Boat trip to the Pituffik Glacier

En af Grønlands mange mageløse gletsjere er Pituffik Gletsjeren. Den ligger i Thule-området på 76 grader nord, kun ca. 30 km fra Thule Air Base og lidt over 1.200 km nord for polarcirklen

En båd i Thule Air Base

Denne smukke augustaften er vi en lille, priviligeret gruppe, der skal sejle fra Thule Air Base ind til gletsjeren. Jeg føler mig heldig, for det er de færreste, der får den mulighed. Kun få af de, der arbejder på basen, kommer ud at sejle, for det kræver, man har en båd, eller kender nogen, der har.

En båd er nok heller ikke det første, man tænker på som midlertidig kontraktansat et sted, hvor sejlsæsonen kun er nogle få måneder. Det er selvfølgelig noget andet for de fastboende fangere i de omkringliggende bygder, der skal bruge deres både til fangst. Der kommer heller ikke mange turister forbi. Kun nogle få krydstogtsselskaber tager turen helt nordpå som afslutning på deres sommersejlads i Grønland. 

Boat trip to the Pituffik Glacier

Rigt dyreliv

Vandet er stille, og der er næsten havblik, da vi runder pynten ud for Thule Air Base med udsigt til tallerkenfjeldet Dundas på højre side og øen Saunders ret forude. Overalt omkring skibet, stryger flokke af tejster og lomvier tæt over havets overflade. De yngler i millionvis om sommeren i det, biologerne kalder Nordvandet eller Polarhavet. Her findes masser af fødegrundlag for dem med frigivne mineraler fra smeltende is, der tiltrækker både kril og plankton, der spises af de mindre fisk, der er lomviens primære fødegrundlag.

På vejen stikker en sæl også sit hoved op som for at tjekke, om det virkelig kan passe, der er turister her. Den er ikke sky, men giver sig god tid til at studere os, før den svømmer videre.

Grønnedal i Nordgrønland

Når man nærmer sig Pituffik Gletsjeren, kommer man forbi Kangilinnguit, der meget passende hedder Grønnedal på dansk. Selv fra søsiden ses det tydeligt, hvor grønt der er i land, og helt ud mod stranden græsser omkring 40 moskusokser med deres kalve.

Et par er i deres iver efter det grønneste græs klatret op midt på en stejl klippevæg. Her forstår man bedre, at moskusokserne er nærmere genetisk beslægtet med geder end køer, når man ser deres evner til at klatre.

Moskusokser i Nordgrønland

På trods af de barske vintre her i området med ekstreme vindstyrker og kuldegrader ned under minus 40 grader celsius er bestanden af moskusokser i området vokset de sidste mange år ifølge Grønlands Naturinstitut. Der er også konstateret en øget hyppighed af isbjørne i området, hvilket muligvis er et resultat af samarbejdet mellem de arktiske lande, der blandt andet omfatter begrænsninger af fangsten.

Boat trip to the Pituffik Glacier

Imponerende is 

Selvom gletsjeren kælver mange isbjerge, er den langt fra en af de mest produktive gletsjere, bl.a. på grund af den korte sæson med åbent vand på disse breddegrader. Alligevel er der logisk nok flere isbjerge, isskosser og grødis, efterhånden som båden nærmer sig Pituffik Gletsjerens kæmpe iskant. Kaptajnen sagtner farten for at undgå isskosserne, og helt tæt på gletsjeren bør der ikke sejles af sikkerhedsmæssige årsager, så han holder båden flere hundrede meter fra, mens gæsterne flittigt bruger kameraerne på skibets agterdæk.

Fra havets overflade rækker iskanten sig mange 100 meter lodret op, og bag den skubber tonsvis af is på for at kom-me ud og brække af som nykælvede isbjerge. Det er et betagende syn, en én kilometer lang lodret mur af is med revner, som giver muren af is struktur og gør os i stand til at skelne enkle lodrette sprækker fra resten, der ellers er hvidt i hvidt.

Da jeg landede for nogle dage siden, så jeg gletsjeren ovenfra. Her kunne man tydeligt se, hvordan indlandsisen nærmest løber ud mod gletsjeren og laver flere og flere folder i store bueformationer, før den mere og mere fuld af revner og sprækker nærmer sig kanten, hvor isen brækker af. 

Boat trip to the Pituffik GlacierDen ekstrem kolde gletsjer

Jeg står på agterdækket sammen med de andre. Selvom iskanten er flere hundrede meter væk, kan man tydeligt mærke en ekstrem kulde, der som en usynlig kraft strømmer imod os fra gletsjeren. Uanset påklædning bliver det hurtigt koldt.

På vej tilbage sejler kaptajnen så tæt som muligt på et isbjerg, stadig med behørig sikkerhedsafstand. Bedst som alle har fokuseret deres kameraer på endnu en kolos af is, begynder der at brække store stykker af, og isbjerget hælder og drejer adskillige grader, før det finder en ny balance. Der er en årsag til, at man skal holde afstand, og selvom det ikke er en overraskelse, at isbjerge vender rundt, kommer det alligevel bag på os alle, at vi får lov at se det så tæt på.

Resten af turen sidder jeg på udkig efter hvaler og sæler, men udover fuglene ser vi ikke flere dyr den aften. Jeg er alligevel også helt mæt af endnu en kæmpe naturoplevelse i Nordgrønland og meget taknemmelig over at have fået muligheden for at besøge en af Grønlands mindst besøgte gletsjere.

Boat trip to the Pituffik Glacier

Thule på tidens rand

Professor og antropolog Kirsten Hastrup, der til hverdag arbejder ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet, har skrevet en meget stor bog, der i tekst og billeder giver et portræt af Thule-området og menneskene, der lever der.

Igennem otte år har hun  regelmæssigt besøgt Thule, og hendes samtaler med indbyggerne, blandet med historiske beretninger, udgør de bærende elementer i bogen. Dertil kommer bogens helt unikke billeder, der i sig selv fortæller historier, alle taget af Carsten Egevang, forsker og prisbelønnet fotograf.  

Boat trip to the Pituffik Glacier

Nye tider i Thule

Bogens titel henviser til, at Thule er udsat for massive forandringer. Isen smelter, og permafrosten tør, plante- og dyreliv ændrer sig, og i takt hermed ændrer samfundslivet sig. Fangerne har stadigt sværere ved at nå frem til de store havpattedyr, der har været deres livsgrundlag i mere end fire tusind år, og dyrene opfører sig også anderledes.

Der er ikke mange alternativer til fangst i det højarktiske område. Naturens forandringer opleves som en reel trussel mod fangertilværelsen. 

Boat trip to the Pituffik Glacier

Fortælling om Thule

Bogen er inddelt i otte kapitler om Thule-området, folket, isen, fangsten, teknologien, kolonien, invasionen og tiden. Desuden har den både et forord, en prolog og epilog samt både kort, noter og et godt register, der gør den nem at slå op i.

De mange menneskelige beretninger bærer læseren gennem bogen med jævnt fordelte uddrag fra de historiske beretninger fra Knud Rasmussen, Nansen og Peary for blot at nævne nogle få af de mest kendte.   

Boat trip to the Pituffik Glacier

Gedigent værk

Det er ikke en bog, man læser før sengetid, alene pga. af vægten af de 496 sider med hardcover. Man må til boghandleren for selv at slæbe den hjem, men det er besværet værd. Det er ikke en tør lærebog, selvom den er meget lærerig. Kirsten Hastrup er en fremragende formidler, og man forstår, hvorfor hun tidligere har modtaget priser for sit arbejde.

Er man interesseret i historie, Grønland, Arktis, klimaforandringer eller mennesker og deres livsvilkår et unikt sted på kloden, er der mange gode afteners læsning i lænestolen i denne bog, hvor også billederne kræver længere tids studeren for at forstå størrelsesforholdene i naturen og få alle detaljer med.