Sermermiut

Vores historie går 4500 år tilbage, hvor flere kulturer immigrerede til landet fra Sibirien gennem Alaska og Canada og senere fra Europa.

Sermermiut

På Sermermiut, kun få kilometer fra Ilulissat, levede følgende kulturer: Saqqaq, Dorset og Thule. Mange besøgende kommer fra hele verden for at se dette historiske sted. Det har ikke bare en interessant historie, det har også en af ​​verdens bedste udsigter!

I dag bor her ingen mennesker, men de første til at bo her var Saqqaq mellem 2400 – 700 fvt. Denne kultur er opkaldt efter en landsby, der ligger længere nordpå, og hvor de første fund fra disse folkeslag fandt sted. Saqqaq-kulturen forsvandt, da den næste kultur, Dorset, ankom fra nord til syd. Dorset ankom omkring 800 fvt og forsvandt i år 0. Det kan have haft noget at gøre med et fald i temperaturen på det tidspunkt. Den sidste kultur, der ankom, var Thule i 1100 e.kr. De boede i Sermermiut indtil 1850’erne, før de flyttede til hvor Ilulissat ligger i dag. De er forfædre til de moderne grønlændere.

Sermermiut er en del af et UNESCO-verdensarvsteder

I Grønland har vi tre områder på UNESCOs verdensarvsliste. En af disse er her på Ilulissat Icefiord. Fjorden er 70 kilometer lang, og som du kan se på billedet ovenfor, er den meget smuk. Der er et stisystem, som fører dig lige ud til dette sted, hvor du kan selv. Eller hvis du gerne vil høre historien, og se de gamle grave med vores forfædres kranier, kan du booke en guidet tur.

Alt er meget godt bevaret på grund af permafrosten. Derfor er det stadig muligt at fortælle, at nogen boede her for 4500 år siden, ved at bore gennem jorden. I jorden er der lag, der inkluderer artefakter fra de forskellige folkeslag, og lag, hvor det er tydeligt, at der ikke var nogen, der boede på stedet. Sermermiut var særlig speciel og populær blandt de forskellige kulturer, da den ligger i en dal og har en strand, hvor de kunne trække deres fangst. Isbjergene i isfjorden frigav også ilt i vandet, hvilket resulterede i masser af plankton, fisk, sæler og hvaler.

Selvom grønlænderne boede i sælskinstelte om sommeren, boede de i græshytter om vinteren. Hytten ovenfor er en moderne version med en dør og et vindue. Tilbage i tiden lavede de en lille tunnel, hvor de kunne kravle ind, så de så igen kunne rejse sig, når de kom ind i bygningen. Dette hjalp til med at bevare varmen, fordi kulden, som vi ved, forbliver ved jorden, mens varmen stiger opad. Vinduet blev lavet af sælens mave, strakt ud og tørret. De kunne ikke se ud, men sollyset kunne komme ind.

Læs flere rejseblogs fra Laali Berthelsen