Opdagelse i Bluie East Two – en forladt luftbase i Østgrønland fra 2. verdenskrig

Under 2. Verdenskrig var Grønland vært for flere allierede baser, der muliggjorde navigation, kommunikation og transport af varer mellem Nordamerika og Europa. Forladt i mere end 70 år besøgte jeg en af disse baser – Bluie East Two (Ikateq på grønlandsk) – som en del af den 12-dages Unplugged Wilderness Trek i Østgrønland.

Som de nuværende transatlantiske flyvninger vidner om, går en af de korteste ruter mellem Nordamerika og Europa direkte over Grønland. Af denne grund var verdens største ø engang et vigtigt led i den nordatlantiske luftfærgerute under 2. Verdenskrig, og flyver du ind til Narsarsuaq (Sydgrønland) eller Kangerlussuaq (Vestgrønland) i disse dage, lander du faktisk på de moderniserede landingsbaner af gamle luftbaser fra 2. Verdenskrig.

Store luftbaser fra 2. verdenskrig i Grønland

Narsarsuaq (kodenavnet Bluie West One) var den vigtigste af disse luftbaser og kommandocentralen for Grønlands operationer. Kangerlussuaq (Bluie West Eight) fungerede som en backup-landingsbane (i tilfælde af dårligt vejr ved Narsarsuaq) og også som en eftersøgnings- og redningsstation, radio og vejrmeldingsstation.

Mens disse to baser i de senere år fik nyt liv som civile lufthavne, var en tredje luftbase, Bluie East Two i Østgrønland, ikke så heldig.

Etableret i 1942 efter en udtømmende eftersøgning midt i Østgrønland efter et sted, der kunne understøtte en 1.500 m bane, fungerede Bluie East Two for det meste som en alternativ flyveplads samt en base for meteorologi, navigation og eftersøgning og redning.

Så, i 1947, efterlod USA simpelthen værktøjet og smuttede.

Det, de efterlod, står i så skarp kontrast til den uberørte natur, der findes i resten af Grønland, at det er svært at forestille sig.

Bluie East Two i 2017

70 år efter at den blev forladt, besøgte jeg Bluie East Two som en del af Unplugged Wilderness Trek. Efter fem dages vandring i denne afsidesliggende del af Grønland, var det mærkeligt at støde på tegn på menneskelig aktivitet, da vi gik mod floden, der markerer den nordlige kant af flyvepladsen.

På tværs af den halvødelagte bro førte et spor af rustne spidser og splintret træ os mod midten af et af de største menneskelige ar i Østgrønlands landskab.

Det første der slog mig, da jeg nåede en lille stigning for at få panoramaudsigt over stedet, var antallet af rustne brændstoftønder. De var for længst drænet for brugbart brændstof af initiativrige lokale og har langsomt været ved at gå i opløsning i de små vandløb, der krydser landet og udvaskes til Sermiligaaq-fjordens ellers så rene vand.

Jeg valgte mellem brændstoftromler og asbestfyldte byggematerialer og holdt et vågent øje med opretstående søm og andre potentielt dødelige genstande, mens jeg gik ned til resterne af den massive bøjle. Dette stålskelet krummer sig over luftstrimlen, krøllet sammen i forsømmelse og bevogtet af en stor rusten lastbil, der er sunket ned i jorden til halvvejs op ad hjulene.

Dusinvis flere køretøjer er parkeret tilfældigt lidt længere væk, og overalt er der de ødelagte rester af det, der krævede for at udstyre en luftbase på denne fjerntliggende og vanskelige placering.

Vandrende mod fjorden stødte jeg på selve grusflyvestriben, som ligger klemt inde mellem høje bjerge på et stykke land, der kun lige er stort nok til at rumme det. Den er kun blevet brugt en håndfuld gange i de sidste årtier, og beviser for disse sjældne landinger er nu ætset ind i dens bløde overflade.

Her holdte jeg en pause.

Med front mod fjorden kunne jeg omfavne og slappe af i den naturlige skønhed og fredelige stilhed, som jeg altid finder på så afsidesliggende steder. I den modsatte retning blev hele mit væsen angrebet af denne ligegyldige indtrængen, som mennesker efterlod til at rådne, og stilheden synes at bære en antydning af fortvivlelse med sig.

Den nat slog vi lejr på den gamle dok til luftbasen, omgivet af mere af det rustne affald og tanker om, at “nogen burde gøre noget ved det her”.

Fremtiden for Bluie East Two

Lidt var vi til at vide, at inden for seks måneder ville Danmark indgå en aftale med Grønland og forpligte næsten 30 millioner dollars til at rydde op i Bluie East Two og mange andre forladte steder fra 2. Verdenskrig spredt over hele landet. Dette er fantastiske nyheder for miljøet i Grønland, men det betyder, at hvis du vil besøge Bluie East Two, skal du handle hurtigt, før det forsvinder.

Læs flere rejseblogs fra Lisa Germany