Qilakitsoq-mumierne
Jump to chapter
Udgivet: 19/04/2016
Læsetid: 4 minutter:
Tekst og billeder: Toke Brødsgaard
Artikel fra det tidligere magasin, Greenland Today
Det er fascinerende, hvilke fund der gennem tiden er blevet foretaget i Grønland. Fortidslevn som fortæller om en svunden tid. De fleste af disse er blevet opdaget af arkæologer fra Danmark, der har ledt i og omkring bopladser.
En speciel rypejagt
Et af de mest bemærkelsesværdige fund var dog, da de to rypejægere Hans og Jokum Grønvold i 1972 i et indhug i en klippevæg fandt nogle meget velbevarede mumier. Stedet ligger få hundrede meter fra bopladsen Qilakitsoq, der ligger på Nuussuaq-halvøen nær Uummannaq.
Rypejægerne vidste i første omgang ikke, hvad det var, de havde fundet i de to grave. De troede, at de havde fundet ligene af personer, der for nyligt var blevet anbragt på stedet. De meldte derfor straks fundet til politiet.
Unikt fund
Det var dog langt fra nye lig. Det viste sig, at det unikke fund var ligene af otte mumificerede personer, der var anbragt på stedet flere hundrede år tidligere. Senere undersøgelser foretaget af Nationalmuseet i Danmark har vist, at mumierne stammer tilbage fra Thulekulturen, og at mumierne er ca. 500 år gamle.
Enestående balance i naturen
Mumierne var ikke balsamerede, som vi kender det med mumier fra eksempelvis Egypten. Qilakitsoq mumierne var konserveret af naturen selv. Stedet, hvor de er fundet, har en balance af alle de forhold, der har gjort dette muligt. Det er en balance mellem en række afgørende faktorer, såsom luftfugtigheden, surheden, et skyggeområde med næsten konstant frost, en god dræning mellem stenene, og desuden lå mumierne beskyttet af vind og vejr af klippen, de blev fundet op ad.
Troede det var en dukke
Den bedst bevarede af mumierne er en lille dreng, der skønnes til at have været ca. 6 måneder gammel. Både hår, ansigt, krop og ikke mindst drengens beklædning er meget velbevaret. Da han blev fundet, antog rypejægerne at det var en dukke, da han var så lille og fin. Årsagen til, at netop barnet er så velbevaret, skyldes i følge museumsfolkene, at han var så lille og derfor hurtigere tørrede ud. Man antager, at barnet enten blev kvalt eller begravet levende, da moderen døede. Dette var på den tid en ikke-usædvanelig hændelse, for at barnet skulle undgå en langsom sultedød.
Den 6 måneder gamle dreng var ikke alene om at lide denne død. Dette skønner man ligeledes var tilfældet for den fireårige dreng, der ligeledes er fundet på stedet. Her har man konstateret synlige tegn på, at han led af Downs Syndromet. Også her var der skik for, at man med handicappede børn enten satte dem ud for at dø eller begravede dem levende.
Naturlig død
De øvrige mumier, der blev fundet, er alle lig af kvinder. Disse skønnes alle at have lidt af forskellige sygdomme, der har forårsaget deres død. Det er sygdomme som nyresten, forstoppelse, svulst og generel dårlig sundhedstilstand. Alle disse kvinder skønnes at have haft en naturlig død som følge af disse sygdomme.
Man har ved DNA-analyser fundet frem til, at der er familiære relationer mellem de forskellige lig. Det skulle være tre søstre omkring 50 år og deres tre døtre på mellem 18 og 30 år og så deres to sønner. Dette giver også meget god mening, da bopladsens indbyggertal ikke skønnes at have været ret stort.
Klæderne fortæller om fangstkulturen
Det spændende ved mumierne er, at de er så velbevarede. På huden af kvinderne kan man se tatoveringer, der ligeledes er med til at fortælle om nogle af de traditioner, man havde i 1400-tallets Grønland. Klæderne, de bar, er ligeledes i en sådan stand, at man kan se, hvordan disse er fremstillet og ikke mindst, hvilke materialer der blev anvendt. Der var nemlig anvendt meget forskelligartede materialer, såsom skind fra flere typer sæler og ikke mindst fugleskind og fjer.
Alle de fundne mumier var klædt godt på, så de var klar på den lange rejse mod dødsriget. Ifølge traditionerne skulle de være beredte på at skulle på fangst i efterlivet. De havde derfor alle både yder- og inderpels på og bar kamikker.
Digital mumie
Den bedst bevarede af mumierne, spædbarnet på seks måneder, er den af mumierne, der er blevet undersøgt mindst, da man fysisk har ville bevare både selve mumien og klædedragten bedst muligt. Dette var der dog en løsning på i 2001, da man på det tidspunkt i Nuuk havde anskaffet sig en CT-scanner på hospitalet.
Uden at skulle beskadige mumien, kunne man flytte denne og lave nogle scanninger, der kunne bidrage med ny viden. Man kan ved hjælp af de billeder, denne scanning genererede, lave en 3D model af mumien og gennemgå denne fra yderst til inderst.
Oplev mumierne
Mumierne kan i dag ses på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk, hvor både selve mumierne kan ses og en del af de dragter, der ligeledes blev fundet, er udstillet. Der er en god beskrivelse af, hvordan disse blev fundet og under hvilke omstændigheder. Udstillingen blev for et par år siden moderniseret og præsenterer sig i dag rigtig flot og vidner om den vigtige betydning af dette fund.
Kommer man på de kanter, er der ligeledes en udstilling på museet i Uummannaq om fundet, og der er især en meget omfattende gennemgang af de klæder, som mumierne bar.