Kangerlussuaq er meget mere end blot et pitstop

Af Verificeret Ekspert
View of Kangerlussuaq airport from afar

Den største indfaldsport til Grønland hedder Kangerlussuaq

Kun få gør et stop i denne bygd, men man kan sagtens have den som destination i sig selv

Der er mange grunde til, at man ikke bare skal have Kangerlussuaq overstået for at nå en anden destination. Den forholdsvis lille bygd med ca. 500 indbyggere er oprindelig grundlagt af amerikanerne under Anden Verdenskrig under navnet Bluie West Eight.

Lufthavnen spillede en vigtig rolle i forbindelse med færgeflyvninger af fly mellem Amerika og Europa. Man kan stadig tydeligt se, at amerikanerne har sat deres præg på bygden.

Desuden er hele området omkring Kangerlussuaq et eldorado for aktive naturelskere.

Tent camp near Point 660

Indlandsisen og Punkt 660

Områdets meget stabile vejr gør Kangerlussuaq meget attraktiv som destination og lufthavn. Turoperatøren World of Greenland Arctic Circle har daglige guidede ture. Det er en stor oplevelse og bør stå på enhver to-do liste. Det er også muligt at komme på flyvetur til Indlandsisen og gletsjere.

En populær destination er Punkt 660, der ligger for enden af vejen mod isen ca. 39 km. fra Kangerlussuaq bygd. Vejen er med sine 51 kilometer fra havnen til isen Grønlands længste vej. I sommermånederne er dette en støvet vej, da klimaet er meget tørt. Der er dog under hele turen en del at se på, både speciel vegetation, blomster og dyr. Undervejs gøres et par stop for at nyde den storslåede landskab med isen som en kæmpe baggrundskulisse for det hele.

People walking in the snow in Kangerlussuaq

Punkt 660 indikerer højden over havet, da stedet blev navngivet. Her ledes man af en guide op på isen. Man kan tydeligt se, hvordan isen har trukket sig tilbage og har efterladt et goldt moræneområde med en del spændende sten og mineraler. På isen ser man den rå overflade og kan krydse flere vandløb med godt gang i vandet. Man fascineres af synet ind over isen, der fortsætter længere – meget længere end øjet rækker.

Flowers and a truck near the Ice Cap in Kangerlussuaq

Russel gletsjer

En anden populær udflugt går til den smukke Russel Gletsjer. Der køres i »buslastbiler«, der er særligt affjedrede og har en meget høj bund, da vejene er meget ujævne, og der køres på forholdsvis stejle strækninger. Man føler sig dog meget sikker under kørslen med meget erfarne chauffører. Første stop er ved et vrag af et amerikansk jagerfly, der faldt ned i 1968. I området omkring Kangerlussuaq ligger der flere af disse nedfaldne fly, hvor alle piloterne heldigvis har nået at skyde sig ud forud for styrtene.

Kangerlussuaq wildlife, musk ox and arctic rabbit

Undervejs til gletsjeren laves yderligere fotostop, især hvis der spottes moskusokser eller rensdyr, hvilket altid vækker stor begejstring. Russel Gletsjeren er en kæmpe oplevelse. Den aktive gletsjervæg brydes med jævne mellemrum, og isstykker kan derfor ses i floden. Vegetationen er rig omkring gletsjeren, og i højsommeren er der et væld af blomster i området, ligesom der ofte er sneharer.

Pilot flying above Kangerlussuaq

Lufthavnen og at se Kangerlussuaq fra luften

De fleste ankommer til Kangerlussuaq med fly, men der er meget mere at opleve fra luften i og omkring Kangerlussuaq. I sommerhalvåret har Air Zafari et mindre fly, hvor man kan købe rundflyvninger i området omkring bygden. Her er rig mulighed for at se både moskusokser, gletschersøer, indlandsisen og ikke mindst det utrolig smukke og meget varierende landskab omkring Kangerlussuaq.

Helicopter landing

Lufthavnen er ligeledes base for redningstjenesten, der udføres med helikopter. Da denne meget sjældent er optaget til det formål, er der mulighed for at flyve sightseeingture med helikopteren i det smukke landskab, hvor der laves en landing ved eller på selve isen.

Two musk ox, Kangerlussuaq wildlife

Overnatning i Kangerlussuaq

Der er forskellige muligheder for overnatning i Kangerlussuaq. I selve lufthavnen ligger byens hotel. Et stenkast fra lufthavnen finder man Polar Lodge, et vandrehjem med en ganske god standard, enkle værelser og fælles køkkenfaciliteter, bad og toilet.

Polar Lodge in Kangerlussuaq

Et funktionelt vandrehjem in Greenland

Polar Lodge tilbyder overnatning i Kangerlussuaq kun få minutters gang fra lufthavnen.

For de, der skal overnatte i Kangerlussuaq, i transit eller på nogle dages ferie, er Polar Lodge et prisbilligt alternativ. I en renoveret barak ligger det rødmalede vandrehjem, så det umiddelbart kan ses, når man træder ud fra lufthavnen.

Det syner ikke af så meget udenfor, hvor den eneste »pynt« er nogle gamle bomberør fra 2. verdenskrig, der nu anvendes som askebægre, da hele Polar Lodge er røgfri.

Breakfast at Polar Logde in Kangerlussuaq

Hyggeligt vandrehjem

Indenfor er der lunt og rart. En sofagruppe og et bord med gratis magasiner og bøger er det første, der møder en. Gangen er ikke bred, men værelserne er i en ok størrelse for et vandrehjem.

Som på andre vandrehjem er der ikke tv eller minibar, men til gengæld trådløst internet og et lille arbejdsbord.

Til de i alt 16 værelser er der seks fælles badeværelser og toiletter af udemærket standard.

Overalt på Polar Lodge er gangene forsynet med billeder af Grønlands natur og dyreliv, der skaber en hyggelig atmosfære.

Inside of the Polar Logde in Kangerlussuaq

Mad på vandrehjemmet

For alle er der adgang til et lille fælleskøkken, hvor de, der bor her i længere tid, kan tilberede et personligt måltid mad eller bare en kop te.

Morgenmaden foregår i spisesalen, og personalet har sørget for, at ingen går sultne derfra.

I baggrunden kører et tv med nyheder, og udenfor kan man følge med i de første starter og landinger i lufthavnen.

Polar Logde in Kangerlussuaq

Muligheder i Kangerlussuaq

Kontoret er også en souvenirbutik med masser af gaveideer. Udover postkort, vandrekort, gaver og bøger sælger de også forskellige ture i området. En tur til indlandsisen med chance for at se moskusokser, en tur op på Russel Gletsjeren eller en byvandring forbi blandt andet kirken og museet i Kangerlussuaq, er blot nogle af turene på programmet. 

Skal man ud at vandre om sommeren eller køre hundeslæde om vinteren, udlejes også både udstyr, tøj og mountainbikes.

Ønsker man mere fredelige omgivelser, ligger Old Camp ca. 2 km længere ude med udsigt til selve fjorden. Men Polar Lodge kan bestemt anbefales til dem, der prioriterer at bruge pengene på oplevelser frem for en mere luksuriøs overnatning.

Lidt længere fra lufthavnen, finder man Old Camp, et simplere vandrehjem med god lejrstemning. I bygden finder man Kangerlussuaq Vandrehjem. Er man til friluftsoplevelser, kan man medbringe telt og campere i fjeldet. En del af året arrangeres todagsture med overnatning på isen, hvilket er en unik oplevelse – især forår og efterår med nordlys på nattehimlen.

Local man saying hi to sled dogs in Kangerlussuaq

Ture i Kangerlussuaq: Nordlys, hundeslæde og ski

I vintermånederne januar-april er Kangerlussuaq dækket af sne, der giver mulighed for at komme på hundeslædetur og at stå på langrendski.

Photographer taking pictures of the northern lights in Kangerlussuaq

I denne periode er nattehimlen ofte oplyst af imponerende nordlys, der kun få andre steder kan opleves så klart og flot som i Kangerlussuaq. Nogle nætter domineres himlen af nuancer i grønne, violette og blå farver, der bølger frem og tilbage. Har man ikke oplevet dette før, tror man ikke sine egne øjne. Især de frostklare nætter er helt ubeskrivelige. Man skal dog være klædt godt på, da her kan være meget koldt.

Running musk ox and beautiful landscape in Kangerlussuaq during summer

Mad i Kangerlussuaq

Bor man på et af vandrehjemmene og selv har mulighed for at lave mad, er der et fint lille supermarked i bygden.

I selve lufthavnen ligger et cafeteria, der serverer grillmad og har en dagens ret. De er især kendt for deres moskusburger. Bagerst i cafeteriaet ligger en lille restaurant. I bygden ligger et kombineret pizzaria/Thai restaurant, der samtidig er byens lokale bar. Fire km fra lufthavnen ligger Kangerlussuaqs bedste spisested »Restaurant Roklubben«, der serverer god kvalitetsmad med grønlandske råvarer. Højdepunktet er deres meget flotte grønlandske buffet, der serveres hver søndag aften. Her skal man huske at bestille bord, for stedet er godt besøgt.

Air force plane taking off in Kangerlussuaq

Den Amerikansk base

  • Basen Bluie West Eight blev grundlagt af amerikanerne i 1941 som en vigtig lufthavn, hvor fly, der skulle færgeflyves fra Amerika til Europa kunne lande og tanke. Senere blev basen omdøbt til Sondrestrom Air Base og fungerede frem til 1992 som amerikansk militærbase. I de sidste mange år som base var dens vigtigste formål at agere forsyningsbase for DEW-kædens fire DYE-stationer (DYE1, 2, 3 og 4) på isen. Disse stationer var varslingsstationer, der under Koreakrigen og Den Kolde Krig skulle advare, hvis der var fly på vej fra Rusland. DYE stationerne er nu lukket, og amerikanerne har lukket basen ned, men kommer hvert år og træner landinger med militærfly på isen, hvor de anvender Kangerlussuaq lufthavn. Ligeledes kommer der hvert år en række amerikanske forskere til bygden primært for at undersøge klimaforandringerne.

Kangerlussuaq som civil lufthavn

  • Allerede i 1970erne havde SAS flyvninger til Kangerlussuaq, men ingen af disse flyvninger var dog med Kangerlussuaq som slutdestination, da adgang til basen krævede speciel tilladelse. Folk blev fløjet videre i S-61 helikoptere af Grønlandsfly, det nuværende Air Greenland. De store S-61 helikoptere blev senere skiftet ud med Dash 7 fly og er er nu erstattet af Dash 8 fly, der flyver til en række destinationer omkring i Grønland. Desuden er der nu direkte flyvninger fra Island i sommerhalvåret.
Woman looking at the ice sheet in Kangerlussuaq

Læs flere artikler fra

Andre interessante artikler
Main exhibition space at Ilulissat Icefjord Centre - Greenland

Ilulissat Isfjordscenter – Kangiata Illorsua

the greenland shark in a green light

Grønlandshajen: Syv facts om det halvblinde og langtlevende væsen i de arktiske farvande

Den Ultimative Rejseguide til Kangerlussuaq