Polarekspedition i Grønland
Levn fra fransk polarekspedition i fjeldet
Ved den kælvende gletsjer Eqip Sermia i den nordøstlige del af Diskobugten er der tydelige spor i fjeldet fra de bæltekøretøjer, etnologen Paul-Émile Victor brugte til sin store polarekspedition »Expéditions polaires françaises« i årene 1948-53.
Mere spændende bliver det, da vi i en lille gruppe på fire turister og en guide følger sporene. I timer vandrer vi ind i fjeldet og op på indlandsisen. Op og ned over morænebakker, fjelde og gennem dale. Undervejs passerer vi rester af primitive træbroer, som ekspeditionsmedlemmerne byggede til bæltekøretøjerne.
Ved en tidligere ekspeditionslejr ligger wirer og motor fra en nedlagt hejsebane og efterladte slæder, der blev trukket efter køretøjerne. Midt på fjeldet er der dåser, trækasser, larvebælter og endda mundblæste flasker fra ekspeditionen. Selv inde på indlandsisen finder vi stofrester fra telte og bambuspinde, som for nyligt er smeltet frem. Pindene, der for over 60 år siden blev brugt af ekspeditionen til at mærke efter gletsjerspalter, måle snedybder og markere ruter.
Isens lag og bevægelser
De mange vidnesbyrd i ødemarken vækker historien til live. Så vi skruer tiden tilbage til ekspeditionens første sommer. Den 1. juni 1948 lagde det norske fragtskib Force til ved gletsjeren. Om bord var Paul-Émile Victor, 25 ekspeditionsmedlemmer og 90 tons udstyr.
Til at fragte udstyret ind på indlandsisen havde Paul-Émile Victor fundet på den vilde idé at bruge otte bæltekøretøjer fra den amerikanske hærs overskudslagre.
Gletsjerbølge kæntrede båd
Flere hold blev sendt ud for at lede efter en rute ind til isen. Men det var ikke nemt. Et spor fra en tidligere ekspedition i 1912 var ikke godt nok til bæltekøretøjerne. Men et hold opdagede en ny rute, som så ud til at være farbar med en smule forbedringer. Ruten blev senere afmærket med varder, ligesom sten blev fjernet og større klippestykker sprængt i stykker.
Med hjælp fra 15 grønlændere brugte de 25 ekspeditionsmedlemmer seks dage til at aflæsse skibet. Først måtte de bygge to moler. Arbejdet var besværligt, fordi is fra den kælvende gletsjer et par kilometer derfra gav store bølger, at en af bådene kæntrede og et bæltekøretøj sank.
Tæt på indlandsisen stødte et hold på en større udfordring, som Paul-Émile Victor skriver om i magasinet ARCTIC i 1949.
– Den største forhindring var en 152 meter klippeskrænt, men vi havde forudset dette og havde medbragt en specialkonstrueret kabelbane til at hejse forsyninger over med.
Myg og dårligt vejr
Ved klippeskrænten etablerede ekspeditionen sin anden lejr. Det første bæltekøretøj nåede op på indlandsisen den 9. juli 1948, blot ni dage efter skibet lagde til. Det tog 46 dage fordelt på 15 konvojer at bringe ekspeditionens første udstyr op til den tredje lejr ved indlandsisen. Efter sig trak køretøjerne slæder med udstyr, og der skulle laves 14 km spor, og udstyret skulle hejses over klippeskrænten.
Andre strabadser, ekspeditionsmedlemmerne kæmpede med den første sommer, var utallige myg og dårligt vejr. I de følgende fire år blev gletsjerne og isen løbende undersøgt, før Paul-Émile Victor brød op og fortsatte sin glaciologiske forskning i Antarktis. Paul-Émile Victors vilde projekt var lykkedes, og med det moderne udstyr indledte han en ny æra for forskningen af is, glaciologien.
Efter sin pensionering mange år senere var franskmanden måske blevet træt af sne og is. I hvert fald flyttede Paul-Émile Victor med sin hustru langt fra sne og is til den franske stillehavsø Bora-Bora, hvor han døde i 1995.
Nationalmuseet i Danmark ønsker at bevare sporene
Området ved Eqi er langt fra det eneste sted i Grønland, hvor landskabet bærer tegn på, at der har været mennesker i nyere tid. Flyvrag er indfrosset i indlandsisen eller ligger direkte i fjeldet. Ved kysten er der forladte bygder. I flere områder er der ekspeditionsrester og levn fra tidligere baser, virksomheder, minebyer og vejrstationer, foruden talrige af skibsvrag i havet.
– I Grønland er der mange ting fra tidligere tider, som har fået lov til at blive liggende og forfalde, forklarer projektseniorforsker ved Nationalmuseet i Danmark, Jens Fog Jensen.
– Det er først efter hjemmestyrets indførelse i 1979, at ekspeditioner eller virksomheder blev pålagt at rydde op efter sig. Det giver meget god mening at bevare kulturhistoriske spor som dem i Eqi, for de vækker historien til live. Er der lokal interesse, bør man dokumentere og bevare genstandene samt formidle historien.
Museumsinspektør Hans Lange fra Grønlands Nationalmuseum oplyser, at resterne ikke er omfattet af grønlandsk museumslovgivning, da de er udefrakommende og ikke oprindeligt grønlandske. Souschef Georg Nyegaard fra Grønlands Nationalmuseum tilføjer desuden, at anlæggene ikke er fredede, og der er ingen aktuelle planer om at rejse fredningssager.
Nogle planer er dog i gang. I 2014 havde Qaasuitsup Kommune en plan i høring, som tillader mange flere turisthytter i området samt et forsknings- og besøgscenter. Måske lander spørgsmålet om at beskytte sporene efter Victors aktiviteter i den forbindelse hos rådet for Grønlands Kulturarv.
Paul-Émile Victor
28.6.1907 – 7.3.1995. Fransk officer, etnolog og polarforsker. Krydsede indlandsisen med hundeslæde i 1936. Med Expéditions Polaires Françaises (1948-53) ville han ud fra meteorologiske og glaciologiske observationer afklare, om indlandsisen bevægede sig. Han skaffede sig også viden om indlandsisens overflade, densitet, temperaturer og dybere lag. Kerneboringerne af isen nåede 151 meter. Sneens og isens vægtfylde og temperaturer i forskellige dybder blev bestemt, ligesom dybden af indlandsisen på flere lokaliteter blev bestemt via seismiske målinger.
Fra ekspeditionens udstyrsliste, sommeren 1948
- 7 bæltekøretøjer (M29C) – det ottende gik til bunds
- 14 aluminiumsslæder til at trække efter køretøjerne
- 3 trailere til laboratorier
- 3657 meter metalkabler til kabelbanen
- 3 spil
- 22.730 liter benzin
- Radiosæt & Radioudstyr
- Mad til 25 mænd i seks måneder baseret på 5.000 kalorier per mand pr. dag
- Teltudstyr og videnskabelige instrumenter
Kilder anvendt i artiklen
Artiklen »The French Expedition to Greenland, 1948« af Paul-Émile Victor i »Arctic«, Journal of the Arctic Institute of North America, 1949, hvorfra de historiske billeder er affotograferet med tilladelse. Geus.dk: Viden om Ilulissat, Arktisk Institut, Wikipedia.dk, artiklen: »Overvintringsstationer på Indlandsisen« af Jørgen Taagholt i Tidsskriftet Grønland 4/1998, denstoredanske.dk og, Qaasuitsup Kommune: Offentlig høring Eqi, det åbne land, 2014.
Other interesting articles
7 fakta om slædehunde i Grønland
Nyttige redskaber til din rejse til Grønland
