De bedste vandreruter omkring Sisimiut
Udgivet: 17/06/2020
Læsetid: 6 minutter:
Hvad end det gælder endagsture eller ugelange, storslåede trek, har oplandet omkring Sisimiut stor variation af vandreruter for dem, der gerne vil gå på opdagelse til fods. Læs videre her for at finde ud af mere om mulighederne for at vandre nær byen.
Sisimiut er Grønlands andenstørste by. Når det er sagt, har byen et indbyggertal på blot 5.509 (2019), og det tager ikke længe at gå fra udkanten af byen til det helt fantastiske opland, der ligger lige uden for døren. Om sommeren er oplandet et mekka for vandring, og uanset dit erfaringsniveau findes der en rute til dig!
- Learn all about the city in our Ultimate Travel Guide to Sisimiut
- Browse all Sisimiut tours to round out your trip
- Browse all Kangerlussuaq tours if you plan to hike the Arctic Circle Trail
Byvandring
Hvis du ikke har stor erfaring med at vandre og mangler forslag til ruter i byen, har du her tre muligheder.
Sallinnguit/Teleøen
At besøge Sallinnguit er som at rejse tilbage i tiden. Hvad der oprindeligt var en inuitvinterlejr, er nu hjem til det moderne telekommunikationsudstyr (deraf navnet Teleøen) – der er dog stadig masser af synlige arkæologiske fortidslevn.
Tag på en guidet tur og lær mere om inuitternes levevis, før den europæiske kolonisering, og hør også om den tidlige kolonisering og områdets nyere historie.
Sværhedsgrad: Let, men ujævnt terræn forekommer.
Sisimiut byvandring
Sisimiut strækker sig over et forholdsvist stort område. Men er du er en erfaren vandrer, og vil du gerne udforske de ikke-så-velbesøgte områder, kan den 6 kilometer lange ”byvandring” guide dig rundt i byen. Spadser langs den smukke kystvej og besøg de mange panoramiske udsigtspunkter, der giver en fantastisk udsigt over Sisimiut og den omkringliggende natur. Snup en brochure i receptionen på Hotel Sisimiut og få et overblik over og information omkring hvert stop på ruten.
Et alternativ er at tage turen på cykel med e-bike-tur. På denne tur fortæller en erfaren guide om byen, mens e-cyklen sparer dig for de helt store anstrengelser, når det går opad bakke.
Sværhedsgrad: Let
Kunst- og kulturvandring
Sisimiut har et stort antal skulpturer og stenudskæringer stående rundt omkring i byen. Kunst- og kulturvandringen er en 7 kilometer lang og selv-guidet rute, der viser dig de fleste skulpturer og stenudskæringer og opfordrer dig også til at besøge de mindre besøgte dele af byen. Også i denne forbindelse kan du snuppe en brochure i receptionen på Hotel Sisimiut og få et overblik over og information omkring hvert stop på ruten.
Sværhedsgrad: Let
Vær opmærksom på, at det er muligt at kombinere byvandringen og kunst- og kulturvandringen, da de to ruter overlapper hinanden.
Endagsvandringer
Hvis du gerne vil opleve og udforske det fantastiske opland omkring Sisimiut på fod, er der flere gode muligheder for endagsvandringer.
Palasip Qaqqaa (Præstefjeldet)
Palasip Qaqqaa er det fjeld, der står lige bag lufthavnen. Ruten er den mest populære fra Sisimiut, og fjeldet har fra toppen flotte udsigtspunkter med udsyn til byen og Davidstrædet. Ruten tager i alt mellem 3-5 timer.
Sværhedsgrad: Let
Den forladte bygd Assaqutaq
Assaqutaq er et klassisk eksempel på en lille, grønlandsk bygd, der blev lukket ned af den danske stat som en del af sammenlægningsreformen i 1960’erne. Selvom bygden har været forladt siden 1968, bruges nogle få restaurerede bygninger i dag som lejrskole. Dog står mange bygninger desværre stadig og falder hen.
Bygden ligger kun 10 kilometer fra Sisimiut. Det er nemmest at komme til Assaqutaq med båd, udforske bygden og dens forfaldne bygninger og derefter vandre tilbage til byen. På venstre side er en flot udsigt til fjorden, mens forbløffende fjelde tårner op på højre side.
Sværhedsgrad: Let til moderat (klippeblokke forekommer, men disse er velafmærkede).
UFO-vandring
For en anderledes oplevelse findes der en vandrerute, der tager dig ud i oplandet og til en UFO-formet hytte!
Ruten er frem og tilbage 24 kilometer lang og tager dig igennem en fantastisk smuk dal, der har retning mod Kangerlusarsuk Tulleq-fjorden. Mellem fjeldenes højeste pas står UFO-hytten, der har udsigt til den smukke fjord.
Sværhedsgrad: Let til moderat (vandringen er i sig selv ganske let, men der er steder, der ikke er velafmærkede, og du kan derfor ende med at kæmpe dig igennem buskads. Hav også in mente, at ruten er 24 kilometer lang).
Nasaasaaq Fjeld
For mere erfarne vandrere er det 784 meter høje og pyramideformede Nasaasaaq Fjeld en bjergtagende, panoramisk udsigt over Sisimiut og det omkringliggende, omfattende opland. Hav in mente, at den sidste den af ruten er teknisk udfordrende og kræver brugen af reb.
Har du ikke tillid til dine egne klatreevner, er et alternativ at vandre til skrænten, der har et smukt udsigtspunkt over byen. Er vejret godt, er skrænten er desuden et godt sted at holde picnic.
Det er også muligt at tage en guidet tur, der følger denne rute.
Sværhedsgrad: Moderat til svær (forsøg kun den sidste del af ruten, hvis du er en erfaren vandrer).
Flerdagsture
Oplandet omkring Sisimiut er omfattende, der for selvforsynende og erfarne vandrere bare må udforskes. Der findes en velafmærket rute, der er god til flerdagshikes, og som først nu begynder at blive populær.
Arctic Circle Trail
Arctic Circle Trail er en storslået, 160 kilometer lang rute og den mest berømte langdistancerute i Grønland. Som navnet antyder, følger ruten polarcirklen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq med et stræk helt ind til indlandsisen.
Ruten ligger ganske afsides, og der er hverken mobildækning eller mulighed for at købe forsyninger. Det er derfor et must at være selvforsynende og at kunne bære alt det nødvendige for vandreturen, der som regel tager mellem 8 og 10 dage.
Historisk set starter de fleste ruten i Kangerlussuaq, men flere og flere vælger at starte i Sisimiut. Ruten er fascinerende, og effekten af gletsjerens tilbagetrækning ses tydeligt i landskabet – fra de høje fjelde nær kysten til den bølgende tundra længere inde mod indlandsisen.
Der findes to gode hjemmesider, der har mere information om denne rute. Visit Greenlands Go-to Guide to the Arctic Circle Trail samt denne rutebeskrivelse.
Sværhedsgrad: Moderat til svær (ruten er i sig selv ikke udfordrende for vandrere, der er vant til at vandre med oppakning over flere dage. Er du ikke erfaren, vil du formentligt finde denne rute svær).
- Learn all about the city in our Ultimate Travel Guide to Sisimiut
- Browse all Sisimiut tours to round out your trip
- Browse all Kangerlussuaq tours if you plan to hike the Arctic Circle Trail