Main exhibition space at Ilulissat Icefjord Centre - Greenland

Ilulissat Isfjordscenter – Kangiata Illorsua

Af Verificeret Ekspert

Ilulissat Isfjord, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, er den mest berømte turistattraktion i Grønland. Tusindvis af turister finder hvert år deres vej til Ilulissat for at se de gigantiske isbjerge, som flyder rundt i Diskobugten.

På vej til Ilulissat Isfjord - foto: Lisa Germany
På vej til Ilulissat Isfjord – foto: Lisa Germany

Det kan være svært at forestille sig, hvor enormt store isbjergene i Diskobugten faktisk er. Det er noget, som du bliver nødt til at se med dine egne øjne!

Udviklingen af Ilulissat Isfjordscenter

Som en del af UNESCOs Verdensarvsliste, og den mest populære destination i Grønland, lå det til højrebenet at bygge et besøgscenter, der kunne informere gæster om Isfjordens historiske, kulturelle og videnskabelige betydning. Dette blev indledt i 2015 med det danske arkitektfirma, Dorte Mandrup, som også vandt priser for dets design.

I videoen nedenfor kan du se billeder fra Ilulissat samt få en kort forklaring af bygningens design.

Besøg Ilulissat Isfjordscenter

Ilulissat Isfjordscenter åbnede dørene for første gang i 2021. Du finder bygningen i starten af strandpromenaden ud til Ilulissat Isfjord og den er udformet som en slags port mellem by og natur.

Besøgende kan vælge at gå forbi, gennem eller over toppen af bygningen, hvor du får en udsigt over isbjergene. Uanset hvilken vej du vælger at gå, er udsigten fantastisk – også på en overskyet vinterdag!

Ilulissat Isfjordscenter - foto: Lisa Germany
Ilulissat Isfjordscenter – foto: Lisa Germany
Udsigten fra toppen af Isfjordscenteret: Foto: Lisa Germany
Udsigten fra toppen af Isfjordscenteret: Foto: Lisa Germany
Den snoet facade - foto: Lisa Germany
Den snoet facade – foto: Lisa Germany

Ilulissat Isfjordscenter indefra

Når du kommer ind i selve bygningen, møder du først et stort “mudderrum”, hvor du kan lægge dine sko og overtøj, som du ikke vil have med dig rundt. Og du kan være helt rolig; alle er meget ærlige i Grønland, så dine sko og overtøj vil stadig være der, når du vender tilbage. Det er desuden også her, at toiletterne er placeret.

Mudderrum ved Ilulissat Isfjordscenter - foto: Lisa Germany
Mudderrum ved Ilulissat Isfjordscenter – foto: Lisa Germany

Når du passerer gennem den lille butik/café og reception, kommer du ind i hovedudstillingsrummet. Den permanente udstilling, The Story of Ice, er designet af JAC Studios og er en unik kombination af isbjerg-udstillingsmoduler og bøger i ekstremt stort format, i stedet for informationspaneler.

Hovedudstillingssted i Ilulissat Isfjordscenter - foto: Lisa Germany
Hovedudstillingssted i Ilulissat Isfjordscenter – foto: Lisa Germany
Isbjerg-udstillingsmoduler - foto: Lisa Germany
Isbjerg-udstillingsmoduler – foto: Lisa Germany

Hver af disse bøger fokuserer på et bestemt aspekt af enten det naturlige eller kulturelle landskab i Ilulissat-området, og indeholder meget omfattende information. Al informationen er præsenteret på grønlandsk, dansk og engelsk, og du kan med stor glæde bruge en del tid på at læse dem igennem.

En overdimensioneret bog, som erstatter standard informationstavler på Ilulissat Isfjordscenter - foto: Lisa Germany
En overdimensioneret bog, som erstatter standard informationstavler på Ilulissat Isfjordscenter – foto: Lisa Germany

Et andet centralt element ved hovedudstillingen er den store iskerne-væg, som deler rummet i to. Det er adskillige iskerner, som spænder fra omkring 124.000 f.Kr. frem til i dag, og fortæller historien om kultur og klimaændringer via lag af bobler og partikler fanget i prøverne. Denne historie er blevet fortolket af videnskabsmænd i et interaktivt display, der leder besøgende gennem de forskellige perioder.

Interaktiv iskerne display - foto: Lisa Germany
Interaktiv iskerne display – foto: Lisa Germany

Det sidste element i “The Story of Ice” er faktisk hvad personalet opfordrer dig til at starte med. En kort visuel præsentation, der viser rejsen fra snefnug til isbjerg.

AV-installation der sporer livscyklus fra snefnug til isbjerg - foto: Lisa Germany
AV-installation der sporer livscyklus fra snefnug til isbjerg – foto: Lisa Germany

Kunstinstallationer

Ilulissat Isfjordscenter inkorporerer også kunstinstallationer.

“Eleven Movements of the Cryoscape” af Louise Foo består af en række individuelle højttalere, der udsender lyde som er genereret af bevægelsen og smeltningen af Grønlands Indlandsis. Disse lyde er næsten i realtid og genereres på 11 forskellige forskningsstationer rundt om i landet af GLSIN seismiske sensorer og PROMICE vejrstationer.

Kunstinstallationer ved Ilulissat Isfjordscenter - foto: Lisa Germany
Kunstinstallationer ved Ilulissat Isfjordscenter – foto: Lisa Germany

Dette lydbillede akkompagneres af tre mikrofotografier, der danner “Inde i den grønlandske indlandsis” installationen af Anna Domnick. Disse ekstremt tætte billeder af iskerner blev taget i forskellige epoker i indlandsisens historie.

Fortællinger

Udover kunstinstallationer er der også en række lydfortællinger (igen på grønlandsk, dansk og engelsk), hvor lokale fortæller om forskellige aspekter af dagligdagen i Ilulissat.

En håndholdt lydrundvisning af fortællinger - foto: Lisa Germany
En håndholdt lydrundvisning af fortællinger – foto: Lisa Germany

Du kan også lytte til disse online.

Vil du besøge Ilulissat Isfjordscenter?

Vi anbefaler klart at besøge Ilulissat Isfjordscenter/Kangiata Illorsua, hvis du skal til Ilulissat. 

Det er en vidunderlig måde at lære mere om Isfjorden og den naturlige og kulturelle arv i Ilulissat-regionen, alt imens du nyder en fantastisk udsigt, arkitektur og god kaffe og kage i den lille cafe.

Du kan finde mere information på Ilulissat Isfjordscenters hjemmeside.

Læs flere artikler fra

Andre interessante artikler
The settlement of Qeqertarsuatsiaat

Bygden Qeqertarsuatsiaat

Siorapaluk: Den nordligste beboede bygd i Grønland

Kangaamiut settlement

Kangaamiut