Oplev nordlyset i Grønland

Af Verificeret Ekspert

Hvornår er det bedste tidspunkt at opleve nordlys i Grønland? Hvorfor er Grønland det bedste sted at se nordlys? Hvad er nordlys egentlig? Læs videre for at finde ud af, hvorfor du bør vælge Grønland til din store nordlysoplevelse.

Nordlyset (Aurora Borealis) er bølger af grønt lys (hovedsageligt), og billederne af det fylder Instagram hver eneste vinter på den nordlige halvkugle. Det er naturens eget lysshow, der er sat op mod en mørk stjerneklar himmel, og som kun er tilgængelig i friluftsteatre på bestemte breddegrader. I Grønland kan du få pladser på første række til en af de mest magiske forestillinger, du nogensinde vil opleve. 

Hvad er Nordlys egentlig?

Solen udsender hele tiden en strøm af ladede partikler ud i alle retninger i form af solvind. Når de elektrisk ladede partikler, der sendes mod jorden, rammer klodens beskyttende magnetfelt, bevæger de sig i en spiral gennem feltet og interagerer med atmosfærens molekyler, som hermed får en midlertidig energistigning. Når molekylerne falder tilbage til deres normale tilstand, frigiver de den overskydende energi i form af lys – auroraen. 

Video af Visit Norway

Processen bliver mere ekstrem (og nordlyset bliver meget stærkere) når solen er mere aktiv med solpletter, soleruption og større frigivelser af partikler kaldet ’Coronal Mass Ejections’. Dette fænomen følger en 11-årig aktivitetscyklus, og den sidste store frigivelse blev observeret i 2013, så vær ikke bekymret! Solen er altid aktiv, og lysene er stadig meget synlige og er et fantastisk syn, selv under normale omstændigheder. 

Hvorfor er nordlyset grønt?

Grønt nordlys er det mest hyppige, men lyset kan variere lige fra rødt til lilla. Farven afhænger af lysets højde, samt hvilke af atmosfærens molekyler, der frigiver ekstra energi.  

Rød = Oxygen over 200 km

Grøn = Oxygen mellem 100 km og 200 km

Blå = Nitrogen under 100 km

Grunden til at farven grøn er den mest almindelige er, at de fleste elektrisk ladede partikler fra solen interagerer med atmosfæren i den højde, hvor grønt lys opstår. Derudover er vores øjne mest følsomme over for lys, der udsendes ved disse farvebølgelængder.

Northern lights colored purple and green over a small hut near Uummannatsiaq near Uummannaq
Nordlys over en lille hytte nær Uummannatsiaq ved Uummannaq

Hvad er det bedste tidspunkt at de nordlys på?

Nordlys forekommer faktisk hele året rundt, men det bliver dog hurtigt overmandet af lyset fra solen. Derudover afhænger lysets styrke af, hvor stærk interaktionen mellem de elektrisk ladede partikler og molekylerne i jordens atmosfære er.

Du har altså største chancer for at se nordlys i de mørke vintermåneder (på den nordlige halvkugle fra september til staten af april), og når solen er meget aktiv. Selv da er der dog ingen garanti for, at de vil lege på himlen under dit besøg – men at pakke dine vintertrøjer giver dig helt sikkert den bedste chance for at se dem.

Northern Lights over the Ilulissat Icefjord, purple and green colours
Nordlys over Ilulissat isfjord. Foto af Paul Zizka – Visit Greenland

En anden ting, der også spiller ind, er månens faser. Fuldmåne belyser forgrundsobjekter og er derfor godt til fotografering, men hvis du udelukkende ønsker at opleve nordlyset, er det meget bedre at opleve det uden månen. Med andre ord bør du lægge sin rejse en uge før eller efter nymåne – gerne en uge inden, hvis du gerne vil i ordentlig tid i seng. Du kan nemt finde ud af, hvornår der er fuldmåne i Nuuk (og andre steder) her. 

Northern lights over Store Malene and the suburb of Qinngorput in Nuuk
Månens lys gør det muligt både at se forgrunden og nordlyset, som på dette billede af nordlyset over Store Malene og Nuuks forstaden til Nuuk, Qinngorput

En udfordring, når du er på jagt efter at se nordlys, er vejret. Selvom det føles som om, at du kan række armene i vejret og nå lysene, befinder de sig normalt i en højde på mere end 80 km – langt højere oppe end skyerne. Derfor har du brug for klare eller nogenlunde klare nætter for at kunne se dem.

Hvor kan jeg opleve nordlyset? 

Nordlyset forekommer oftest i en “auroral oval” (en nordlysoval) – en ring der dækker de nordlige dele af Canada, Alaska, Rusland og Skandinavien samt Island og det sydlige Grønland. På den sydlige halvkugle opstår der også en sydlysoval, hvilket resulterer i Aurora Australis.

Screen shot of northern lights weather forecast
Bemærk, at nordlysovalen ligger som et bånd over disse lande, så pas på ikke at rejse for langt nordpå, da du ellers vil gå glip af det!

Hvorfor er Grønland det bedste sted at se Nordlys? 

Vi synes, at Grønland er det bedste sted at se nordlys, selvom det også er muligt at nyde lyset mange andre steder i verden. Her er hvorfor: 

1) I Grønland er lysforureningen minimal, eftersom befolkningsstørrelsen er lille og byerne små. Det betyder, at du kan se nordlyset uanset, hvor du befinder dig – selv hvis du står i midt i hovedstaden Nuuk! Du vil selvfølgelig kunne få en bedre udsigt til lysene, hvis du tager et stykke væk fra byen, men det kræver ikke meget at finde et mørkt sted, hvorfra du kan nyde showet.

Northern lights on a cloudy evening over the centre of Nuuk city - winter - Guide to Greenland
Nordlys over Nuuk

2) Med mere end 300 klare nætter om året er Kangerlussuaq et af de steder, hvor der er størst chance for at se nordlys i hele den arktiske region. 

3) Hvis du ikke har heldet med dig og ikke kommer til at opleve nordlyset, så har Grønland meget andet at byde på om vinteren. Nogle mener at vintermånederne er det bedste tidspunkt at besøge Grønland på, eftersom landets svimlende naturlige skønhed forstærkes af den uberørte sne, der dækker landskabet.

Afhængig af hvor du er i landet, så få det meste ud af din rejse ved at fylde dagene ud med at køre hundeslæde, gå med snesko, stå på ski eller køre snescooter. Undersøg Guide to Greenland, hvor du finder en omfattende liste over muligheder for dagsture og pakkerejser i Grønland.

Musher guiding his sled dogs on the ice in Greenland
Mens du venter på mørket, kan du tage ud og prøve en tur på hundeslæde

Hvor er det bedste sted at se nordlys I Grønland? 

Det er muligt at se nordlys fra Nanortalik i syd til Ittoqqortoormiit i nordøst og Ilulissat i nord. Uanset hvor i Grønland du befinder dig (bortset fra helt nordpå, da dette område ligger uden for nordlysovalen), vil din nordlysoplevelse blive exceptionel. 

Her er tre af de lokationer, som vi mener er bedst, når du skal se nordlys:

Kangerlussuaq

Hvis du kommer fra København, er det her, du først lander i Grønland. Med et stabilt klima (grunden til at den internationale lufthavn er placeret i denne lille by fremfor i hovedstaden) og 300 klare nætter om året, er det et af de bedste steder at se nordlys, især hvis du kun er i Grønland kort tid. Der ligger en forskningsstation, som undersøger den polære øvre atmosfære (herunder nordlyset), kun 15 km væk ved Kelly Ville og har været i drift i mere end 30 år. 

Selvom nordlyset kan ses fra byen, er det altid bedre at tage ud på en nordlystur, hvor lysforureningen er mindre. Og glem ikke at besøge den enorme indlandsis eller den imponerende Russells Gletsjer, mens du er i Kangerlussuaq.

Northern Lights over the Greenland Icesheet near Kangerlussuaq
Nordlyset over indlandsisen nær Kangerlussuaq. Foto: Adam Lyberth

Ilulissat

Forestil dig at side på en klippe med enorme isbjerge under dig og nordlyset dansende over dig. Ilulissat er hjemsted for den berømte isfjord, der er på UNESCO´s verdensarvsliste, og hvor isbjerge på højde med skyskrabere ikke er usædvanligt. Om vinteren er dette et helt surrealistisk landskab at betragte nordlyset i. 

Begiv dig væk fra byen på snesko, snescooter eller tag på en biltur for at opleve Aurora Borealis i al deres pragt. Få det meste ud af dine dage ved at tage på opdagelse i dette fantastisk smukke område på en tur med hundeslæde, snesko- eller snescooter.

Northern Lights coloured green and purple over the Ilulissat Icefjord
Nordlyset over Ilulissat isfjord. Foto af Paul Zizka – Visit Greenland

Nuuk

Tro det eller ej, men Grønlands største by, Nuuk, er også et godt sted at opleve nordlyset. Det er der ikke mange hovedstader, der kan prale af. Oplev Grønlands kultur og verdens andetstørste fjordsystem, og oplev naturens lysshow fra fjorden eller på en tur til de mørkeste udkanter af byen. Det er især et fantastisk syn, hvis himlen lyser op over det ikoniske bjerg, Sermitsiaq. 

Northern Lights over Nuuk, as seen from the Colonial Harbour
Nordlys over Nuuk, set fra kolonihavnen

Hvor kan jeg finde information om nordlyset?

En af de bedste apps til at holde øje med nordlyset er SpaceWeatherLive (Android, iOS). Kp-indekset indikerer sandsynligheden for at se nordlys (du ønsker et Kp-indeks på over 4), og hvis du klikker på ”mere data” i sektionen ’Auroral Oval’, kan du se det aktuelle indeks. 

Screenshots of the northern light forecast from Northern Light Aurora Forecast app
Screenshots fra Northern Light Aurora Forecast appen, der viser en oversigt (venstre) og Kp-nummeret (højre) for de kommende timer og den kommende dag

Hvis du sidder ved en computer, kan du gå til Space Weather Prediction Center som giver prognoser for den kommende dag og 27 dage frem. Husk på, at dette blot er prognoser og derfor ikke nødvendigvis stemmer overens med, hvordan mulighederne for nordlys ser ud den pågældende dag. Alternativt kan du gå til SpaceWeather.com for at læse om alt, du har brug for at vide om de nuværende vejrforhold i rummet, og hvordan det påvirker os. Rul ned og tag et kig på venstre side for at få de sidste opdateringer om nordlyset.

Og glem ikke vejret på Jorden! Du kan ikke se nordlys, hvis det er overskyet! Vi anbefaler Windy.com – både hjemmesiden og appen (Android, iOS). Lad dig ikke narre af navnet. Denne hjemmeside giver dig alle de vejrprognoser, du kan ønske dig – herunder skydække, som er det vigtigste, når man jager nordlys.

Screenshots of weather forecasts from yr.no
Screenshots af vejrudsigten (venstre) and en udvidet vejrudsigt (højre) fra yr.no


Hvad skal jeg pakke til en nordlystur?

Eftersom det er bedst at se nordlys om vinteren, og det på denne årstid er temmelig koldt i Grønland, er det vigtigt at pakke til disse forhold, så du kan nyde din rejse fuldt ud. 

Tøj

Lag er nøglen! Især hvis du er på snesko ud til dit udsigtspunkt. Jo koldere vejret er, jo flere lag har du brug for. Tag hellere for meget end for lidt tøj på (du kan altid tage tøj af), men sørg for at du har mindst en af det følgende: 

  • Underlag (overkrop og underkrop) af termoundertøj 
  • Mellemlag af tyk fleece eller dunjakke 
  • Vindtæt ydre lag (bukser og jakke) 
  • Varm hat eller hue 
  • Vindtætte/vandtætte handsker (eventuelt inderhandsker) 
  • Halstørklæde eller halsedisse 
  • Vandrestøvler eller vinterstøvler – det bedste er at have indvendig isolering

Hvis du er på sneskostur, vil du sikkert for brug for at tage et lag af – men tag det hurtigt på igen, når du når frem til dit udsigtspunkt.

Couple on snowmobile tour looking at the northern lights in Greenland
Snescootertur ud til nordlyset

På snescootersture følger der ofte store vinterjakker og varme bukser med for, at du kan holde varmen, når du sidder bag på scooteren – men dobbelttjek, hvad der er inkluderet i turen.  

Andet

  • En pandelampe er meget praktisk, så du kan se, hvor du går. Prøv at finde en med rød LED, eftersom rødt lys påvirker nattesynet i mindre grad end hvidt lys, og dine øje vil derfor være hurtigere til at vænne sig til mørket. 
  • En termokande med noget varmt. Det er ofte inkluderet, hvis du tager på en af de mange guidede nordlysture. 
  • Fotografiudstyr. Det er muligt at tage billeder en mobiltelefon (husk at downloade en app til fotografering af nordlys på forhånd). Hvis du er mere seriøs omkring at tage billeder, har du brug for mere specialiseret udstyr.
Hiker wearing a head torch looking at the northern lights in Greenland
Foto af Mads Pihl – Visit Greenland

Planlæg din nordlystur til Grønland 

Er du klar til at se naturens mest fantastiske lysshow på et af de mest imponerende steder på jorden? Følg vores fire-trins plan: 

  1. Tag et kig på det største udvalg af nordlysture i Grønland her på Guide to Greenland. 
  2. Tag den svære beslutning om, hvornår du ønsker at besøge Grønland for at se nordlys men også opleve mere af dets natur og dramatiske landskab. 
  3. Hvis din tur ikke inkluderer fly fra Danmark eller Island så tjek vores side Information og ofte stillede spørgsmål om at komme til Grønland, hvor du også kan booke fly. 
  4. Pak dine tasker med hvad vi har anbefalet i denne artikel, og vi ses snart!

Læs flere artikler fra

Andre interessante artikler

7 fakta om slædehunde i Grønland

Nyttige redskaber til din rejse til Grønland

Alt du har brug for at vide om grønlandske myg