Reserver et sæde på den hyggeligste køretur med en lokal guide og nogle nye venner, og tag ud og jagt nordlys omkring de mest maleriske og mørkeste steder af Nuuk.
Vi er normalt en lille gruppe, men større grupper op til 47 er velkomne.
Du kan stille alle de spørgsmål du har lyst til, mens vi kører rundt til Nuuks mørkeste og mest maleriske udsigtspunkter, i håb om at fange nordlys.
Vi mødes ved departure point tæt på Katuaq, men husk at tage varmt tøj på, for det er koldt når vi går ud af bilen for at nyde det spektakulære lysshow af dansende grønt lys. For at hjælpe med at holde dig varm tager guide kiks og varm kakao med.
Husk at nordlys er uforudsigeligt og at selv på en nat med høj udsigt til nordlys kan vi være uheldige ikke at se nogen, mens at man samtidig kan tage ud på en aften med lave chancer og opleve et fænomenalt show af lys i alle farver. Vi kan ikke garantere i får set nordlyset men vi kommer til at have det sjovt mens vi prøver! Så kom med et smil på læben og lad os tage på et eventyr!
Hvis vi er så uheldige ikke at få set noget, så kan du booke et sæde på en anden aften helt gratis!
Her i Grønland kalder vi nordlyset for 'Arsarnerit', hvilket betyder noget i retning af 'de fodboldspillende lys', og myten går på at lysende faktisk er ånder der spiller en form for fodbold.
Nordlyset viser sig oftest i en smuk grøn nuance, men kan forekomme i alle mulige farver som rød, lilla, hvidt, blåt og endda pink! Det sker når elektrisk ladede partikler fra solen reagerer med forskellige molekyler i vores atmosfære som så bryder ud i farver!
Gå ikke glip at dette vidunderlige lys show, et af naturens vidundere, med et hint af lokal mytefortælling, bare klik på 'vælg en dag' og reserver et sæde til dig selv!
Aktiviteter
Nordlys
Seværdigheder
Nordlys
Cecilie Krytz –
Jeg vil gerne give Guide to Greenland mine allervarmeste anbefalinger. Vi havde en helt fantastisk oplevelse, hvor vi kørte rundt i alle afkroge af Nuuk, for at jagte nordlyset forleden. Vores guide hentede os, og kørte os rundt i byen i mere end to timer. Vi stoppede ved forskellige lokationer, fik en masse lokale tips og fortællinger om den grønlandske kultur og historie. Til trods for, at vi ikke var så heldige at nordlyset viste sig, havde vi en helt fantastisk tur. Vi ved, at der er tale om et naturfænomen, og at der derfor aldrig er garanti for at se nordlyset, men vores guide forsikrede os, at tage os på endnu en tur (på deres regning), for at lede efter det en anden gang. Vi følte i den grad, at turen oversteg vores forventninger, måske i særdeleshed fordi den endte med at blive anderledes end planlagt, men bestemt ikke mindre værd.
Igen, tusind tak! Vi glæder os til at komme på nordlys-tur en anden gang!
Stephanie Brondt Mašková Pedersen (verified owner) –
Jeg havde en fantastisk oplevelse på Nordlys-turen, som virkelig oversteg alle mine forventninger (som i forvejen var tårnhøje!). Jeg blev hentet ved mit overnatningssted, og så kørte vi rundt til forskellige afkroge af byen, imens mørket faldt mere og mere på. Min guide var Mads, som har en stor viden og kærlighed til både byen, naturen og grønlandsk kultur, og han var virkelig generøs med sin indsigt og refleksioner. Det var meget berigende at få en dybere forståelse for byen, og det var en stor ekstragevinst ved turen, som jeg slet ikke havde regnet med, og som gjorde selve køreturen i sig selv alle pengene værd.
Derudover kender Mads alle de gode steder at spotte nordlyset fra og var meget opmærksom på at gøre min oplevelse speciel, så selvom jeg havde set det første af nordlyset på himmelen og haft en fantastisk oplevelse med det, kørte vi mellem de gode spots lang tid efter, de to timer, som jeg havde betalt for, var løbet ud, fordi det så ud til at bygge op og blive endnu vildere. Og det blev det! Vi endte med at se det smukkeste nordlys bevæge sig på himlen – en virkelig magisk oplevelse!
Derudover fik vi en lækker kakao undervejs, og Mads tog nogle rigtig gode billeder, som jeg til sidst fik over på min telefon. Generelt var det fedt at mærke, at det ikke var en oplevelse baseret på en gentagelse af en fast skabelon – jeg oplevede nærværende samtaler og at dele begejstringen for nordlyset. Guide to Greenland får mine allervarmeste anbefalinger! Det er uden tvivl også en tur, jeg selv vil tage på igen, når jeg næste gang besøger Nuuk.