Maler isens verden | Grønland

Af Verificeret Ekspert

Læsetid: 6 minutter

Udgivet: 08/06/2020

En kunstners egen rapport om maleri i Grønland og dilemmaet ved at male med akvareller i et frossent landskab.                        

Kayakers amidst the icebergs, Disco Bay. Watercolor
Kajakker midt i isbjerge, Discobugt. Akvarel

Is har altid fascineret mig som kunstner. Det begyndte, da jeg blev konfronteret med store søjler og istapper, der hænger ned ad vandfaldene om vinteren eller på de frosne søer højt oppe i bjergene. Jeg gik hurtigt over til at skitsere og udforske gletsjerne, hvor man rent faktisk kunne komme ind i isgrotter og være vidne til de fantastiske iriserende farver. Sollys trænger gennem tynd isen som farver – blå, grønne, gule og mange flere. Senere ville jeg sejle ned i sprækkerne, for at tegne naturlige isbroer på dramatiske steder.

Den arktiske natur er endnu mere dramatisk. Helt fantastiske isformationer er skulptureret af vind, vand og sol, skinnende nistrende lys, der danser over overfladen af ​​et isbjerg, eller som bevægende vand og tåge, der ser ud til at bringe isen til live. Alt dette gør is til et fængslende emne for malere, og der er næsten intet, som kan overgå de magiske kvaliteter af gennemsigtige akvareller, når man skal fange dette skinnende lys i billeder, som skifter farve foran dine øjne.

Til tegning og maling i Arktis er det store problem med akvarel naturligvis, at det kan være vanskeligt at arbejde under temperaturer under nul grader – det kan være en kæmpe udfordring.

Thin ice, Ittoqqortoormiit. Watercolor
Tynd is, Ittoqqortoormiit. Akvarel

Historien om at maler i det grønlandske frosne landskab

For de tidlige arktiske opdagelsesrejsende kunstnere, viste der sig en hel kamp for at fange scener i farver under lave temperaturer. I begyndelsen af ​​det nittende århundrede, blev akvareller tilgængelige i forme, hvilket gjorde dem lette og bærbare. Normal praksis var at skitsere en scene med blyant og så notere farverne og så senere påføre farverne, når man var kommet ind i varmen på skibet eller i lejren.

I 1875-6, mens man stadig malede indenfor i skibets varme under dæk, løb kirurg Edward Moss derfor op og ned mellem dækket og tilbage til billedet, for at kontrollere farverne på den scene han malede. George Back, en løjtnant i Royal Navy i det tidlige 19. århundrede udviklede da en numerisk kode for de farver, som han ville skrive på skitsen til senere brug, når han lagde farverne på. Den norske opdagelsesrejsende Fridtjof Nansen (1861-1930) skabte nogle sarte akvareller af hans ekspeditioner, der viste fremragende teknisk kontrol med at lægge væske på akvarel, når temperaturen tillod det.

Kunstnere vendte ofte hjem med scener af de mest fantastisk formede isbjerge, som man kunne forestille sig – og de fleste var temmelig tæt på sandheden.

Gin uden tonic i Grønland

I disse dage har vi det meget bedre med hensyn til materialer og udstyr. Vi behøver ikke at fremstille vores egne farver, og de er klar til brug øjeblikkeligt. Vi kan naturligvis også tage fotografier, men for mig er det umuligt at fange alle finesser i farver og toner i is med et kamera, og disse aspekter er så vigtige, for at give et maleri en følelse af ægthed. Når jeg bruger akvareller, tilføjer jeg gin til malervandet for at stoppe eller bremse fryseprocenten eller bruge det i til min teknik, hvor jeg maler med hulehånd og plastbørste-pen. Nogle gange anvender jeg farve med akvarelblyanter på tørt papir, og når jeg er tilbage ved bunden, børster jeg så lidt vand på for at skabe en akvareleffekt. I ekstreme tilfælde, efter at have anvendt akvarelblyanter, gnider jeg undertiden sne over skitsen, for at lave en rå »akvarel« og trækker mig derefter ind med en blyant eller pen, for at fange detaljerne.

Lejlighedsvis tegner jeg simpelthen med blyant og farver, ligesom de tidlige opdagelsesrejsende, laver noter af farverne og hovedtonerne og udfylder derefter akvarellen senere. Jeg nyder ofte at male akvareltegninger, når temperaturen svæver lige under nul, da frysevæsker kan skabe vidunderlige retikulerede effekter på papiret. Der er dog behov for flere hår på penslen, da de hurtigt fryser og bliver meget hårde. Naturen er utrolig i sin evne til at overraske os.

Ice canyon on the Greenland ice-cap. Watercolor
Iskløft på den grønlandske iskappe. Akvarel.

Husk hullet på den grønlandske iskappe

Maleri på den grønlandske iskappe er en livgivende oplevelse for kunstneren, der er vant til at male i mere normale landskaber. Bortset fra dine ledsagere, er der ingen der forstår isformationernes skalering, eller som kan bevidne at f.eks. en moulin (der er en akse gennem gletsjeren, dannet af overfladevand) kan være så stor, at du kan kaste et tog ind i den, selvom der selvfølgelig ikke er tog på den grønlandske iskappe!

Om morgenen er du nødt til at vente på, at solen smelter isbækene, før du kan tegne dem, og så kommer problemet med at male det lyse vand mod en helt lys baggrund, ligesom en isbjørn i en snestorm. Skygger og mørkere toner og farver hjælper, men ofte er vi nødt til at overdrive tonerne, simpelthen for at få strømmen eller vandet som pipler, til at skille sig ud.

Mange af de bedste motiver er på farlige steder, hvor et enkelt uagtsomt øjeblik kan sende dig i glemmebogen. Will Williams, en af ​​mine ledsagere, så hjælpeløst til, da hans maleripotte gled ned ad en skråning og forsvandt ind i et gabende hul i isen. På sådanne steder skruer jeg en ispind ind i den stenhårde is og forankrer på den måde mit udstyr og mig selv til pinden, inden jeg begynder at tegne, særligt mit stykke wienerbrød, er jeg nød til at have styr på for at kunne klare mig!

Gymnastik spring på isen i Grønland

På iskappen, var en af ​​de mest fascinerende træk, vi stødte på, en iskløft – en massiv revne i de store isklipper. Isen i bunden så meget tvivlsom ud flere steder. Det var åbenlyst bunden af ​​en isbæk, der var sunket og blevet dækket af et nyt islag, som stedvis så ud som om det meget vel kunne knække under vores vægt, så det meste af tiden var vi oprejst og gravede vores stegjern ind i siden af væggene, efterhånden som vi skred frem omkring de slangelignende isformationer. Til sidst blev vores rute blokeret af et dybt vandhul, som selv den mest spændstige gymnast, ville have følt sig presset af at skulle gå udenom, men på det tidspunkt havde jeg formået flere skitser. Så i det mindste vidste jeg at isen var fast.

Det er ikke spor sjovt, når isen begynder at bryde under dig, som det gjorde en gang, da jeg skitserede en bro af is over en isbæk. At springe af al kraft, med alt malerudstyret i hænderne, fremkalder ikke ligefrem en følelse af afslappet akvarelmaleri i sneen – men ved den lejlighed havde jeg intet valg.

Mountainous icebergs near Ilulissat. Watercolor
Bjergrige isbjerge nær Ilulissat. Akvarel

Isfjorden | Nordgrønland

Et af de mest spektakulære steder i verden at observere is er Ilulissat Isfjord i Nordgrønland. Jeg kunne godt lide at sidde og observere de monstrøse isbjerge nøje og bemærke, hvordan de ændrede sig hele dagen, når solen bevægede sig rundt. Isbjerge er storslåede til at reflekser lyset og de skaber fascinerende billeder, når de »afbøjer« lyset. Nogle gange ser de juvellignende ud, oplyst i glitrende lys, mens den samme ismasse andre gange, når de er i silhuet, kan ligne en flåde af mærkelige mørkegrå slagskibe.

Igen, som kunstnere, har vi problemet med farveskalaen – for hvordan får man et isbjerg, der næsten er på størrelse med et bjerg, til at sestort ud på et maleri? At inklude fugle kan hjælpe, men at introducere en lille kajak eller en fiskerbåd til isbjerge-sceneriet, tilføjer ikke kun en følelse af isbjergets uhyrlige størrelse, men kan også tilføre lidt liv og farve.

Ymers Bjerg range, Tasiilaq. Watercolor sketch
Ymers Bjerg rækkevidde, Tasiilaq. Akvarel skitse

Strålende landskaber | Grønland

Efter flere ekspeditioner og besøg i Grønland, bliver jeg aldrig træt af at male is og kan ikke vente med at vende tilbage, hver gang med nye ideer til emner, og hvordan jeg skal tackle at male disse fantastiske scener. Selvom isen er udtyndet, er Grønland stadig et virkelig smukt land, og i min nye bog, David Bellamy’s Arctic Light, har jeg gjort det til en fejring af de herlige landskaber, det grønlandske folk og landets vilde dyr. Bortset fra de fantastiske arktiske landskaber og dyrelivet, er en af ​​de kvaliteter som jeg elsker ved Grønland, følelsen af ​​fuldstændig fred og ro. Jeg har mange gode minder om at arbejde med malerier og tidsskrifter i en fjerntliggende hytte med en spektakulær udsigt over alt. I vores travle hverdag med trængsel i de moderne byer, er det disse tanker, der holder mig sund. Længe leve dette herlige is-vildnæs, som vi alle skal værdsætte.


Om forfatteren

  • David Bellamy er kunstner og forfatter, og bor i Wales. Han er aldrig lykkeligere, end når han arbejder i det vilde landskab. Han har skrevet atten bøger, og hans seneste David Bellamy’s Arctic Light er udgivet af Search Press i forsommeren 2017.

Læs flere artikler fra

Andre interessante artikler
Main exhibition space at Ilulissat Icefjord Centre - Greenland

Ilulissat Isfjordscenter – Kangiata Illorsua

Kulturelskerens Guide til Nuuk

Lær dine første ord på Grønlandsk