Ny international lufthavn i Ilulissat

Af Verificeret Ekspert

Fra 29 oktober 2026 kan man flyve direkte fra hele verden til Grønlands mest kendte turistdestination 

Den nye lufthavn giver med sin 2.200 meter landingsbane internationale fly mulighed for at lande i Ilulissat. Dermed er der skabt spændende muligheder for nye forbindelser i fremtiden. 

I starten flyves direkte fra København (CPH) i Danmark med en flyvetid på ca. 5 timer. Samme flyvetid som det f.eks. tager fra Hamborg i Tyskland eller New York i USA. Desuden flyves direkte fra Island (KEF) fra juni til september med en flyvetid ca. 3,5  timer. 

Ilulissats nye internationale lufthavn – Foto fra Greenland Airports

FAKTA OM ILULISSAT LUFTHAVN

  • Landingsbane: 2.2 kilometer ( 1,4 miles )
  • IATA-kode: JAV
  • ICAO-kode: BGJ
  • Kan f.eks. modtage jetfly som Boeing 737, Airbus A320neo og A330neo
  • Beliggenhed: 2,8 km ( 1,7 miles ) nord for centrum. Vejen er befærdet så det kan IKKE anbefales selv at gå til og fra lufthavnen. 
  • Transport: Taxa eller hotel-shuttle. Flere hoteller henter ved forudbestilling.

Ilulissat by 

Ilulissat ligger i Diskobugten ca. 300 km nord for polarcirklen ved mundingen af den Unesco-beskyttede Ilulissat Isfjord (Kangia). I bunden af isfjorden ligger gletsjeren Sermeq Kujalleq, der er den mest aktive gletsjer på den nordlige halvkugle. 

Fra byen kan man derfor hver dag se en ny ‘skyline’ af kæmpe isbjerge der flyder ud fra isfjorden og videre ud i diskobugten med kurs mod David Strædet.  

Det er en speciel oplevelse at sejle ud mellem isbjergene, som at bevæge sig mellem kæmpe højhuse lavet af is. Er man heldig kan man også opleve pukkelhvaler i sommerhalvåret, der spiser krill og plankton ved isfjordens munding. 

FAKTA OM ILULISSAT BY  

  • Byens navn Ilulissat betyder ”Isfjeldene”, ofte fortolket som ”byen ved isen” da den er placeret ved mundingen af ved Ilulissat Isfjord. 
  • Beliggenhed i Diskobugten (Qeqertarsuup Tunua), en del af Grønlands Nordligste kommune (Avannaata Kommunia).
  • Koordinater 69 Nord 51 Vest. 
  • Der er et museum i byen for polarforskeren Knud Rasmussen der boede og skrev om byen. (Ilulissat museum)
  • Ilulissat har ca. 5.500 indbyggere inklusive de omkringliggende bygder Qqaasut, Qeqertaq, Saqqaq og Ilimanaq (tal fra år 2025).

Oplevelser i Ilulissat 

Der er daglige sejlture ud imellem de gigantiske isbjerge og man kan også vælge en længere tur til den kælvende gletsjer Eqi, der ligger nord for Ilulissat.

Fra Ilulissat kan man gå til den historiske boplads Sermermiut, hvor mennesker fra Saqqaq-kulturen levede allerede for omkring 4.500 år siden. 

Man kan også sejle eller vandre til Oqaasut 21 km (13 miles) nord for byen, eller sejle til den anden side af isfjorden til bygden Ilimanaq. 

Isfjorden

Fjorden har været på UNESCO’s verdensarvsliste siden 2004. Du kan gå dertil fra byen ad en plankesti. Isfjordscentret Kangiata Illorsua fortæller historien om isen og menneskene.

Fra vandsiden er isbjergene størst. Bådture sejler ud flere gange dagligt, også ved midnat om sommeren.

FAKTA OM ILULISSAT ISFJORD

  • Ilulissat Isfjord hedder Kangia på grønlandsk og er ca. 60 km lang ( 37 miles ) 
  • Gletsjeren i bunden af isfjorden hedder Sermeq Kujalleq på grønlandsk
  • Isfjorden og området omkring den blev i år 2004 optaget på UNESCO’s verdensarvs liste. 
  • Gletsjeren er en af verdens mest aktive og skønnes at producere 46 kubikkilometer is om året.
  • Nogle af de højeste isbjerge i isfjorden er målt til over 400 meter ( 1,312 feet ) over havoverfladen. Imponerende når man tænker på at kun mellem 10 og 20% af et isbjerg er over vande. 

Klimaforandringer 

Isfjords museet i Ilulissat viser bl.a. hvordan gletsjeren i nyere tid har trukket sig mere end 40 km (25 miles) tilbage ind i fjorden. Indtil år 2000 var der havis hver vinter udenfor Ilulissat. Den brugte fangerne til at køre ud på med deres slædehunde og fiske gennem et hul i isen. 

Da der ikke længere er havis, kan fiskeriet foregå med båd hele året, og bestanden af slædehunde er derfor dalet kraftigt fra omkring 6.000 hunde frem til  90’erne, til nu at være færre end 2.500 hunde. 

Ilulissat lufthavn åbner flere muligheder

Da der ikke længere skal betales for en ekstra indenrigsflyvning fra Kangerlussuaq eller Nuuk, er Diskoøen og byerne i Diskobugten blevet mere tilgængelige og kan nås med daglige sejladser fra Ilulissat. 

De nordligere byer Uummannaq og Upernavik kan også nås med en enkelt flyvning fra Ilulissat, hvis man ønsker at opleve det autentiske Grønland.  

Ilulissats nye internationale lufthavn – Foto fra Greenland Airports

Hvornår kan du se hvad? 

Sommer (Juni–august): Midnatssol, hvaler, isbjerge, vandring langs fjorden og bådture til isbjergene, Eqi-gletsjeren og Diskoøen.

Efterår (September-november) : bådture ud til isbjergene, nordlys.  

Vinter (December- januar) : Polarnat, nordlys, bådture til isbjergene.

Forår (februar–april): Hundeslæde, nordlys, bådture til isbjergene. 

Forår (Maj): Nordlys, bådture til isbjergene. 

Tip til din rejse

  • Book fly og hotel i god tid – især til juli og august.
  • Planlæg gerne den første dag til at gå rundt på egen hånd – en dag uden ture, og en bufferdag før hjemrejsen – vejret i Arktis kan give hele dages forsinkelser
  • Kombinér Ilulissat med et besøg på Diskoøen eller en af de andre byer og bygder. 
  • Pak tøj til lag på lag. Husk der er altid koldere på vandet end der er i land. (Det bedste tøj du kan du pakke til Arktis Grønland) 
  • Temperaturen er ikke afgørende, det er vind gang kulde der giver kuldefaktoren.
  • Læs mere i vores Ultimate Travel Guide to Ilulissat og se alle ture i Ilulissat på Guide to Greenland.

Du kan se fartplanen i Ilulissat her.

Læs flere artikler fra

Guide to Greenland

You have come to Guide to Greenland's own page about all those who have contributed content and stories to our website. It is a varied group of good writers, journalists, employees, influencers, photographers and guests who have had good experiences in Greenland that they would like to share. Some stories come from our former magazine "Greenland Today". If you want to know more about the team behind Guide to Greenland, you can read the "about us" page. Thank you for your time and interest.

Gå til forfatter