På sporet af Alfred Wegener og Rasmus Villumsen
Det virker som om, at Uummannaq modtager rejsende med åbne arme. Havnen ligger indbydende med spredte, farverige huse og over alt dette troner det solskinsbelyste rødlige bjerg, Uummannaq, der betyder »hjerteformet«. Byen er en blanding af gamle huse fra den danske kolonitid og moderne huse, såsom byens dominerende skole.
Måske især tyske rejsende forbinder Uummannaq med navnet Alfred Wegener, der foretog i alt fire Grønlandsekspeditioner. Da han i 1929 kom til Uummannaq for at forberede sin fjerde og sidste ekspedition, bemærkede han byens dengang specielle struktur. Udover kolonihusene fandtes der især huse af græstørv, og i byens centrum kan man den dag i dag se et velbevaret hus af denne slags. Selv byens kampstenskirke blev først bygget seks år senere.
Wegener ville dengang afprøve den nye propelslæde, han havde store forventninger til på sin ekspedition. Han håbede på, at kunne komme hurtigere og nemmere fremad, og man kunne desuden transportere mange flere ting med denne slæde end med hundeslæden.
En arktisk pioner i Nordgrønland
Ud fra nutidens perspektiv med klimaforandringer, der også i høj grad berører Grønland, var Alfred Wegener en fremsynet pioner. En vigtig del af hans arbejde var at indsamle meteorologiske informationer. Han foretog allerede på Koch-Wegener ekspeditionen i 1912 under danskeren Johann Peter Kochs deltagelse boringer i isen. Wegener gjorde sin bog »Klimaet i den geologiske fortid« til et af de vigtigste værker indenfor palæoklimatologien.
Trods god forberedelse af den fjerde ekspedition, var starten ikke en succes. Man havde planlagt at få al materiale leveret over indlandsisen i maj 1930, men forholdene tillod det ikke, og udstyret måtte ligge seks uger i Ukkusissat, indtil man kunne transportere det til gletscheren Qaamarujuk; porten til indlandsisen. Denne forsinkelse var bl.a. grunden til en fejlslået ekspedition, samt Alfred Wegeners og Rasmus Villumsens død.
Propelslædens endestation – Uummannaq i Nordgrønland
Da vi besøger museet i Uummannaq, hvor dele af udstyret samt billeder og notater fra ekspeditionen er udstillet, bliver man rørt over at se en del af den tyske polarforskningshistorie. I haven står hans gamle propelslæde og hesteslæden. Man opdagede dem i 1984 på isen og bragte dem i 1988 til Uummannaq. Endvidere hænger der en mindeplade på museet.
Museet rummer endvidere information om bl.a. tiden, hvor man huggede marmor i Maarmorilik, eller om tiden, hvor man stadig havde bly- og zinkminer i nærheden. Ligeledes er det enestående fund i 1972 af mumierne ved Qilakitsoq – overfor Uummannaq ved kysten Nuussuaq – dokumenteret på dette sted. Kopier af mumiernes beklædning er udstillet.
Alene museet gør det værd at besøge Uummannaq, men byen har meget andet at byde på; ro og en fantastisk udsigt over fjorde, isbjerge og bjergkæder. Intet under at julemanden har sit sommerhus her. Blandt golfspillere har Uummannaq længe været et begreb, for her finder »World Ice Golf Championship« sted hvert år. I stedet for greenen findes den hvide her, men det er et andet tema.
Bygden Ukkusissat i Nordgrønland
Vores skibsrejse bringer os videre til bygden Ukkusissat, der ligger 40 km mod nord; vi bliver hilst velkommen af 170 indbyggere og 350 hunde. Her opholdt Wegener sig også, og man husker ham – måske endda med stolthed – samt hans ledsager Rasmus Villumsen, der havde hjemme her. Han var kun 21 år gammel, da han døde på indlandsisen.
Inden da nåede han at begrave Alfred Wegener, der døde i november 1930 på tilbagevejen til vestkysten. Villumsen fandt man aldrig. Det formodes dog, at han var mindst endnu to dage på farten med hundeslæden. På den smukke og enkle kirke hænger der en bronzeplade til minde om ham. På pladen står der på grønlandsk og tysk: »Til minde om Rasmus Villumsen fra Ukkisissat, der sammen med Alfred Wegener døde i kulden og mørket i november 1930«.
Tilbage til fremtiden
Af byens legende børn hentes vi dog hurtigt tilbage til nutiden. De danser polka med fut og smil, og flere af os danser med på opfordring. Her i byen ser man fremad, og hele seks lærere underviser de 31 skolepligtige børn og unge, hvilket er et fantastisk fremskridt. Heller ikke det nåede Wegener at opleve, men som den dannede herre han var, ville han have været imponeret.
Ukkusissat er med sikkerhed en af Grønlands perler, et velfungerende lokalsamfund beliggende i et enestående bjerglandskab. Bag tinderne begynder indlandsisen, der den dag i dag endnu gemmer på hemmeligheder som f.eks. Alfred Wegener og Rasmus Villumsens død. Og et sted derude ligger også Wegeners ekspetitionsdagbog.
