Kangerlussuaq

Af Verificeret Ekspert

Meget mere end en lufthavn

Besøger du en by i Grønland med en overnatning i Kangerlussuaq? Eller har du måske flere timers mellemlanding? Gør dig selv en tjeneste og udforsk området, da du kan lave meget mere end at sidde i kantinen i ventetiden.
Udenfor lufthavnens døre er der nemlig en smuk natur og mange oplevelser at hente.

Kangerlussuaq lufthavn
Kangerlussuaq lufthavn

Oplevelser

Hvorfor ikke starte med at opleve mens du venter på din næste afgang?! Her er meget anderledes end andre steder i landet og der er både ture til gletsjer, indlandsisen, moskus safari, rundflyvninger, restaurant besøg mm

Du kan stå på indlandsisen!
Russell gletsjer

Du kan stå på indlandsisen!

Tag på en indlandsis tur og kør igennem Grønlands længste vej som er 51 kilometer lang (fra havnen til isen), hvor du også har mulighed for at se rendsdyr og moskusokse undervejs.

Indlandsisen, Kangerlussuaq
Indlandsisen, Kangerlussuaq

Roklubben

Mellem februar og november har du mulighed for at besøge restauranten Roklubben, som ligger 20 min i bil fra lufthavnen (transport kan arrangeres). De har en grønlandsk buffet samt en a la carte-menu. Du kan også smage en grønlandsk øl eller stærkere hjemmelavet snaps, lavet med lokale råvarer som bær, kvan og blade.

Roklubben, Kangerlussuaq
Roklubben, Kangerlussuaq
Grønlandsk snaps
Grønlandsk snaps

Indlandsklima

Kangerlussuaq ligger langt inde i landet, hvor resten af grønlands byer og bygder er placeret ude ved kysten. Dette gør at der er mere stabilt vejr, som jo er godt for flyvningerne. Dette indlandsklime gør at det er lidt som en ørken, meget tørt og ekstrem kolde vintre mens somrene er meget varme. Her bor omkring 500 indbyggere, og de er alle mere eller mindre knyttet til et job i lufthavnen.

Kangerlussuaq
Kangerlussuaq

På den anden side af lufthavnen

Efter at have siddet i flyet i 4 timer er det da også rart lige at få gang i blodcirkulationen igen, og dette kan du gøre ved at gå en tur på den anden side af lufthavnen, hvor du møder dagligdagen hos de lokale. Der er overraskende mange børn i Kangerlussuaq, og skolen har omkring 100 elever.

Der er også en sportshal med swimmingpool og fitnesscenter, så tag din badedragt og dit sportstøj med og hold dig i form under din ferie. Der er også et museum, samt en kirke, men disse bør du tjekke åbningstider på inden da.

Qinnguata atuarfia

Jeg besøgte denne skole i november måned 2020 da skolen vandt årets titel som den mest aktive skole. Her tænkes aktivitet og sunde vaner ind i skolefagene, og det blev beløbet til årets Maligassiuisut show, hvor idrættens og sundhedens forbilleder hyldes.

Husk at pakke rigtigt

Vinteren er godt kold, men det er et eventyrland med smukt hvidt landskab og nordlys som danser over dig om aften. Der er altså noget hyggeligt over koldt og mørke alligevel, når bare man har det rigtige tøj på 😉

Somrene er varme, men hvis du skal bevæge dig ud på tur, er det altid godt at have flere lag på. Så hellere for meget end for lidt.

Se her hvad der er godt at pakke ned i kufferten for besøg til Grønland.

Besøg Grønland om SOMMEREN

Besøg Grønland om VINTEREN

Vinter Kangerlussuaq
Vinter Kangerlussuaq

Læs flere rejseblogs fra

Andre interessante rejseblogs
Løb i Nuuk Grønland

Løb i Grønland

God mad på Restaurant Nordlys i Nuuk

Pilkning – fiskeri for den utålmodige sjæl