Tekst: Finn Jørn Jakobsen
Fotos: Jean-Michel Huctin
Artikel fra det tidligere magasin, Greenland Today
Et børnehjem med streg under hjem
Børnehjemmet i Uummannaq er en af verdens nordligste døgninstitutioner for børn og unge med sociale problemer. Grønland er et moderne, vestligt samfund. På godt og ondt. Men også et land i en voldsom omstillingsproces. Fra fangererhverv til industriproduktion. Fra bygdekultur til informationssamfund. Fra koloni til selvstyre. Fra lokale bosættelser med egne værdier til nationalt, parlamentarisk demokrati. En enorm udvikling på få årtier.
Et af de steder, der tager sig af de hårdt ramte, er Børnehjemmet i Uummannaq, der ligger smukt i den nordgrønlandske by – 550 km. nord for polarcirklen. Det er Grønlands ældste døgninstitution og samtidig et af dem med de bedste resultater. Det sidste takket være stor rummelighed og en målrettet pædagogik.
Vi arbejder sammen med socialforvaltninger, skoler, psykologer og forældre udfra det enkelte barns forudsætninger. Og sådan at det skal blive herre over sin tilværelse – også i forhold til de krav, samfundet stiller i forbindelse med etik, uddannelse, arbejde osv. Vi styrker udviklingen af barnets tanke- og idéverden, bl.a. ved at give muligheder for mangeartede oplevelser i og uden for Grønland.
I alt er op mod 30 personer ansat på børnehjemmet, alle med store faglige og menneskelige kvalifikationer.
Børn skal ikke bare fødes. De skal sættes i verden
Det kræver både faglig indsigt og tålmodighed at arbejde med børn, der har så massive svigt og nederlag i bagagen. Men først og fremmest kræver det, at man kan lide dem. At man er ægte interesseret i at give disse børn et godt liv. Jeg plejer at sige, at børn ikke bare skal fødes, de skal sættes i verden. Det er det, vi gør. Sætter børn ind i verden og dens mangfoldighed. Kernen er medarbejdere med grundige, pædagogiske uddannelser, men også andre faggrupper med hver deres faglighed. Jeg er stolt over at kunne sige, at deres indsats gør en forskel. Trods det ofte næsten håbløse udgangspunkt, lykkes det os at skabe resultater. Og hver eneste gang vi ser et menneske rette sig op og få genskabt sine muligheder, er det en stor sejr. Det sker heldigvis tit, og det er fra disse oplevelser, vi henter nye kræfter, smiler Ann varmt.
På et besøg i New York mødte børnene fra Uummannaq folkesanger, Pete Seeger, der bl.a. er ophavsmand til verdenshittet »Where Have all the Flowers Gone« og mange andre kendte sange. »Vi kan skabe fred i verden ved hjælp af kultur – kunst, musik og sport« – fortalte han de grønlandske børn og deres amerikanske kammerater.
Nærvær og samvær – og den store verden
Børnehjemmet i Uummannaq forsøger at være så tæt på et rigtigt hjem som muligt. Med rettigheder og pligter, med fællesskab og individuelle interesser. Med en god balance mellem kærlighed og krav. Derudover tilbydes en lang række projekter baseret på oplevelser og samvær: Hundeslædeture, jagt, sejlads, vandreture, sommerferie i Danmark, udlandsrejser, musik, håndværksprojekter, efterskoleophold etc.
Den slags rejser og oplevelser er en væsentlig del af børnehjemmets aktiviteter, men arbejdet er naturligvis centreret om de faste rammer i Uummannaq, hvor det konstant summer af liv. Unge og deres kammerater løber ud og ind, rummene genlyder af musik, snak – og et enkelt lille skænderi. Som i andre hjem. Alle er høflige, åbne og hilser med et smil, når vi mødes.
Vil være pædagog
En af dem er 19-årige Magdalene, der har boet 8 år på børnehjemmet, bl.a. sammen med sine mindre søskende. Magdalene er glad for at være i Uummannaq. – Vi kan lave så mange ting sammen, og vi lærer rigtig meget, fortæller hun. – Selvfølgelig kan det være hårdt at savne sine forældre, men når det ikke kan lade sig gøre at bo hjemme, er det dejligt at være her, hvor vi føler os trygge. Derved kan jeg få et bedre liv, siger hun stille. – Det bedste er at køre med hundeslæde, kommer det derefter med et stort smil. – Det kan vi jo ikke i Nuuk, der ligger syd for polarcirklen, hvor man ikke har slædehunde.
Magdalene drømmer om at uddanne sig til socialrådgiver eller pædagog. – Jeg vil gerne hjælpe folk, der har problemer, siger hun. Sidste år var jeg på efterskole her i Danmark, bl.a. for at lære dansk. Nu skal min søster snart på den samme skole, og jeg har fortalt hende, at hun kan glæde sig. Det var fx. en fantastisk oplevelse for mig at sove i en skov!, slutter Magdalene og bekræfter således, at det ikke kun er verdens storbyer, men også nære ting, der gør indtryk.
