the greenland shark in a green light

Grønlandshajen: Syv facts om det halvblinde og langtlevende væsen i de arktiske farvande

Af Verificeret Ekspert

Grønlandshajen går under mange navne: havkal, gråhaj, og blandt inuitterne, Eqalussuaq, som betyder stor fisk eller haj på grønlandsk. I den videnskabelige verden hedder den Somnious Microcephalus, som groft sagt kan oversættes til en søvngænger med en lillebitte hjerne. Desuden har den også et ry som den søvnige haj, da den bevæger sig utroligt langsomt.     

I denne artikel holder vi os til at kalde den for grønlandshajen. Læs med og lær syv facts om det mystiske væsen, der svømmer rundt i de iskolde arktiske farvande. 

1. Grønlandshajens levetid

Hvor gammel kan grønlandshajen blive? Det siges, at de er det længstlevende hvirveldyr, som videnskaben kender til. De er dog meget svære at observere, da de lever i totalt mørke dybt nede i det kolde vand. Deres levetid forbliver derfor lidt af et mysterie.

Forskere mener, at grønlandshajen har en forventet levetid på mindst 272 år og op til omkring 400 år. Disse undersøgelser er baseret på analyser fra hajens øjenvæv – på samme måde som årringene i et træ. Den eksakte levetid er dog ikke blevet helt bekræftet.

Årsagen til deres lange levetid er stadig ukendt, men forskere forbinder det med hajens langsomme måde at leve på.

grønlandshajen der svømmer i det dybe vand

2. Grønlandshajens størrelse

Grønlandshajen kan blive op til 7,3 meter lang og veje omkring 1,2 ton. Det er altså længere end hvidhajen! Den gennemsnitlige længde er dog omkring 3 til 5 meter.

Med en stor størrelse følger et stort sæt tænder. Grønlandshajen har mellem 48 og 52 spidse tænder i overkæben, og det samme antal i underkæben, men her rager tænderne udad og indad. Overkæbens tænder bruges til at holde på byttet, mens tænderne i underkæben bruges til at skære.

3. Halvblind i mørket 

Som tidligere nævnt trives grønlandshajen dybt nede i mørket. Den kan faktisk dykke helt ned til utrolige 2,8 kilometer under overfladen!

Årsagen til deres dårlige syn skyldes en parasit, som hedder Ommatokoita elongata. Denne lille parasit sætter sig fast i deres øjne, hvorefter den vokser og gør skade på deres hornhinde og efterlader ar og infektion. Det resulterer i, at de næsten bliver blinde.

Men hvem har brug for et godt syn, når man har en fremragende lugtesans og kan registrere muskelbevægelser omkring sig?

grønlandshajen i det mørke og kolde vand

4. Konstant bevægelse i slowmotion

Grønlandshajens tophastighed er 2,9 kilometer i timen, hvilket er imponerende langsomt. Derfor menes det, at den kun kan fange sæler, når de sover. Grønlandshajen har den langsomste svømmehastighed og haleslagsfrekvens af alle hajer og fiskearter.

Grønlandshajen suger ikke selv vandet ind for at udskille ilt, men optager ilt, når vandet passerer gennem gællerne. Hajen drukner simpelthen, hvis den ikke er i konstant bevægelse.

5. Jo koldere vand, jo gladere grønlandshaj 

Alle hajer er koldblodet, men grønlandshajen tager det et spadestik dybere. Det er den eneste hajart, der tåler de iskolde forhold året rundt i de arktiske farvande. De er skabt til at trives i den ekstreme kulde på grund af deres lave kropstemperatur og deres væv. Deres væv indeholder kemiske komponenter, som har en modsigende effekt overfor kulde.

Deres kropstemperatur er mellem -1 og 5 grader. Det begrænser blodcirkulationens hastighed og dermed iltoptagelsen, hvilket bremser deres stofskifte. Det langsomme stofskifte kan også være forklaringen på grønlandshajens langsomme vækst, aldring og langsomme bevægelser.

Ud over det Arktiske Hav, kan du også finde grønlandshajen i det nordlige Atlanterhav og det russiske højarktis.

det kolde arktiske vand hvor grønlandshajen trives

6. Er grønlandshajen farlig? 

Ifølge gamle fortællinger fra inuitterne, er flere kajakker tidligere blevet angrebet af grønlandshajen. Når det er sagt, er der ingen beviser for disse fortællinger, og historien og statistikker viser, at hajen ikke angriber mennesker. Det skal dog pointeres, at grønlandshajen har en størrelse og styrke, som uden tvivl er i stand til at tage et menneskeliv.

Det eneste farlige ved Grønlandshajen, som er påvist, er, hvis mennesker spiser deres kød. Kødet er giftigt og kan gøre mennesker syge og forårsage diarré, opkastning, svimmelhed og kramper – og i meget sjældne tilfælde dødsfald. Dette er kun, hvis kødet ikke er velforberedt, eller er blevet tørret i flere måneder. Kødet bruges også som en lækker snack til slædehunde!

7. Faldende bestand 

Indtil 1960’erne blev grønlandshajen fanget og brugt til udvinding af leverolie, indtil syntetiske olier overtog markedet. I dag er bestanden af grønlandshajen faldende.

De er ofte en bifangst i fiskenettene, hvorfor en reduktion af bifangsten er afgørende for at bevare denne unikke hajart. Da grønlandshajen først menes at yngle, når de er over et århundrede gamle, kan bifangsten af gamle grønlandshajer have en stor effekt i mange årtier.

Beundrer du væsnerne i de arktiske farvande?

Vi tilbyder desværre ikke ture dybt nede i mørket, hvor grønlandshajen bor, men vi tilbyder fantastiske ture med hvalsafari i Grønland! Se vores udvalg af hvalsafari her.

Hvis du gerne vil læse om andre fantastiske dyrearter i de arktiske farvande, så læs vores artikel om pukkelhvalen her.

Nedenunder kan du se en jagtvideo i Grønland, hvor de fanger en grønlandshaj gennem isen:

Læs flere artikler fra

Andre interessante artikler

7 fakta om slædehunde i Grønland

Nyttige redskaber til din rejse til Grønland

Oplev nordlyset i Grønland