lidt tid på at få en taxa.

Lej en bil

Nuuk er en af de steder i Grønland, hvor det er muligt at leje en bil. Hvis du er i byen med forretning, eller har brug for at komme meget rundt, så kan det at leje en bil, være den bedste løsning.

Vandtaxaer

Hvis du vil ud og opleve mere, kan du tage med vandtaxa. Der er forskellige typer af både (åbne, lukkede, 6 personers og 12 personers) og flere forskellige udbydere at vælge i mellem. Alle tilbyder ture i Nuuk fjord eller chartersours of the Nuuk Fjord, or charters, hvis du foretrækker selv at tilrettelægge din rejse.

Yellow tour boat against a massive mountain backdrop in the Nuuk Fjord during winter - Greenland
En vandtaxa i Nuuk fjord med et imponerende bjerg i baggrunden

Ting at lave i Nuuk     

Nuuk er en unik hovedstad, idet du kan nyde en kulturel aktivitet inde i byen det ene øjeblik,og 5 minutter senere befinde dig ude i naturen. Selvom byen er lille, er der en række ting, du kan foretage dig, og du vil ikke få problemer med at finde aktiviteter, der passer til dine interesser – også selvom du er her flere dage. Her er nogle forslag:

Udforsk byen

Nuuk byvandring er en guidet tur, hvor du introduceres til Nuuk’s historie og udvikling, og det er en god måde at få en fornemmelse af byen på, når du ankommer. Et alternativ er Nuuk byrundtur, hvor du også bliver taget ud til de nyere forstæder til Nuuk. Hvis du ønsker at tage de bedste billeder under dit besøg i Nuuk så har du mulighed for en fototur med en professionel fotograf.

Colorful houses in the historical part of Nuuk under the winter sun - Greenland
Den historiske del af Nuuk med vintersol

Grønlands Nationalmuseum og Arkiver tilbyder et dybdegående indblik i Grønlands kulturelle historie 4,500 år tilbage i tiden og frem til i dag. Nuuks lokalmuseum tilbyder et glimt ind i Grønlands relative unge hovedstads fortid.

Nuuk kunstmuseum har både permanente og midlertidige udstillinger samt en omfattende samling af billedskærerarbejde fra hele Grønland. Du kan også downloade og følge deres Nuuk kunstvandring som guider dig forbi 19 forskellige kunstinstallationer i byen.

Exterior and interior of Nuuk Art Museum - perfect place to visit on a City tour or for some Greenlandic Culture - Greenland
Nuuk kunstmuseum – udefra og indefra

Sørg for at besøge Katuaq – Nuuks kulturhus – for at undersøge, om der er en forestilling. Hvis ikke er der også mulighed for at se en film i Nuuks store biograf (de fleste film bliver vist på originalsprog).

Exterior of the  Katuaq Cultural Centre of Nuuk at night with illumination. City Tour - Greenland
Katuaq kulturhus. Billede: Cebastian Rosing

Glem ikke shopping! På kolonihavnen, på gågaden (Imaneq) og på Tuapannguit (gaden, der ligger mellem indkøbscenteret og havnen langs højderyggen) kan du finde souvenirbutikker og flere forskellige andre butikker, hvoraf nogle sælger grønlandsk design. Den bedste bogkollektion om Grønland kan findes i Atuagkat boghandel, og Atlantic Music Shop er stedet for Grønlandsk musik (det bedste musik, du aldrig har hørt om).

Endelig kan du få et fugleperspektiv over Nuuk med en naturskøn flyvning over området. Du kan endda gøre det mere eventyrligt ved at lande på en af de højeste toppe!

Twilight helicopter scenic flight with a summit landing on Sermitsiaq - Nuuk - Guide to Greenland
Solnedgang fra en helikopter landing nær toppen af Sermitsiaq


Opdag Nuuk fjord

Tag på eventyr i verdens andenstørste fjordsystem – det bør du prøve, når du besøger Nuuk. Afhængig af dine interesser er der en lang række af ture, som du kan tage på.

Den general fjordtur handler om at nyde de naturskønne omgivelser, som typisk indebærer det imponerende vandfald på Sermitsiaq fjeldet. På heldagsudflugter besøges ofte Narsap Sermia gletsjeren ved enden af fjorden.

Reflections of icebergs in the water the Nuuk Icefjord on a boat tour - Guide to Greenland
Refleksioner af isbjerg fra en bådtur i Nuuk Isfjord

Hvis du kan lide at fiske, så er der flere muligheder, som passer til din udflugt i fjorden. Eller, hvis du foretrækker at spise, så hold øge med ture, hvor alle de fisk du fanger bliver tilberedt af en professionel kok i Qooqqut Nuan inde i fjorden.  

Montage of images showing fishing excursions in the Nuuk Fjord, Greenland
Fisketur i Nuuk Fjord

Alternativt kan du vælge en tur, hvor du kan opleve en af fjordens forladte bygder Qoornoq eller Kangeq. Du kan også opleve dagligdagslivet i en lille bygd Kapisillit.

Montage of maintained and derelict houses of Qoornoq (top) and Kangeq (bottom) in the Nuuk Fjord
Huse i Qoornoq (øverst) and Kangeq (nederst) i Nuuk Fjord

Oplev nordlyset

Hvis du besøger Nuuk mellem september og april, har du gode muligheder for at se det fantastisk flotte nordlys. Selvom det ofte er muligt at se fra Nuuk centrum (fordelen ved at være en lille by), så er lyset endnu bedre, hvis du begiver dig ud til udkanten af byen for at tage billeder af nordlyset eller tilbringer en nat længere inde i fjorden.

Northern Lights over Nuuk, Greenland - taken from the Colonial Harbour
Nordlys over Nuuk set fra Kolonihavnen

Husk at medbringe varmt tøj og meld dig på en fototur, hvis du vil lære af en professionel fotograf, hvordan man fanger de bedste billeder. Du kan også læse vores Guide til nordlyset i Grønland.

Udendørs eventyr

Mens fjordturene tilbyder en stille og afslappende måde at opleve den skønne natur omkring Nuuk, så er der flere muligheder for at opleve naturen på en mere aktiv måde. Især de to fjelde Lille Malene (Quassussuaq) og Store Malene (Ukkusissat) giver gode muligheder for et udendørs eventyr.

Hvis du besøger Nuuk om vinteren eller foråret, så er der mulighed for at stå på ski i det lille skiområde Sisorarfiit – Nuuk. Området ligger lige udenfor Nuuk og tilbyder to rimelige, lange pister (den længste er 800m) og 3 lifte. Der er næsten altid puddersne eller hårdpakket sne (der er meget sjældent slud) og udsigten er fantastisk!

Alpine ski runs at Sisorarfiit - Nuuk's ski resort in Greenland
Skiliften ved Sisorarfiit

Er langrend mere dig, så kan du stå på en af de løjper, der løber fra Nuuk og ud i udkanten af byen. Her møder du nok børn på ski eller kælke og hundeejere, der lufter hund, samt mere seriøse skiløbere, hvoraf nogle er i olympisk klasse. Under skisæsonen bliver løjperne præpareret dagligt og herfra kan du se den flotte udsigt over de farverige forstæder samt den betagende udsigt over fjorden og Sermitsiaq fjeldet.

Cross-country skiiers on groomed trails passing the colorful houses in Nuuk's suburb of Nuussuaq - Greenland
Langrendsskiløbere foran farverige huse i Nuuks forstad Nuussuaq

Hvis du vil stå på ski i flere dage, bør du medbringe dit eget udstyr, men hvis du blot ønsker at stå en enkelt dag, kan du leje snowboards, alpinski og langrendsski hos Sisorarfiit-Nuuk.

At gå med snesko på toppen af lille Malene er en anden fantastisk oplevelse, som giver dig en god omgang motion og samtidig mulighed for at se Nuuk i et fugleperspektiv. Der er flere sneskoture, og man behøver ikke have prøvet det før for at kunne være med.

Two people snowshowing near Nuuk are backlit by the low sun - Greenland
Sneskotur nær Nuuk

I sommer- og efterårsmånederne kan du udskifte sneskoene med vandresko for korte vandreture langs fjorden eller guidede vandreture til de nærtliggende fjelde.

Person looking at the view of Sermitsiaq Mountain under an orange sunset sky - taken from the top of Store Malene near Nuuk - Greenland
Udsigt over Sermitsiaq fra toppen af Store Malene ved solnedgang. Billede: Per Roe

For de erfarne vandrere, der kan færdes på egen hånd og ønsker at opleve Nuuk fjord til fods, kan du finde bogen “Trekking Around Nuuk” i Atuagkat boghandel. Det er muligt at tage med båd ind i fjorden og blive efterladt til dig selv i nogle dage, ved at købe en privat bådcharter til at tage dig hen, hvor du ønsker, og hente dig igen.

For dem som foretrækker aktiviteter på vandet, så har du mulighed for at sejle kajak eller stå på stand up paddleboard (SUP) tæt på Nuuk.

Indkvartering – hvor kan du bo i Nuuk?    

Nuuk har en række indkvarteringsmuligheder for besøgende – lige fra hoteller til værelser i private boliger.

Det 4-stjernede Hotel Hans Egede ligger lige i centrum og er det førende indenfor indkvartering i Nuuk. Der er forskellige værelser af forskellig standard, lejligheder og et konferencecenter. Restauranten – Sarfalik – er en af de bedste i Nuuk og tilbyder en smagsmenu, der specialiserer sig i grønlandske råvarer.  

Montage of images showing the exterior and interior of the Hotel Hans Egede and apartments - Nuuk, Greenland
Hotel Hans Egede

Hvis dette ligger udenfor dit budget, eller du ønsker selv at lave mad, så kan du prøve en af de mange andre indkvarteringsmuligheder ved at vælge datoer og indtaste Nuuk i søgefeltet. Der er private værelser eller sovesale, private eller delte badeværelser, og de fleste steder kan man også finde fælles køkken og stue. For personer, der rejser alene, kan det være en god mulighed for at møde andre.

Et sted, du bør kigge efter, er Inuk Hostels. Selvom det ligger en smule længere væk fra bymidten, så har dette hostel en af de bedste udsigter i byen.

Inuk Hostel has one of the best views in Nuuk - overlooking Sermitsiaq Mountain
Inuk Hostel har en af de bedste udsigter i Nuuk. Billede: Daniel Gurrola – Visit Greenland

Airbnb er også kommet til Nuuk og der er mange steder at bo. Mulighederne varierer fra enkeltværelser til hele lejligheder.

Indkvartering i Nuuk fjord    

Hvis du gerne vil tilbringe flere dage i Nuuk fjord, men ikke ønsker at campere, så er der følgende muligheder:

  • Qoornoq – Hytter/små sommerhuse
  • Qooqqut – Hytter og en restaurant af meget høj kvalitet! 
  • Kang Skicenter – Hytter/små sommerhuse og et hostel med sovesal
  • Præstefjord – Hytter/små sommerhuse med private værelser og en sovesal
  • Kapisillit – Hytter/små sommerhuse og hostel
Montage of exterior and interior of some of the accommodation that exists in the Nuuk fjord - Greenland
Nogle af indkvarteringsmulighederne i Nuuk Fjord

Restauranter og caféer – hvor kan du spise i Nuuk? 

Der er mange skønne caféer og restauranter af vælge i mellem i Nuuk. De fleste ligger i den gamle kolonihavn, gågaden eller på gaden Aqqusinersuaq, og kan let findes ved bare at gå rundt.

Der er et stort fokus på grønlandske råvarer på mange af disse steder og flere tilbyder en prøvesmag af det moderne grønlandske køkken.

Greenlandic food from the Traditional Greenlandic Food Buffet at the Hotel Sisimiut  - Greenland
Traditionelle grønlandske retter

Grønlandsk Mad

  • Sarfalik Restaurant på Hotel Hans Egede er til en fin aften ude og prøv endelig deres Grønlandske smagsmenu.
  • Café Toqqorfik har en grønlandsk tapas og ligger med fantastisk udsigt over fjorden.
  • Cafétuaq i kulturhuset (Katuaq) hvor man kan få Grønlandsk tapas og en ”varm slædehund” – en hotdog lavet med moskusokse kød.
  • Café Inuk ved Inuk Hostels serverer flere retter baseret på Grønlandske ingredienser og har den bedste udsigt over Sermitsiaq fjeldet.
  • Killut kombinerer traditionelt grønlandsk mad med klassiske europæiske retter.
Greenlandic Tapas plate at Cafétuaq in the Katuaq Cultural Centre in Nuuk -  Greenland
Grønlandsk Tapas ved Cafétuaq i Nuuk

Grønlandsk øl

  • Godthaab Bryghus  har forskellige slags grønlandsk fadøl og er det ældste og største bryggeri i Grønland. Du kan her få en times rundtur i bryggeriet (kontakt Daddys, eller kontakt dem online), hvor du kan smage tre af deres øl.
  • Øl fra Qajaq mikrobryggeri I Sydgrønland og Immiaq mikrobryggeri i Nordgrønland kan findes hos Café Toqqorfik, og Café Inuk sælger også Qajaq øl.
Greenlandic beer on tap and in bottles - Greenland
Grønlandsk øl

Kaffe og kage

  • Café Toqqorfik har god kaffe og flere forskellige kager at vælge i mellem på bestemte dage.
  • Café Pascucci i Nuuk Center har god kaffe og et bredt udvalg af forskellige kager.

Brunch

Brunch offerings at Inuk Hostels in Nuuk, Greenland
Brunch ved Inuk Hostel

Andre steder, der er et besøg værd

  • Tasty er en lille og hyggelig café, der har fokus på superfood og veganske muligheder.
  • Charoen Porn er den ældste thai restaurant i byen og serverer de bedste helstegte rødfisk.
  • Tapasimut er den eneste tapasrestaurant i Nuuk.
  • IGGU er et pizzarier, hvor du finder pizza med lokalt fyld.
Healthy food options at Katti's shop cafe in Nuuk, Greenland
Sunde alternativer hos Tasty

Nattelivet i Nuuk – hvor kan du gå i byen?     

Hvis du er i humør til en tur i byen efter at have tilbragt dagen med at udforske Nuuk og dens omgivelser, så vil du blive glad for at høre, at der er flere forskellige muligheder – afhængig af hvad du har lyst til.

  • Skyline Bar på toppen af Hotel Hans Egede er god til en sofistikeret aften i byen med cocktails og klaver.
  • Godthaab Bryghus er en af de steder, du kan gå hen og få en grønlandsk øl og høre live musik. 
  • Daddys er et meget populært sted at hænge ud, og det er som regel pakket fredag og lørdag. Det er et godt sted at få en øl og et spil pool!
  • Takuss har en lokal atmosfære med masser af grønlandsk musik, og indimellem kan man opleve, at folk dansker grønlandsk polka. Det er også her, at du kan få den billigste øl i byen, bordfodboldbord, live musik om fredagen og karaoke om torsdagen.
  • Kristinemut her kan man ofte høre lokale bands og karaoke om torsdagen.
Skyline Bar at Hotel Hans Egede in Nuuk, Greenland
Skyline Bar på Hotel Hans Egede

Vær opmærksom på, at alle natklubber i Nuuk lukker kl. 03.00 fredag og lørdag, og det er næsten umuligt at få en taxa de næste timer, da de lokale skal videre til efterfest eller hjem.

Souvenir   

Nuuk har mange muligheder når det kommer til souvenir shopping. Anori Art har en masse flotte ting og et bredt sortiment. Butikken kan findes i Nuuk Centeret, og så har de en lokation ved Kolonihavnen. Vi opmuntrer dig også til at tage et kig på nogle af de mere special forretninger rundt i byen, blandt andet:

Hvis du har glemt – eller ikke har haft chancen for at købe dine souvenirs i Nuuk, har du stadig mulighed for at få en del af Grønland med hjem. På The Greenland Store kan du finde alt fra grønlandske accessories og souvenirs, hen over postkort og plakater, til boligtilbehør, online.

Nødinformation       

  • Nødopkald: 112
  • Politi: (+299) 32 14 48
  • Hospital: (+299) 34 40 00

Book din rejse til Nuuk 

Nuuk er et sikkert og fascinerende sted at besøge, når du rejser til Grønland. Guide to Greenland giver dig et overblik over de fleste af de ture, der tilbydes i og omkring Nuuk og er en meget nem måde at planlægge og booke din tur til Nuuk på.

Vi inviterer dig til at opleve alle vores ture omkring Nuuk, og kontakt os gerne, hvis du har nogle spørgsmål.



Other interesting articles

Den Ultimative Rejseguide til Grønland

Den Ultimative Rejseguide til Maniitsoq

Covid-19 – Grønland er åben!