Indlandsisen i Ilulissat
At flyve over fjelde og isbjerge i lav højde er noget helt specielt
Det er en helt fantastisk oplevelse at kravle ombord i en af Air Zafaris små fly i lufthavnen i Ilulissat. Alle får headset, så de kan kommunikere med hinanden og høre, hvad piloten fortæller. Først har vi alle fået en sikkerhedsbriefing og hilst på den pilot, der skal flyve os ud over den mest producerende isbræ på den nordlige halvkugle. Vi når også at hilse på hans kollega, der lige er landet med et andet hold turister. Han fortæller, at de netop har set en større flok hvaler ved iskanten, så vi kan være heldige at se dem, hvilket sætter vores i forvejen store forventninger til turen en tak højere.
Efter at være lettet fra lufthavnen flyver vi direkte ind mod indlandsisen. Den kæmpe sammenhængende ismasse, der er mere end 2.000 km lang, 800 km bred og over tre km tyk på det højeste punkt, men fra luften mest af alt opfattes som en uendelig hvid horisont. I alt dækker indlandsisen over 80% af Grønlands samlede areal, og det er svært at fatte set i lyset af, at landet totalt set er på størrelse med Vesteuropa.
Skulpturer i Grønland
Ved kanterne dukker kontraster op, der gør isen mere levende end blot hvidt i hvidt. Her folder isen i kæmpe buer ned mod gletsjerkanten, hvor isen brækker af som isbjerge. Flere målinger har vist, at gletsjeren bevæger sig med omkring 20 meter i døgnet, så selvom den set oppefra er smuk og figurativ, er der i virkeligheden tale om en kæmpemæssig smeltedigel under enormt pres, hvor kæmpe kræfter brydes og i sidste ende skubber millioner af tonstunge isbjerge ud i isfjorden.
Piloten flyver langs gletsjerkanten, men fra flyveren er det svært helt at fatte de tal, han fortæller, eller sætte iskantens højde i relief til noget andet end isen selv og isbjergene foran. At det er kæmpe størrelser, der er tale om, er der ingen i tvivl om, og alle sidder tavse og nyder synet.
180 meter is i Grønland
Piloten sætter kursen mod isfjordens udmunding. Vi flyver ud over den 60 kilometer lange isfjord, mens det ene kunstværk formet i is afløser det andet. På vejen rager mange smukke istoppe op fra de isbjerge, der stadig er uberørte i forhold til, da de knækkede af iskanten.
Halvvejs ude af isfjorden ligger et af de isbjerge, der endnu ikke er tippet rundt, og det bliver turens hidtidige højdepunkt. Bogstaveligt talt. Et gigantisk isbjerg rager op mellem de andre, og hvad det ikke har i drøjden, har det i højden. Flyets ene vinge stryger forbi isbjergets tinde på tryg afstand.
På grund af isbjergets størrelse virker det helt tæt på og tryllebinder os alle. Piloten tjekker med sine instrumenter og fastslår, at isbjerget står mindst 180 meter højt over havoverfladen. Altså to gange højere end Frihedsgudinden (93m) og 2/3 af Eiffeltårnet (300m). En fantastisk skulptur fra naturens hånd.
Jo længere vi kommer ud, jo mere plads bliver der mellem isbjergene, og synet af det første dybblå vand giver en smuk kontrast til isen. Længere ude er mange af isbjergene tippet rundt og fremstår dermed fladere i toppen.
Pukkelhvaler i sigte
Da flyet når ud til kanten af isfjorden, følger vi det åbne vand mod vest og ser bygden Ilimanaq. Her er bygget en række nye hytter, hvorfra man kan nyde udsigten til isen, samtidig med at man oplever livet i en lille bygd. Fra Ilulissat kan man sejle derned på en times tid, og stedet ryger straks på ønskelisten.
Piloten vender flyveren og annoncerer, at vi lige tager hele kanten af isfjorden på vejen tilbage til lufthavnen i tilfælde af, vi er så heldige at se en pukkelhval. Og det er vi. Pludselig ser vi blåsten fra en hval, og så en til. Udover de to kæmper dukker fem mere op, og piloten kredser om stedet, så vi alle kan nyde de fantastiske dyr, der nyder godt af de store mængder krill ved kanten af isfjorden.
Hele sommeren har der været masser af hvaler ved Ilulissat, men her sidst i september er de fleste begyndt deres vandring sydpå for vinteren, så vi føler os ekstra heldige.
Uforglemmelig oplevelse af isen i Grønland
Turen slutter med et fantastisk udsigt over Ilulissat med frit udsyn til havnen på den ene side, og over fjeldene til den anden side. Her ses en træbelagt sti, der går fra byen helt ud til isfjorden for at skåne naturen i verdensarvsområdet.
Tilbage i lufthavnen kravler vi alle lettere euforiske ud, og der bliver taget fotos af hinanden foran flyveren. Alle trykker pilotens hånd flere gange og takker endnu mere, før vi igen er ude af lufthavnen. En uforglemmelig oplevelse – af isen og hvalerne ved Ilulissat.
