Arctic Circle Race i Grønland

Arctic Circle Race langrendsløb i Grønland 

Når startskuddet lyder sidst i marts til det 160 kilometer traditionsrige skiløb i Sisimiuts østlige fjeldterræn, venter der deltagerne tre dages kamp mod uret, kroppen og naturen i et storslået og barskt arktisk vinterlandskab.

Verdens hårdeste langrendsløb

Arctic Circle Race (ACR) kaldes af arrangørerne og tidligere løbsdeltagere for verdens hårdeste langrendsløb. Det er et højdepunkt i den grønlandske sportskalender for hovedparten af deltagerne, der fortrinsvis kommer fra Grønland.

Det gælder også for de over 5.000 indbyggere i landets næststørste by, hvoraf et par hundreder i over en uge står på hovedet for at få løbs-logistikken til at glide som smurt og skabe en folkefest til ære for alles anstrengelser både på og uden for løjperne.

Adskillige internationale løbere har fået øjnene op for det krævende skiløb i klassisk nordisk stil, der gennem årene har haft deltagelse af langrendsløbere fra Skandinavien, Tyskland, Storbritannien, Canada, Spanien, USA, Schweiz, Frankrig og Rusland for bare at nævne nogle få lande. 

International deltagelse

Konkurrencen strækker sig over tre dage med to overnatninger i en telt-camp midt ude i noget, der for de fleste ligner »det rene hvide ingenting«. Men for lokale bringer det utvivlsomt minder om både snescooterture i baglandet samt en populær, ugelang vandrerute på vej mod den trafikale indfaldsport til Grønland, nemlig den internationale lufthavn, Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord).

Selvom løbet først og fremmest appellerer til bredden – og dermed ikke kategoriserer sig som en international topkonkurrence – så har ACR haft fornøjelsen af at have tidligere OL-vindere og -legender som deltagere. Det gælder blandt andre den otte-foldige norske guldmedaljevinder, Bjørn Dæhlie, og den tyske skiskytte Sven Fischer, som i løbet af sin karriere har vundet fire olympiske guldmedaljer. 

Ingen af de to topatleter tog det ædle metal hjem fra Grønland, da de deltog, men de fik til gengæld minder med, der for stedse står mejslet lige så sikkert ind i hukommelsen som bogstaver og symboler på tidligere bedrifters hædersbevisninger. 

Historier man husker

Hvert løbsår har sine historier, som man husker og taler om. F.eks. husker mange hvordan det kvindelige teenagetalent, Miillaaraq Lennert, formåede at tilkæmpe sig en imponerende tredjeplads på en af etaperne på trods af, at hun undervejs havde knækket en skistav og måtte bakse sig af sted i over en time i kuperet terræn – som en Tour de France-rytter med punkteret dæk over Alpe d’Huez. 

I det hele taget opfattes ACR som et af de hårdeste og mest krævende løb, hvilket bl.a. en af de tidligere løbsvindere hos herrerne, Øystein Slettemark, har givet udtryk for. 

– Det er en gigantisk udfordring. Ikke mindst med temperaturer, der om nætterne mellem etaperne  kryber ned i nærheden af minus 30°C, fortæller han.

Klimaforandringer 

En af grundene til de tå-krummende kuldegrader skyldes, at løbsarrangørerne har set sig nødsaget til at placere telt-campen, og selve løbsruterne, i en højere højde end tidligere for at være sikre på tilpas med sne af en vis kvalitet og dybde. 

Flere år har kraftigt blæsevejr og en varmfront over hele Vestgrønland og blotlagt kæmpemæssige fjeldområder for sne. Der skal meget til at aflyse en tradition i Grønland, men vind og vejr er absolut en faktor i Arktis, som fornuftige indbyggere ikke sætter sig op imod, selvom man altid håber sneen vil drysse over Polarcirklen, før løbet begynder.

Et grønlandsk skiløb for elite og bredde

For at kunne deltage i løbet kræves selvsagt en god fysisk kondition og en god portion mod og vilje. Og selvom man ikke behøver være født med langrendsski på, hjælper det alligevel at have nogen erfaring med langrend over lidt længere distancer – selvom det før er set, at nogle deltagere fra sydligere himmelstrøg har gennemført på baggrund af erfaring udelukkende fra asfalt og rulleski. 

På alle etapedage er der sædvanligvis et pænt tidsspænd fra de allerbedste løbere til motionisterne, eftersom løbet er åbent for alle. Det er således ikke usædvanligt at se flere generationer af en familie deltage i løbet.

Hvis ikke man er til 10-25 timers blod, sved og tårer, som det kan kræve at tilbagelægge de 160 km. over tre dage, så kan man også deltage i det mere komfortable og kortere løb kaldet ACR100, der som navnet antyder, er en tredages rute fordelt over i alt 100 km. Adskillige af kilometerne på den rute deles med løberne på den lange, klassiske rute, ligesom telt-campen er den samme for alle løbere. 

Lokale temperaturstigninger i Grønland

Fælles for alle tidligere såvel som fremtidige deltagere i Arctic Circle Race er også bekymringen om, hvad fremtiden byder det smukke langrendsløb blandt de vestgrønlandske vinterfjelde. For med den globale opvarmning er det ikke bare indlandsisen, der smelter, men også mængden af sne. Og spørgsmålet om, hvornår den falder og hvor længe den bliver, er blevet mere svingende og uforudsigeligt i takt med, at gennemsnitstemperaturerne er steget. 

For Sisimiuts vedkommende har der således været tale om gennemsnitlige varmestigninger på hhv. 10 og 5°C. I hvert fald hvis man sammenligner februar og marts i 2000 med samme måneder i 2007 – qua data fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut). En mærkbar forskel, som i værste fald kan gøre ende på flere års drama og intensitet i det skønne Arctic Circle Regions bagland.

Mere sne i Grønland 

Flere klimaeksperter mener dog, at klimaændringerne rent faktisk vil betyde mere nedbør om vinteren over Grønland, og er det tilfældet, så vil en af de helt vigtige forudsætninger for løbets fremtidige gennemførsel sandsynligvis være sikret. 

Af hensyn til det mere ustabile klima har man flyttet løbet fra starten af april til slutningen af marts. Men selvom vejret er blevet mere svingende, er en ting helt sikkert; både løbsarrangørerne og de mange frivillige bag ACR gør alt for at fortsætte tidligere års succeser og traditioner.

Fakta om Artic Circle Race og Sisimiut

Byen

Sisimiut er den næststørste by i Grønland og den nordligste isfrie havn og sydligste slædehundsby på Vestkysten. Byen er velbesøgt af turister i sommer-højsæsonen såvel som om vinteren. Hovederhvervet er fiskeri.

Inden løbet er der fælles kirkegang for alle løbsdeltagere og frivillige. Det er en stor begivenhed, hvor der først gås i samlet procession fra Arenaen for kulturhuset Taseralik, gennembyen til den smukke gamle kirke.

Regionen kendes udadtil som »Arctic Circle Region« på grund af byens beliggenhed ca. 75 km. nord for Polarcirklen.

Der findes tre udgaver af ACR. Den klassiske 160 km. distance, hvor der er konkurrencer for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. En kortere version på 100 km. med ditto alders- og køns-inddelinger og et lokalt mini-løb for børn kaldet Miki-ACR. Man løber mod uret, og officielle tidtagere holder øje med samtlige løberes tider.

Alle løbsdeltagere skal bære minimum 5 kg sikkerhedsudstyr på sig – ellers får man ikke lov at stille til start. Derudover skal man have et lille sammenfoldeligt termotæppe, så man kan klare sig i tilfælde af en pludselig snestorm.

I dagene op til løbet tjekkes alles soveposer (som skal kunne være varme ned til -30°C). Lever de ikke op til kravene, må man leje en ordentlig en af slagsen.

Løbsdeltagerne følges og eskorteres i videst mulige omfang af snescootere og hundeslæde, og der er faste folk posteret ved de mere krævende nedkørsler. 

Sikkerhedsmæssigt yder politi, sygeplejersker og læger også en kæmpe indsats under Arctic Circle Race. 

Helt generelt skal de over 100 frivillige fra Sisimiut  alle have stor ros. Uden dem ville det være umuligt at afvikle et så ekstremt skiløb for mellem 100 og 200 løbsdeltagere hvert år.

Arrangørerne stiller arktisk egnede telte til rådighed til alle deltagere og opstiller flere opvarmede og oplyste stortelte, hvor man spiser alle måltider, opholder sig, tørrer tøj, får massage, vokser ski, og om nødvendigt får behandling af vabler, mindre forfrysninger osv.

Mange deltagere nævner stemingen i telt-campen som noget helt unikt, fordi man er sammen med sine konkurrenter, og udveksler erfaringer, og ikke bare møde op til et løb og tager hjem igen bagefter.

Arctic Circle Race holder et stort sikkerhedsmøde for alle deltagerne, hvor der udførligt fortælles om ruterne der er præpareret af lokale entreprenører og hvor man skal passe særligt på. Vejudsigten for løbsdagene gennemgås, og al det nødvendige sikkerhedsudstyr, samt det praktiske omkring opholdet i campen. Her køres al bagage ud på løbets første dag, mens skiløberne selv står på ski derud. 

Der holdes en stor fest dagen efter løbet. Her plejer at være en helt forrygende stemning, god mad og underholdning, samt tid til at dyrke mange nye venskaber på tværs af landegrænserne.

De mange frivillige er noget helt særligt for byen Sisimiut, der på mange andre områder har været gode til at gennemføre projekter ved at stå sammen. 

Nu hvor Arctic Circle Race har eksisteret i mere end 20 år, er der også flere tilfælde, hvor flere generationer i familierne, har deltaget som frivillige. Løb nummer 20 var i 2016, med deltagelse af blandt andet den danske kronprins, Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, der ved samme lejlighed fik opkaldt et sted på ruten efter sig.

At Arctic Circle Race er noget helt specielt for løberne, kendetegnes også ved at nogen af deltagerne har prioriteret at være med igennem næsten alle årene.

Læs flere artikler fra Guide to Greenland