Oplevelsesrejse i Grønland

Min tur fra Narsarsuaq i syd til Ilulissat i nord og Kulusuk i øst.

I 2012 fik jeg en rejse til Grønland af min datter Sarah, som er professor og forsker på Michigan Universitet. Jeg skulle med hende og nogle studerende i fem uger som fotograf. De studerer smeltevand, mikrober, gletsjere og is.

Planlægning og pakning

Dette var gruppens første store ekspedition til Grønland, så der var en masse forberedelse.

Der skulle vælges områder med de ideelle betingelser, hvor frisk smeltevand var tilgængeligt og muligt at samle, samtidig med at der var et sted at bo, uanset om det var et vandrehjem, et hus vi kunne leje, en teltplads eller båd at overnatte på.

Jeg fik meget specifikke vejledninger om, hvad jeg skulle tage med og pakkede om mange gange. Jeg fik besked på, at jeg skulle medtage mine bjergbestigningsstøvler. De vejer omkring 2,7 kilo hver, er stive som mursten og derfor meget svære at gå i, men de er perfekte, når man går på gletsjere.

Så jeg endte med at tage så lidt som muligt med, udover min computer og min rygsæk, som er lavet til kameraudstyr.

Naturen i Sydgrønland

Det var helt fantastisk endelig at se indlandsisen og isbjerge. Alt, man hørte på flyet, var lyden af kameraer, da alle forsøgte at fange Grønlands skønhed gennem de små flyvinduer.

Vandretur i Narsarsuaq

At ankomme til Narsarsuaq lufthavn var ligesom at ankomme til hvilken som helst lufthavn, man fulgte bare strømmen af mennesker, fik sin bagage og lagde ikke mærke til, hvor lille lufthavnen er og at den gletsjer, som vi var her for at undersøge, var kun en vandretur væk. Det var så spændende.

Vandreturen til gletsjeren var otte kilometer hver vej ad en grusbelagt sti gennem et frodigt område med blomster op til et plateau, hvor gletsjeren kan ses. På vejen gennem blomsterdalen var der flere elve med gletsjervand og masser af myg. Jeg har altid troet, at jeg selv bor i myggenes land, og at myggenet er for babyer, men nu er jeg den stolte ejer af tre stilfulde myggenet.

Narsarsuaq Gletsjeren

Reb boltret til fjeldet med store metalringe hjalp os med at nå toppen af fjeldet og se gletsjeren uden at falde ned af den stejle fjeldside. Da vi nåede toppen, var det tid til at stoppe og nyde den fantastiske udsigt.

Vi fandt ud af, at vi måtte gå rundt om fjeldet for at kunne nå foden af gletsjeren, hvor det smeltevand, vi skulle bruge, var. 22 kilometer senere, var vores fødder virkelig ømme med  vabler og myggestik, og vi var meget taknemmelige for vores førstehjælpskasse.

Efter at have vandret et par dage ud til gletsjeren for at tage prøver var det tid for os til at komme videre. Nogle skulle hjem, andre skulle flyve til Ilulissat for at mødes med Sarah og en anden forskergruppe, og jeg skulle til Kangerlussuaq og vente på dem der.

Lost and found

Vi checkede ind i lufthavnen med vores rygsække og tasker og derefter tabte jeg mit pas. Ved gaten ventede de kun på os, da alle andre allerede var ombord på flyet. Kvinden ved gaten sagde, at jeg godt kunne gå ombord på flyet, da jeg allerede havde tjekket ind. Hun var sikker på, at mit pas ville dukke op og ville sende det med næste fly.

I Kangerlussuaq forklarede jeg, hvordan jeg havde mistet mit pas ved check-in, og de ringede til Narsarsuaq lufthavn. Her var mit pas allerede fundet og leveret til lufthavns security, og det ville blive sendt til Kangerlussuaq med det næste fly, jeg skulle bare komme tilbage senere. Wow! Jeg kunne ikke tro, hvor heldig jeg var. Jeg følte klart, at jeg ikke var hjemme i USA og fik i stedet helt varme følelser for Grønland.

Kangerlussuaq

Jeg spekulerede på, om der var et sted i byen, der solgte vandrestøvler, da bjergbestigningsstøvlerne var så smertefulde at have på, at jeg aldrig ville se dem igen.

Jeg blev hentet og kørt de tre km til Old Lodge Hostel. Det var et par bygninger med værelser samt fælles toiletter, brusere og køkken. Morgenmad blev serveret samt varmt vand til kaffe og te. I et køleskab var plads til medbragt mad, og hos købmanden var vareudvalget rimelig stort, da Kangerlussuaq har 600 indbyggere.

Der var et busstoppested lige ved siden af vandrehjemmet, og bussen kørte en gang i timen. Chaufføren var en ældre, flink herre, der stoppede fem minutter undervejs på hver rundtur for at stige ud og ryge.

Tundra safari in Kangerlussuaq

Næste dag var jeg på moskusoksesafari. Som den eneste gæst fik jeg lov at sidde foran. Vi kørte op i fjeldet og stoppede et sted med en fantastisk udsigt i alle retninger. Man kunne se hele lufthavnen, og jeg fik mit første glimt af indlandsisen. Fantastisk syn. Jeg satte min tripod op og begyndte at tage billede. Indlandsisen er et meget anderledes syn end en gletsjer eller et isfjeld. Jeg var ekstatisk og fik gåsehud.

På vej tilbage så vi flere moskusokser. Hvilken smuk pels. Selvom der gik flere timer, var turen alt for hurtigt ovre. Jeg fandt ud af, at der var for langt at gå til indlandsisen med mit udstyr. På internettet kiggede jeg på Ilulissat. Det var fantastisk fotogent.

Find et udvalg af ture i Kangerlussuaq

---

Ilulissat

I lufthavnen fik jeg mit pas, åh hvor dejligt. Fri for at skulle gennem en masse check hos politiet eller ambassaden. Jeg var så glad, at jeg købte en billet til Ilulissat, pakkede mit kamera og lidt tøj.

Det var den bedste beslutning, jeg havde truffet. Hvis du tager til Grønland, så vær sikker på at du tager til Ilulissat, det er et guddommeligt sted. Mit værelse havde en lille altan med udsigt over byen og isfjeldene, perfekt! Jeg spiste aftensmad på en god thai restaurant, og tog derefter på midnatssejlads. Jeg satte mit kamerastativ op på dækket. Så smukt. Isfjeldene,  kirkerne, hotellerne og de mangefarvede pink, orange og blå huse.

Isen i Grønland

Båden var fyldt med folk på ferie, der oplevede de vidunderlige isfjelde. Vores guide talte om de forandringer, der er i Grønlands klima, afsmeltningen af indlandsisen, hvordan grønlænderne tilpasser sig, og hvordan f.eks. hundeslædekørsel er påvirket, fordi der ikke længere er solid is på havet at køre på om vinteren.

Byen Ilulissat

Den næste dag gik jeg rundt i byen og så bl.a. en farverig kirkegård fyldt med kranse og bånd. Der var nogle huse ved vandet, som jeg sagtens kunne forstille mig at bo i og bare sidde og kigge ud af vinduet på isfjeldene. Der var cafeer og souvenirbutikker, mange folk i byen og et rigt arbejdsliv på havnen.

Find et udvalg af Ture i Ilulissat.

---

Arbejd med forskere

ilbage i Kangerlussuaq mødtes jeg med to af forskerne. Nu skulle der samles vandprøver.

Vi gik i flere timer om morgenen og ledte efter det bedste sted at tage prøver. Om  eftermiddagen tog vi ud til havnen for at tage prøver der. Der var et krydstogtsskib i havnen, så det var nogle sjove billeder og nogle gode vandprøver, men vi behøvede prøver direkte fra indlandsisen.

Den næste morgen kørte vi vores første tur til indlandsisen i en lejet bil. Det var en grus- og jordvej, meget ujævn, med overraskelser ved hvert hjørne. Blandt overraskelserne var et smukt vandfald, et flyvrag, en golfbane og et ungt rensdyr, der var meget interesseret i bilen. Vi stoppede flere gange for at samle prøver og følte os meget produktive.

Blå is

Sarah ankom næste dag. Vi havde pakket bilen og var klar til at tage afsted. Køreturen til indlandsisen var om muligt endnu smukkere end dagen før. Sarah stoppede ikke nogen af de steder, vi havde stoppet dagen før, men kørte direkte til steder, som hun havde et kort af, der  krævede, at vi vandrede væk fra vejen for at nå dem. Blå is helt tæt på med huller, hvor vandet fossede ud, og en flok moskusokser med unger, så der var moskushår alle vegne, som sad fast i buskene og blæste i vinden. Det var en fantastisk dag!

Dyrene omkring Kangerlussuaq

Den sidste dag tog vi ud for enden af vejen og gik op på indlandsisen. Vi hyggede os med at tage billeder og beundre uendeligheden. På vejen tilbage til byen løb en moskusokse foran os  ned af vejen. Vi kørte langsomt, men den forlod ikke vejen – når vi stoppede, så stoppede den også. Sådan blev vi ved i lang tid, indtil den luntede væk. Rundt om næste hjørne var der et rensdyr med det største gevir, jeg nogensinde har set. Vi stoppede bilen og satte os på taget, kaldte og sang, så den ville komme tæt nok på os til at tage et billede. Det er de smukkeste billeder fra hele turen, der blev taget i Kangerlussuaq.

Nuuk, hovedstaden i Grønland

Nuuk er hovedstaden i Grønland med 16.000 indbyggere, og byen føltes en smule overvældende efter tiden i Kangerlussuaq. Taxier, restauranter, folk der samles, mange huse,  butikker og et shoppingcenter gjorde det klart, at tiden i Nuuk ville blive anderledes, end de andre steder vi havde været.

At rejse til indlandsisen med helikopter

Indlandsisen var langt væk, så man skulle flyve med helikopter for at nå derind. Man er helt afhængig af vejret, når man flyver med helikopter. Vi ankom tidligt hver morgen og fik spillet en del kort, mens vi ventede på flyvevejr.

Jeg kunne ikke forstå, hvor heldig jeg var, at tilbringe flere dage i en helicopter med at  tage billeder af Grønland. Vi fløj langs vandkanten og over fjeldtoppe. Det var guddommeligt smukt.

Vores værelser på Sømandshjemmet i Nuuk var fine, men det bedste var deres kagebuffet hver eftermiddag.

Piloterne inviterede os ud at spise, og vi endte hjemme i en stue med grill på balkonen og udsigt over fjorden. Mens vi nød muskusokse- og rensdyrsteaks kunne vi således nyde udsigten og se hvalerne.

Det perfekte sted

På næste dags flyvning fandt Sarah sammen med piloten et sted, der med forskerøjne var perfekt. Der var en flod skabt af smeltevand, som flød ud under gletsjeren. Da vi skulle tage afsted igen, så vi en flok rensdyr. Fantastisk syn.

Vi fandt en skinnende, blå sø ovenpå isen, vi kunne tage prøver fra. Det er ubeskriveligt, hvordan vi følte, da vi stod der og kiggede på dette fantastiske kunstværk, naturen havde skabt.

Den sidste aften blev vi inviteret ud igen. Vi endte i et hus lige ved vandkanten. En gruppe mennesker med et kæmpestort bål varmede os op denne kølige sommeraften. Huset var ejet af et par, der også var piloter. Historierne fløj frem og tilbage fortalt af fantastiske historiefortællere. Det var, som om vi fik et indblik i menneskers liv, som vi egentlig ikke kendte, men de var meget gæstfri. Hvis jeg havde taget dertil som 17 årig, ville jeg nok være blevet der.

Nuuk Fjord

En af piloterne havde en lille båd, hvilket var lige, hvad vi behøvede for at tage prøver næste dag inde i fjorden. Med frokostkurv og forskerudstyr tilbragte vi vores sidste dag med at sejle fra sted til sted i fjorden. En god optakt til Østkysten, hvor vi skulle sejle den sidste uge i Grønland.

Find et udvalg af ture i Nuuk.

---

Kulusuk

Båden i Kulusuk var fantastisk. Der var plads til 12 mennesker, privat soveværelse og opholdsrum med to køjer.

Allerede da kaptajnen og hans søn hentede os i lufthavnen, vidste vi, at dette ville blive et eventyr.

Østgrønland

Da vi havde fået alt vores udstyr på båden, sejede vi afsted mod en gletsjer et par timers sejlads fra Kulusuk. Selvom vi sejlede langs kysten tæt på land, var der ingen byer, bygder eller mennesker. Der var til gengæld set en isbjørn i området for et par uger siden, fortalte kaptajnen, der altid havde et dejligt smil på læben. Han havde boet i Grønland et stykke tid, efter at han havde levet som fisker i Island. Han var et af de mennesker, som havde fået nok af den materialistiske verden og bare ville leve i naturen.

Vores mål for ugen var at komme så tæt på gletsjeren som muligt, tage gummibåden ind til land og vandre til gletsjeren hver dag og tage prøver. Vi blev nødt til at finde en vej gennem mudder, når det var lavvandet, og kom tilbage til båden med tunge rygsække fyldt med vandprøver.

Find et udvalg af ture i Østgrønland!

Bær plukning

Kaptajnen satte os af om morgenen og hentede os sent på eftermiddagen. I mellemtiden sørgede de for friskfangede fisk, der blev serveret hver aften med kartofler og et glas vin. Lækkert.

En af dagene kom der flere små både, og på land var en famillie samlet. Nogle ældre damer med myggenet gik i fjeldet og samlede bær. Jeg begyndte at fotografere de grønlandske familier i stedet for forskerne. Og mændene i bådene, der skød en sæl.

Sæl jagt

Det var fascinerende at se familien trække sælen op på land og børnene samle sig omkring den og røre ved den, før mændene parterede den. Ikke en eneste bid gik til spilde. Jeg havde aldrig set sådan en process før, og det rørte mig dybt.

Jeg kunne ikke have drømt om en bedre arbejdsferie. Det var ikke altid sjovt, men det var et eventyr hele vejen igennem. Jeg mødte nogle af de sjoveste, venligste og mest interessante mennesker og så meget, jeg aldrig havde set før. Tak Grønland for et fantastisk eventyr!

Book your adventure in Greenland!

Læs flere rejseblogs fra Mindy Cambiar